Tell him
Stemningen blev meget hurtig akavet, og jeg havde allermest lyst til at grave mig ned i et dybt dybt hul.
"Nej...Okay" min mor fortrød hun spurgte mig om det, hun regnede den vidst selv ud....Det kunne bare ikke blive værre. Hun skulle ikke tro jeg havde noget med Matthew, selvom jeg havde en lille bitte smule...Men det var ikke noget hun skulle tro ELLER vide.
Matthew sad og grinede for sig selv, indtil jeg sparkede ham hårdt på skinnebenet.
"STOP!" Mimede jeg til ham, men det eneste jeg fik tilbage var et stort smil på læben.
"Jeg vaskede bare ikke lige mit hår" Sagde jeg enormt akavet, og min mor nikkede bare stille ,og kiggede tomt ned på hendes snart tomme tallerken. Okay flot Zoella, du gjorde det lige mere akavet!
Lige da stemningen nåede toppen, ringede telefonen og vi alle kiggede afskyeligt hen på den.
Mor rejste sig langsomt op, og gik hen for at tage den.
"Ja hallo, det er Allie"
Gud hvor ville jeg ønske jeg kunne høre hvad fuck den anden ende, af røret sagde. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig hele tiden. Først skræmt, så chokeret, overrasket, måske lettet og til sidst et smil på læben.
"Er det rigtigt?
Tak, tusind tak!" Hun lagde glad røret på, og kiggede på os med et kæmpe smil.
"En af pigernes forældre har ført sag mod Miss. Queenbroox. Miley hed hun" WHAT! Jeg kunne skrige af glæde, hoppe og danse. Miley var hende pigen vis forældre hentede hende, og var tosset på Queenbroox. Hvilket 100 procent er forståelig.
Men FUUUUCK hvor var det fedt, den bedste nyhed længe! Jeg rakte ud til min mor for, at give hende jordens blødeste kram.
"Hvor godt!" Sagde jeg og blev helt rørt. Men hendes smil blev hurtig gemt væk igen, og et alvorlig blik endte på mig.
"Men jeg kan ikke blive her.....Arbejdet kalder stadig, og du ved godt hvad der ville ske hvis jeg ikke dukker op" Sagde hun, og kærtegnede min kind.
"Jeg tager da bare med dig?"
"Nej....Ikke før alt med Queenbroox er ordnet, hvis hun vinder sagen kan alt vi ejer stadig være i fare" Sagde hun og lød lidt bekymret. Det virkede ikke til at hun troede på, at de andre ville vinde sagen. Og det freakede mig ud.
"Jeg skal ikke være her selv!"
"Jeg bliver" Sagde Matthew og kiggede halvt smilende, mens jeg bare langsomt kiggede mod ham og løftede mine øjenbryn. Mit hjerte blev splittet op i to dele, fordi på den ene side gjorde det mig totalt lettet at han ville blive, men på den anden side var jeg langt fra glad for det, og han måtte egentlig også gerne tage hjem. Hellere være alene end med ham, eller vent ville jeg?
"Tak Matthew" Min mor var helt lettet, og inden hun fik sagt farvel til os hviskede hun noget i Matthew's øre som han nikkede vemodigt til. Hvad var nu det? Jeg følte bare jeg var det barn som aldrig fik noget af vide, trist for mig.
___________________________
"Hvorfor blev du?" Spurgte jeg Matthew med en nysgerrigt blik, men samtidig meget rolig.
"Ville du gerne vide det?" Sagde han og lavede helt store øjne, samtidig med han flashede sit smukke smil.
"Hvorfor tror du jeg spørger, for ikke at vide det?" Ups måske lidt flabet sagt, men han kunne klare det.
"For at jeg kunne være alene med dig i en skov 45 km fra den nærmeste by, og holde dig fanget indtil vi bliver gamle og grå. Og til at du bliver for kedelig" Sagde han helt dødsens alvorlig, at det skræmte mig. Jeg trådte ubehageligt et skridt tilbage.
"Ved nærmere eftertanke...Så trænger jeg nok til det bad nu" Sagde jeg og gik helt i panik, mens nervøsiteten overflød mig.
"Det var for sjovt Zoella" Sagde han og grinede højlydt.
"Det vidste jeg da godt" Sagde jeg, og bare i min stemme kunne man høre min løgnagtige kommentar.
"Ja det godt!"
"Men så sig sandheden" Jeg trådte tættere på ham, og kiggede ham stift ind i øjnene for at presse visse ord ud.
