Den bedste sommer

Festen

Det var blevet fredag og var igang med at ligge makeup. Det ringer på og jeg løber ned og åbner, det er Frederik. Han kysser mig og jeg kysser hurtigt med. "Jeg går nu, farvel" råber jeg og smækker med døren. Vi skal ind til København, det er den hans fætter bor. Vi snakker og synger med på musikken der bliver spillet i radioen. Og endelig er vi ankommet, vi stiger ud og han tager min hånd og vi går ind i opgangen. Vi banker på og en høj, lys håret fyr åbner døren. "Pelle" siger jeg forskrækket. "Emma hvad laver du her", "hun er sammen med mig" siger Frederik og ligger en arm omkring mig. "Hej fætter" siger Pelle og krammer Frederik. "Jeg kan godt gå hvis det er Pelle" siger jeg. "Nej, hvor kender i overhovedet hinanden fra" spørger Frederik, "sommerferien" siger Pelle. Pelle træder til side Og gør tegn til at vi skal gå ind. Frederik tager min hånd, men jeg  slipper den hurtigt. Mine øjne leder efter Stefan men jeg kan ikke se ham, Lauritz kommer hen imod mig "Hej Emma" "Hej" siger jeg og krammer han, Jonas kommer også hen til os "har i set Stefan" spørger jeg. De ryster på hovedet. Der er en der krammer mig bagfra, og kysser mig på kinden. Jeg vender mig om og ser at Frederik står der jeg krammer ham og trækker mig hurtigt. Og går hen til Pelle, "Pelle hvor er Stefan" spørger jeg. "Emma du har knust ham en gang, og ærligtalt hvorfor kommer du overhovedet" spørger Pelle om og ligger armene over kors. "Jeg vidste ikke at du var hans fætter. Men vil vil bare rigtig gerne snakke med ham". "Han kommer måske senere" sukker han. Jeg nikker og krammer ham "tak". Jeg danser med nogle af pigerne der er med til festen. Klokken slår midnat og der er nogle der er taget hjem, jeg er blevet rigtig fuld. Og løber ud på toiletter og brækker mig. Jeg går tilbage i stuen og der står han, midt i stuen. Helt trist og ulykkelig, Frederik står ude på altanen og ryger med nogle andre. Jeg går hen til ham, jeg går hen til Stefan.

"Hej" siger jeg, "Hej". Jeg smiler til ham "kan vi lige snakke" spørger jeg. "Ja snak bare", "jeg mener et privat sted". Han hiver mig med ud i opgangen og ned til vejen. "Hvad var det du ville snakke om" spørger han "du er jo kommet videre med livet, kommet sammen med en Frederik" siger han frustreret. "Mig og Frederik er ikke sammen, han inviterede mig med til en fest. Hvis jeg havde vist at du kom ville jeg ikke have været kommet" råber jeg lige op i ansigtet på ham. "Okay" siger han helt tomt. "Okay, er det det eneste du har og sige" udbryder jeg. Men fortryder hurtigt, og falder sammen op jorden og grader. Stefan sætter sig ved siden af mig og ligger en arm om mig og siger "jeg elsker dig stadig, og derfor vil jeg lade dig gå". Jeg kigger hen på ham, og han tåre en tåre væk. Jeg læner mig ind imod ham og kysser ham blidt, kysset varede i langtid.

________________________________________________________________________________