Zoella Winter's kamp

Kapitel 45

Heartbroken....

Næste morgen brugte jeg hele morgenen på at udtænke en syret plan for at få Jack i fængsel med det samme, men jeg havde ingen beviser for noget som helst. Hvad fanden skulle jeg dog gøre? Selvom det var lidt hårdt for tiden, specielt når min mor af og til var væk i en længere periode af årsager som jeg ikke aner noget om, havde jeg jo altid Matthew. Men jeg var nødt til at finde en måde at få ham ud af alt det her på. Specielt når ham og en kammerat var indblandet i det...De skulle ikke ende med at lade livet, og den eneste måde jeg kunne gøre det på, var at slå op med ham......
Jeg har ikke engang fået fortalt min mor om Matthew og jeg, og at vi overhovedet var sammen....Men mon ikke hun regnede den lidt ud? 

"Hej du har lagt en besked til Mackenzie, jeg ringer nok tilbage seees" Jeg prøvede forgæves at ringe til Mackenzie, men hun tog den ikke og det var ved at være et stykke tid siden at jeg havde snakket med hende..Jeg savnede hende virkelig meget. 
Der var også bare sket en masse ting de sidste par måneder, hun havde mistet sin farmor i Italien men hun havde også fået sig en kæreste i Italien som hun længe har haft et vildt crush på. Jeg havde lidt ondt af Jason, han var håbløst forelsket i hende. Det var bare ikke gengældt. 

På vej ud fra mine beskeder med Mackenzie, så jeg at Matthew var lige under. 
"Min<3" var hans kælenavn, og jeg turde næsten ikke engang at klikke på ham, men min nysgerrighed tog over og jeg endte med at se samtlige af vores beskeder. Vi havde slet ikke skrevet sammen de sidste 2 dage, og vi plejede ALTID at skrive sammen, altid!

"Du r virkelig skøn du er!<3"
"Har jo lært fra den selveste den bedste<3"

Jeg skyndte mig at lukke min telefon, og lagde den ned i min dyne. Hvad havde jeg egentlig gang i? Jeg ville stoppe en voldtægtforbryder, sex kriminel og en far som måske også var kriminel? Jeg var jo igang med det sidste år på skolen, og jeg havde kun lige fået styr på mig selv igen. 
Inden jeg nåede at tænke mere ringede Mackenzie, og bare at høre hendes stemme gjorde mig helt tryg og lykkelig, selvom mine omstændigheder ikke var til det. 

"Hva' så mussepigen?" Sagde hun, med meget støj i baggrunden. 

"Hvor er du henne? Synes det er lidt svært at høre dig?" Sagde jeg, og satte mig blødt i sengen.

"Vil du gerne vide det?" Hun fik det til at lyde som om at jeg ikke helt havde lyst til at høre det?

"Jaeehhh?" 

"Jeg står udenfor en dør lige i det her sekund, og nuuu banker jeg på en dør" Lige da hun sagde at hun bankede på en dør, hørte jeg straks en banken på MIN hoveddør. Jeg fik gåsehud over hele kroppen, og blev helt mundlam. 

"Det løøøgn!" Jeg smed røret på, og løb med fulde gardiner ned mod døren. Åhh gud jeg kunne ikke vente med at se hende, og give hende jordens største kram. Jeg trak ivrigt døren imod mig, og blev mødt af jeres sødeste og venligste smil nogensinde. Mackenzies. 
Jeg sprang nærmest i hendes favn af ren glæde, og det samme gjorde hun. Vi gav vitterligt ikke slip på hinanden før ihvertfald 2 min efter. 

"Fuck man jeg har savnet dig Zoe" Hun duftede virkelig godt, og hun var helt tanned. Jeg tror aldrig jeg har set så solbrun en person før. 

Efter vores lange kram, gik vi indenfor og satte os ned ved køkkenøen. Der blev lidt tavs, men jeg var ikke helt sikker på om det jeg havde at sige, var det rigtige tidspunkt at gøre det på. 

"Kenzie, jeg har slået op med Matthew" Sagde jeg, og samlede uroligt mine hænder i en klump. 

"Af hvad har du?..."Hun var både chokeret, og virkede utrolig skuffet da jeg sagde det. Men var det på mig eller?

"Hør der foregår så meget lort, og jeg kommer ikke til at kunne tænke klart i mit hovedet før Jack er ryddet af min vej.... Og jeg ville virkelig ikke have at der skal ske Matthew eller hans kammerat noget slemt, eller at de bliver antaget som at være med i det hvis politiet finder ud af det"