Zoella Winter's kamp

Kapitel 11

Kysset...?

Ugen gik skide hurtig, og torsdag sagde jeg farvel til Mackenzie. Hun tog afsted til Italien i en forlænget weekend, for at besøge noget af hendes familie dernede. Hele ugen havde hun heller ikke snakket om andet, det var faktisk lidt sødt. Hun fortalte at hun havde en lille flirt dernede, men at hun ikke regnede med at det nogensinde blev til noget. Det havde stået på i 3 år nu, og ingenting var sket, men for hvert år voksede hendes følelser for ham. Det var lidt cute, og jeg håbede lidt for hende at hun tog fejl. 

_______

"God weekend elever!" Jeg rejste mig op, tog mine ting og skyndte mig ud i bussen. Jeg satte mig forrest, og tog straks nogle høretelefoner i ørerne. Jeg lukkede langsomt mine øjne i, men blev hurtig vækket af Jason og Matthew som placerede sig foran mig.

"Er du klar til i aften?" Jason lød vildt excited.  

"Sikkert" Jeg var mega udmattet, og kunne ikke lade vær med at tænke på Jack og Matthew, og det forstyrrede mig vildt meget at Matthew sad lige foran. Min hjerne var et totalt kaos, jeg kunne slet ikke styre den. Jeg kunne jo slet ikke lide nogen af dem, men de var hele tiden til stede i mine tanker. Forbistrede tanker man!

"Zoella, kom nu lidt op i humøret!" sagde han, men jeg svarede ikke jeg kiggede bare ud af vinduet. Bare ignorere det, kig ud og nyd udsigten, selvom den ikke rigtig var værd at nyde.... Men det virkede, Jason satte sig tilbage og lod vær med at snakke til mig.

"Tak for turen" var det sidste jeg sagde, inden jeg trådte ned ad trappen og stod på fortorvet 500 m fra hvor jeg boede. Med langsomme skridt nærmede jeg mit hus. Et lille toetagers hus, lidt slidt udenpå, men alle mine mors pyntesager hjalp til, at det ikke så ud som om det var forladt eller 1000 år gammel. Jeg trampede på vores "Velkommen" tæppe udenfor, og lukkede lydløst døren op. Indenfor var en lang gang, med mine mors egne malede billeder. Hun var virkelig dygtig til alt det kreative, det var nok der jeg havde fået min kreativitet fra. 

"Hej Zoella" sagde min mor, med jordens mest dejlige og beroligende stemme. Hun længdes ud efter et kram, og jeg omfavnede hende med det samme.

"Har du haft en god dag?" Hun var altid så nysgerrig om min skole, og generelt bare om mig. Det varmede altid mit hjerte, når jeg var omkring hende. Undtagen når hun er sur... Så er hun virkelig en pain in the ass! Kender i sikkert godt👍🏻

"Mmh, den var fin" sagde jeg og strålede helt op.

"Øhm...Jeg er egentlig blevet inviteret med til en fest i aften" sagde jeg, og mit smil blev ændret til en lige nervøs linje,

"Og du ville selvfølgelig gerne med" Min mor forstod alt. Hun løftede hendes mundvige, og viste hendes smukke smil. Jeg tog det som et ja, og løb op på mit værelse. Igen var jeg pisse forvirret. Det ene øjeblik i bussen var det sidste jeg ville var, at jeg skulle med til fest og nu er jeg mega på? Var det hele bare humørsvingninger eller hvad? For ihvertfald måtte det gerne snart stoppe, helt!

Jeg løb op på mit værelse og begyndte, at lægge min makeup. Det blev langtfra ligeså pænt som da Mackenzie havde lagt makeup på mig. For at få det sidste, lagde jeg en Rose Gold læbestift på mine læber. Outfitet bestod af, en stram sort nederdel, en blå blondebh, med en let gennemsigtig trøje. Jeg smed mig dissideret i min seng, og lå bare på min telefon. Jeg scrollede igennem diverse instagram billeder. Pænt, ikke så pænt, fint nok, WTF?!, Shit en darling man? Jeg havde en mening til alle billeder. 

"Zoella der holder en bil ude foran" råbte min mor, og jeg tjekkede ud af mit vindue om det var Matthew. Det var ihvertfald en top moderne bil, og i den sad jo Matthew. Jeg tog mine brede højehælede sko på, med en læderjakke over skuldrene.