Zoella Winter's kamp

Kaptitel 3

Branden

Holy Fuck!
————
Jeg var itvivl om hvad jeg skulle gøre. Jeg havde aldrig nogensinde været vidne til en brand før, men desto længere tid jeg stod der begyndte jeg at kunne mærke den brændende varme mere og mere. Det var ubehageligt, og min adrenalin var helt oppe at køre. Jeg gav op med at få min taske, der var ingen grund til at sætte mit liv på spil bare for, at få min fucking taske og computer. Branden blev værre og værre, og man kunne sagtens se at den kom nede fra gangen af. Som sagt var jeg lige løbet herom, og det var heromme mange af klasselokalerne lå, så det undrede mig meget at branden var startet her, også fordi det var her branden ville sprede sig allermest. Lige da jeg skulle til, at vende mig høre jeg et skrig. Shit tænker jeg med det samme, og uden at tænke mig om, var jeg på vej med fuld fart ned til den kæmpe ild.

"Hvor er du?" Råber jeg så højt jeg kan, og får straks en masse røg indåndet hvilket gjorde at jeg fik et enormt hosteanfald.

"Jeg er her!" Råber stemmen igen, og denne gang kan jeg høre at det er en pige.
Okay slap af Zoella. Du kan klare det! Du er en stærk pige, og du kan hvad du ville. Jeg blev ved med, at berolige mig selv indtil jeg endelig fandt pigen. Næsten helt nede for enden var hun. Hun sad i klasselokalet på gulvet, med tårer som løb som et vandfald ned ad hendes røde kinder.

"Hvorfor er du ikke løbet ud?!" Siger jeg skrøbelig mens jeg skubber diverse stole væk for, at nå hen til hende.

"Jeg kan ik-" siger hun og hoster voldsomt.

"Jeg sidder fast, og der var ingen herinde til at hjælpe mig da alarmen gik" sagde hun og græd voldsomt.

"Jeg var helt alene" tilføjede hun, og jeg mærkede straks en tung sten over mit hjerte. Stakkels pige!.

"Her lad mig hjælpe dig, inden ilden kommer herind"
Men lige da jeg var ved hendes side, så jeg at hendes ben var mast under to af bordene. Altså hvordan var det sket, tænkte jeg straks mens undlod at spørge.

"Jeg fik et chok da alarmen gik igang og væltede ned, mens jeg forgæves rev i bordet så det væltede ned over mig" sagde hun, og fik helt store øjne da ilden kom op mod døren.
Fuck tænkte jeg, og tog straks fat om hende, hvorefter vi bare løb hen til døren, hvilket var en anelse svært for hende da hun haltede. Da vi nåede hen til døren væltede en kæmpe metal stang ned, som var brand varm. Den stod og spærrede for den eneste udvej vi havde. Jeg bedte pigen jeg endnu ikke havde fået navnet på, om at kravle under metalstangen UDEN at røre den. Og heldigvis lykkedes det. Da jeg skulle ud væltede en brændende bræde ned fra loftet i gangen, og satte den nuværende ild hurtigere igang. Pigen jeg hjalp gik i panik, og rørte den varme metalstang hvorefter hun skreg og tog hånden til sig.

"Skynd dig at løb, jeg kan godt selv komme ud herfra" sagde jeg roligt, mens jeg indvendig var ved at gå krasat.

Hun haltede derefter så godt som hun kunne ud fra gangen, mens hun hele tiden kiggede sig tilbage for at se om jeg klarede det. Jeg skulle lige til at ud, da endnu en stor brede faldt ned lige foran den eneste udvej jeg havde. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Hele min hjerne gik i baglås, mens jeg langsomt kunne mærke min krop give op. En af de værste følelser jeg nogensinde har prøvet. Selvom det var unødvendig, gav jeg lyd fra mig.
"Hjælp" sagde jeg, og følte at jeg hviskede. Mit syn forsvandt mere og mere, så jeg tog hurtig fat i et eller andet hvorefter jeg langsomt faldt ned på gulvet. Mine arme, mine ben og generelt bare hele min krop gav op, mens jeg langsomt mistede bevidstheden. Jeg fik så meget røg indåndet, at jeg bare lagde og hostede forgæves. Var det nu jeg skulle dø? Så ung....Var det her virkelig min skæbne, at jeg skulle dø fordi jeg hjalp en anden i nød?...
Lige inden jeg gik helt ud, hørte jeg en person.