"Der må aldrig nogensinde gå så lang tid igen" Sagde hun, og jeg kunne høre på hendes stemme at den var en anelse røstet. 

"Nej jeg ved det godt, det min skyld" Sagde jeg, mens vi begge trak os fra krammet og kiggede hinanden sønderfuldt i øjnene. 

"HEY! Der er intet der er din skyld selv, det er vores begge skyld, okay" Sagde hun, og prøvede at tage vægtene på mine skuldre over til hende.
Jeg smilede bare med udmattede øjne, indtil min mor kom og tog over.

"Det er da en fornøjelse at se dig igen Claire, går det godt?" Min mor tog hurtig over, og begyndte small talken, da jeg ligepludselig blev afbrudt. 

Matthew prøvede at ringe til mig, og det havde han gjort 14 gange. Jeg trak mig fra samtalen, og valgte at tage opkaldet. Så måtte det briste eller bærer. 

"Åh gud Zoella, så tog du den endelig" Sagde han lettet, men også urolig. Jeg svarede ham ikke, men jeg følte en tårer komme på afveje i min øjenkrog, og langsomt gled den smertefuldt ned ad min kind, efterfulgt af et par stykker mere. 

"Har du tænkt over om du ville fortælle hvad der lige skete idag? Min søster fortalte mig at du havde det sagt "det ikke ham" til hende..." Han trak vejret dybt, og det var tydelig at høre han var forvirret. 

"Matthew undskyld.....Men jeg har virkelig bare brug for en pause af alt det her paradis halløj" Sagde jeg nedtrykt samtidig med at jeg gik rundt i køkkenet og fumlede med mine fødder fordi jeg var så nervøs. 

"Kan jeg ikke komme over? Så kan vi snakke om det?"" 

"Det tror jeg ikke ville være så god en ide."

"Zoe...Havd mener du?" 

"Matthew...Det skal ikke være hårdere end det behøves okay...."Jeg kunne ikke få sagt de sidste ord, før jeg tog en dyb indånding.

"Så du slår simpelthen op med mig?" Sagde han skuffet. 

"Det ved jeg ikke"Jeg brød sammen, og kunne ikke mere. 

"Jeg troede du sagde du var klar....Fortæl mig hvad jeg ikke har gjort, som er godt nok?..." 

"Matthew det er det der er problemet. Alt du har gjort er for godt. Du har hjulpet mig igennem alt. Når jeg ikke havde andre.....Var du der evig og altid. Du er alt for god til mig Matthew...Hvad har jeg nogensinde gjort som gengæld?"

"Udover nærmest at få os dræbt igår...." Hviskede jeg meget lavt, og jeg var i tvivl om han hørte det, eller bare ignorerede det

"Dig Zoella, dig! Du har givet mig dig" Sagde han.

"Undskyld Matthew... Men jeg er virkelig bare nødt til at få Jack af vejen...." 

"Hvad med planen om at VI skulle gøre det?" Det var ekstrem tydelig at høre at han var ked af det. 

"Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, bare ved tanken om at han ville gøre dig ondt bare for at ramme mig....Så jeg må gøre det selv, og få ham til at se at vi ikke længere...er sammen"

"Så er der vel ikke andet at gøre end..."Sagde han, og da jeg troede han var færdig afbrød jeg ham bare.

"Unds-"

"Vente på dig indtil han er nede med nakken" Han var umulig, sådan virkelig umulig. 

"Det er spild af din dyrebare tid, der er mange andre derude som du allerede kan starte et liv med nu" Sagde jeg iskoldt, jeg var nødt til at få det overstået. 

Jeg satte mig tudefærdigt ned, og så at Claire kom hen imod mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til hende nu? Det var hende som lige havde bedt mig om at slå op med ham, uden nogen anden grund end "Hvis du ville beskytte Matthew, er du nødt til at gøre en ende på det. Nu!" Hun virkede ekstrem sikker på hvad hun sagde, men inderst inde var jeg bange for at Jack havde haft fat i hende også...

"Fortæl mig hvorfor det var nødvendigt?!" Sagde jeg og tørrede mine tårer væk.

"Jeg kan virkelig ikke sige det Zoella, men du er bare nødt til at stole på mig" Sagde hun og gav mig et blødt bamsekram, indtil hun også begyndte at græde...Sammen med mig. 
Jeg havde lige slået op med MIT livs kærlighed uden han vidste hvorfor, pågrund af min bedste veninde som ikke engang må sige noget....

________

Halløj, long time no see....

Håber i kunne lide kapitlet, og den lidt spontane video hehe. Fik lige lyst;-)
Ihvertfald tak fordi i læste med, og glææææd jer til de næste par afsnit. DRAMA IS ABOUT TO HAPPEN! 

Knuuuzzz☽




Zoella Winter's kampWhere stories live. Discover now