Jeg er en pige på 17 år, som er på ferie med mine 3 yngste søskende, mine forældre er selfølgelig også med.
Jeg troede at dette ville blive den kedeligste ferie, men da jeg finder ud af at ham den søde bor lige inden ved siden af.
Jeg rejste mig fra sengen og løb hen til badeværelset, hvor Pelle stod og stirrede ind i spejlet. "Det skulle ikke have været sket, det var forket" mumlede han. "Hvad" sagde jeg, fordi jeg ikke kunne høre hvad han sagde. "Jeg er verdens dårligste ven" sagde han stille. "Nej du er ej, du er verdens bedste ven" sagde jeg opmuntrende. Han kiggede alvorligt på mig og sagde "du forstår ikke". Jeg kiggede undrene på ham "nej jeg gør ej, så forklar mig det" sagde jeg og satte mig på toilettet. "Du kyssede mig, jeg kyssede med. Min bedste ven og bandkammerat's ex. Jeg er verdens værste ven" sagde han vredt. "Pelle.." jeg nåde ikke sige mere før Pelle afbrød mig "jeg kan ikke gøre det her mod Stefan". Jeg fik tåre i øjnene, det samme gjorde Pelle. Jeg rejste mig fra toilettet og gik ind på mit værelse og hoppede op i sengen, og krammede min pude helt ind til mig.
16.34
Jeg kunne høre fodtrin på trappen, og døren til mit værelse gik op. "Hvor har du været" spurgte jeg. "Jeg har været ude og klare mit hoved" sagde han og kiggede ned i jorden. "Jeg troede du var kørt, uden at sige farvel" sagde jeg og fik tåre i øjnene. Pelle satte sig på min sengekant. "Det ville jeg aldrig gøre" sagde han stille. Jeg kiggede på ham "kan vi køre tilbage til lejligheden?" Spurgte jeg forsigtigt om. "Ja det synes jeg lyder som en god ide".
18.57
Jeg åbnede døren til min lejlighed, smed mine sko i gangen og kastede min jakke på en af stolene og gik ind i stuen hvor Lau, Melissa og Stefan. Da Melissa så mig rejste hun sig hurtigt op, og løb hen og krammede mig. "Du er tilbage" sagde hun hvinene. Jeg gav hende et ordenligt kram, og gik derefter over til Lau og krammede ham. Stefan rejste forsigtigt op og gik langsomt mod mig, jeg hev ham ind til et kram. Min tåre pressede sig på, og et par fik løbet ned af mine kinder. "Jeg er så ked af det Emma" sagde Stefan lavt. Jeg sagde ingenting, men trak mig fra krammet og smilte til ham.
20.19
Stefan var taget ned og købe nogle pizzaer, Pelle var gået ud i køkkenet for at hente nogle tallerkner. Der kommer et kæmpe brag ude fra køkkenet, jeg løb der ud for at se hvad der var sket. Pelle stod og samlede glasskår op "er du okay" spurgte jeg om. Han nikkede uden og sige noget. Han skar sig, det begyndte at bløde. "Her lad mig hjælpe" sagde jeg og tog hans hånd og tog den ind under vandhanen. "Av" sagde han, "undskyld" sagde jeg usikkert. Køkkenet var meget lille, så vi stod meget tæt. Vores ansigter var få cm fra hinanden, Pelle rykkede tættere på. Vores læber skulle lige til at røre hinanden da døren til køkkenet går op. Jeg skubbede ham hurtigt væk og vendte mig om, og samlede nogle skår op. Det var Melissa der stod i døren, "hvad skete der" spurgte hun om. "Pelle skar sig på nogle glasskår" små grinede jeg nervøst.
Jeg gik ud af køkkenet, forbi Melissa. Men inden jeg gik forbi, tog hun fat i min arm og hev mig ind på det nærmeste værelse, som var hendes og Laus.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Sådan ser lejligheden ud, bare forstil jer at det lille værelse er et kontor. Det værelse der ligger overfor køkkenet er Laus og Melissa, det der er tættest på altanen er Emmas og så er Pelles det sidste)
