"JEG HAR IKKE BRUG FOR DIN LATTERLIGE HJÆLP!" Råbte jeg op i hovedet på ham.
En undervurderet og næsten usynlig pige ved navn Zoella Winter, har i hendes hårde skoletid, aldrig fået skænket hende så meget som ét blik. Hun er 12-talspigen, som har de...
"Må jeg tage med dig hjem Mackenzie?" Spurgte jeg, og håbede virkelig hun sagde ja.
"Selvfølgelig!" Hun fik det til, at lyde som om at det var ingen årsag, og at jeg bare kunne komme når jeg vil.
Efter de sidste par timer, steg vi ind i vores lorte bus. Jeg hadede den allerede. Det var ikke fordi selve bussen var lort, det var mere menneskerne. Og med menneskerne mente jeg Matthew og pigerne. De var bare overalt, og det irriterede mig! Sådan noget klamt snaskede tyggegummi som var everywhere.
"Piger!" var der en der råbte op omme bagved. Kunne de ikke holde deres fucking kæft?
"Hallo!"
"Mackenzie Summer og Zoella Winter, jorden kalder hernede" sagde Jason, og var på vej op til os.
"Vil i med til en fest senere?" sagde han, og prøvede rigtig at charmere os.
"Nej!" sagde jeg irriteret og var træt af, at folk ikke forstod mit svar, men i samme sekund kom jeg i tanke om at han jo ikke anede at Jack havde spurgt mig tidligere.
"Sry, men er allerede blevet spurgt flere gange nu" Jeg prøvede forsigtigt, at undskylde og det lod til at han var okay med det.
"Nårh ja!" Jason's smil bredte jeg hurtig over læben.
"Jack har jo forresten spurgt dig"
Mackenzie kiggede forundret på mig, og lidt skuffet hvilket nok var fordi jeg ikke havde fortalt hende det endnu.
"Men ihvertfald, håber vi alle at i kommer" afsluttede han, og var allerede på vej tilbage.
"Jack håber ihvertfald" tilføjede han, og blinkede hemmelighedsfuldt med det ene øje. Jeg fulgte ham ned langs gangen, samtidig med at mine øjne bare rullede ad ham. Jeg kiggede tilbage og fik øje på Matthew, og han sad med et fake smil på læben og lignede en der bare gerne ville ud af bussen. Gad vide om ham mon kom?
__________
"Øhm hvorfor har jeg intet hørt om Jack's og din samtale?" Mackenzie lød lettere irriteret.
"Følte bare ikke lige der var et ordentlig tidspunkt" løg jeg, med dårlig skyldfølelse. På en eller ande underlig grund hadede jeg, faktisk at lyve.
"Hvad gik det ud på? Spyt ud!" insisterede hun, og så fortalte jeg hende om den underlige, akavet og grineren episode ude på gangen. Hun grinede bare af det, og kunne ikke forstå halvdelen af det, fordi hendes grin ødelagde det. Vi blev heldigvis begge to ret hurtige enige om, at vi ikke skulle med til den fest i aften. Ingen af os gad, så det var jo heldig nok.
Bagefter var hun ivrig efter, at lægge min makeup. Det skulle lige siges at, hendes drøm rent faktisk var at blive makeup artist for Victoria Secret modellerne. Hun var meget målrettet, og helt seriøst troede jeg på hende, og at hun ville få en chance. Jeg var ikke sikker på hvad hun lavede, men det endte ud i at være mega flot. Det var mega pænt naturligt, og da jeg ikke går med vildt meget makeup til hverdag, var jeg mest til de der naturlige looks. Arghh prøv at hør mig? Jeg lyder som en eller anden, der bare har styr på alt der har med makeup og gøre, men helt ærligt så aner jeg kun hvad en mascara og concealer er. (Zoellas makeup på billedet)
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
