Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

F I R E O G T R E D I V E

Rebekkas synsvinkel

Mit vækkeur ringede tidligt. En hel time før det plejede at ringe. Jeg havde en mission, jeg skulle have sat i værks. Noahs hævn skulle til at begynde. Den ville blive langsom og smertefuld, og han fortjente det.

Jeg gjorde mig selv klar som det første. Tog et hurtigt bad. Satte mit hår. Lagde en flottere makeup, end jeg lagde. Udvalgte mit tøj med nøje omhu. Jeg havde følt mig nede over det med Noah så længe, og nu, hvor jeg endeligt fik min hævn, skulle jeg ikke udstråle andet end overskud, når jeg om få timer skulle stå ansigt til ansigt med ham på skolen og tvære ham ud.

Da jeg var færdig med mig selv, satte jeg mig ned i min seng med min computer. Jeg havde uploadet alle videoerne, som jeg havde fået af Villads og Magnus til den. Nu skulle jeg bare poste det hele på gymnasiets facebookside. Præcis, som han havde gjort med mig.

Jeg gik ind og oprettede en status. Det kriblede helt i mine fingre. Jeg var både nervøs og spændt på en gang. Jeg vidste godt, at jeg var på vej ud på en sti, jeg ikke burde, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Konsekvenserne kunne blive grimme, men jeg tog dem med glæde.

Jeg vedhæftede alle videoerne, og så satte jeg mig til at skrive en besked, der kunne følge med dem på selve opslaget.

Troede I virkeligt alle sammen, at Noah var perfekt?

Troede I virkeligt alle sammen på hans løgne om mig?

Her kan I se, hvem han virkeligt er.

En populær dreng uden hjerte og omtanke for andre end sig selv.

Disse videoer er fra, da jeg var sammen med ham. Som I kan se, står der dato og tidspunkt i hjørnet på dem alle. Jeg takker de personer, der var søde nok til at vise mig dem

Jeg trykkede på 'slå op', og det blev postet. Nu var der ingen vej tilbage. Det var ude. Alt det, som folk ikke havde troet på, når jeg havde råbt op om det, var ude. Langt om længe fik jeg lov til at give mit forsvar. Mange ville sikkert rynke på næsen over den måde, jeg havde valgt at hævne mig på, men de vidste ikke, hvordan det havde været at være mig gennem det sidste lange stykke tid, hvor jeg knap nok kunne gå på gangene på mit eget gymnasium, uden at alle drengene havde klædt mig af med øjnene, fordi de vidste, hvad der gemte sig under tøjet.

Der gik ikke længe, før kommentarerne strømmede ind, og for hver kommentar, jeg læste, blev mit smil kun bredere. Folk var overraskede, men de troede på mig.

Det bankede på min dør, og Håkon stak hovedet ind.

"Min telefon er gået amok," grinede han: "jeg gætter på, du har postet de afslørende videoer om Noahs fine karakter?"

"Det er lige netop det, jeg har!" smilede jeg.

"Ved Marcus godt, at du havde tænkt dig at hævne dig på Noah?"

"Nej, det gør han ikke," svarede jeg: "det har jeg undladt at fortælle ham. Ellers ville han højest sandsynligt have prøvet at tale mig fra det."

"Hvorfor det?" spurgte Håkon alvorligt: "han mener vel også, at Noah har behandlet dig som snavs under en sko, som han bare har trampet på?"

"Ja, endda så meget, at han farede lige i hovedet på ham og endte med at få bank af Noah og hele hans gruppe," sagde jeg: "men han ville sige til mig, at jeg synker ned på hans plan ved at gøre det, jeg lige har gjort."

"Men Noah fortjener det jo!"

"Det gør han!" svarede jeg: "og jeg kommer aldrig til at fortryde, at jeg har gjort det her. Det eneste, jeg dog er en anelse nervøs over, er, hvad der sker mellem Marcus og jeg, når han opdager det. Jeg er bange for, at han vil miste al respekt for mig, når han ser, hvad jeg er i stand til at gøre."

"Det skal du ikke tænke på nu," sagde Håkon: "ikke male fanden på væggen over noget, som måske ikke sker. Marcus elsker dig. Han ville aldrig forlade dig for at hævne dig på en som Noah."

"Nej, måske ikke," svarede jeg tøvende.

"Lad os nu se at komme afsted," sagde Håkon: "jeg glæder mig til at se alles ansigter, når vi kommer op på gymnasiet."

Med de ord rejste jeg mig op fra min stol og svang tasken over skulderen. Nu var første led i min plan fuldført. Det næste skridt var at ydmyge ham foran alle, hvis det blev muligt. Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på, hvordan alle ville glo, når jeg trådte ind på gymnasiet. Og værst af alt. Marcus. Jeg kunne bare ikke glemme min bekymring for, hvad han mon tænkte om mig lige nu. Hans skuffede ansigt var malet i mit sind, mens Håkon og jeg fulgtes ad hen til gymnasiet. Håkon åbnede døren for mig, og jeg gik ind. Nu startede det hele for alvor.

***** 

Så gjorde hun det!

Udstillede ham offentligt

Præcis, som han havde gjort mod hende ;))

Synes I, det var en god hævn?

Eller gik hun for langt over stregen?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3