"Fordi, du er langt fra færdig i mit selvskab, og jeg har sagt én gang, men jeg venter, og det gør jeg stadig!" Sagde han og hviskede det ind i mit ansigt. Jeg blev hel varm indeni, og følte mig som en pige på en lyserød sky x 10.
"Lidt blød er du alligevel" Sagde jeg og gik op i bad. Jeg havde faktisk ikke lige planlagt at jeg skulle i bad, så da jeg stod derinde manglede jeg både trusser og bluse. Typisk mig!
______________
Jeg sad længe på mit værelse og tænkte. Klar eller ik? Det var ligesom at sidde med en blomst fyldt med blade, og trække en lille blad ud fra blomsten og sige "Skal", "Skal ikke" bortset fra der var uendelige mange blade på denne blomst som jeg sad med. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, og jeg kunne ikke finde hovede eller hale i mine følelser for Matthew. Jeg kunne jo godt lide ham, måske lidt for meget også...Men på samme tid vidste jeg godt hvilken person han er, og hvordan han tidligere har behandlet piger, endda også mig. Og det sidste jeg har brug for lige nu er, at blive knust. Jeg har ikke ondt af mig selv, men jeg har været nok igennem på det seneste.
Jeg nåede frem til en konklusion, og jeg var nødt til at fortælle det til Matthew. Uanset hvordan han ville tage den. Det var det eneste rigtige. Jeg havde brug for at komme videre fra alt det her, og det var den eneste måde.
Jeg gik med tunge og tankefulde skridt ned af trappen, og så Matthew sidde nede foran tv'et. Jeg blev fanget af mit eget blik, og Matthew som fik øje på mig.
"Jeg er nødt til, at snakke med dig" Sagde jeg med rynkede og lave bryn. Jeg kunne ikke kigge på ham, så mine øjne forsvandt hele tiden ned på gulvet.
"Er det godt eller dårligt?" Mit hjerte bankede derud af, og jeg var så skide nervøs, at jeg kunne skide i bukserne. Jeg satte mig ned ved siden af ham, og lagde min hånd på hans, hvorefter jeg drejede mit blik på hans unikke ansigt og studerede det et kort øjeblik.
"Kvinder er ikke ting man kan bruge, og er generelt ikke en ting. De er mennesker ligesom mænd eller drenge, og går også rundt med tunge og lette følelser gennem livet ligesom alverdens andre mennesker....
Vi går f.eks med børn i 9 måneder for at alle kan have glæde af dem, opmuntre når tiderne er svære, give ubetinget kærlighed, give følelsen videre om at du er god nok, mens vi selv kæmper med følelsen af det modsatte, vi lytter til uretfærdigheden, kæmper for selv at nå frem, til hvad vi ville og gøre alt i vores magt til, at den vi elsker ikke fortryder sit valg.
De...Eller vi fortjener ikke at blive brugt som en nydelse, vi fortjener selv nydelse. Den nydelse kan kun blive skabt med gensidig respekt, hvor hver part gør sit for at acceptere og respektere..."
Sagde jeg mens Matthew blik var som frosset fast på mig
"Du ville fortælle mig hvordan jeg skal behandle kvinder? Og være den person som giver mig prædiken om det?" Sagde han og samlede sine øjenbryn.
"Du behandlede alle som servitrice. Du brugte dem når de var rene, når du var færdig var de beskidte og ulækre, men du satte et håb op for dem, et håb så de kunne blive rene igen, og blive brugt som din lille cyklus når du havde lyst" Sagde jeg og prøvede at udtrykke min mening.
"Så du mener jeg er en udnytter, og manipulere kvinder...?" Sagde han og var blevet helt kold.
"Nej....." Der var stille et øjeblik, inden mine tanker tog mig til noget andet. Jeg lænede mig mod ham, og lagde mine læber blødt på hans. Han lagde sine arme omkring mig, og gav mig bagefter et blødt kram.
"Du var" Sagde jeg og smilede lettet op. Han kyssede mig på panden, og smilede overrasket til mig.
"Hvem troede en stædig pige som dig, ville lægge an på mig?" Sagde han inden han med glæde kyssede mig igen.
"Ihvertfald ikke mig" Jeg bed mig selv i læben, og lænede mig ind til ham og hvilede mit ansigt på hans skulder.
_____________
Halløøøøj;-D
Håber i nyder sommerferien, om det enten er her i det overraskende varme vejr i Danmark, eller om det er i udlandet.
Jeg er igang med en ny bog som jeg glæder mig til at udgive, men udover det håber jeg i kunne lide kapitlet, og at i ville gi' den en stemme. Så bliver jeg ihvertfald MEGET glad, hehe.
Knuuuzzz☽