Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

T R E O G T R E D I V E

Rebekkas synsvinkel

Planen var nu næsten klar. Den skulle bare lige finpudses lidt, inden jeg ville sætte den i værk. Håkon havde været så elskværdig at hjælpe mig med det hele. Han var ret ligeglad med at blive rodet ind i det. Hvilket han blev ved med at understrege. Han sagde, at han selv havde en høne at plukke med Noah.

Det bankede på døren, og jeg løb ned af trappen i et muntert humør. Det var helt sikkert Marcus, der kom. Han havde sagt, at han ville komme forbi, når han havde været til træning. Inden jeg nåede døren, fik jeg lige et glimt af tiden på uret, der hang i stuen. Det var faktisk for tidligt til, at det kunne være Marcus. Hans træning sluttede kun om en halv time.

Svaret fik jeg dog, da jeg åbnede døren. Jeg prøvede at knalde den i igen, men den blev stoppet.

"Rebekka, please," sagde Noah: "ikke smække døren i!"

"Og hvorfor så ikke det?" spurgte jeg koldt: "hvad laver du i det hele taget her?"

"Jeg er ked af det!" klynkede han: "virkeligt ked af det."

Jeg sagde ikke noget. Vendte bare øjne af ham. Som om han mente det. Det ville jeg blive meget overrasket over!

"Må jeg ikke komme ind?" spurgte han: "jeg vil gerne forklare."

"Hvad er der at forklare?" spurgte jeg.

"Masser," svarede han.

Jeg ville have smækket døren i hovedet på ham, men han nåede at mase sig forbi mig, inden jeg nåede at gøre noget. Lige pludseligt havde han både lukket døren og stod alt for tæt på mig. Han kiggede mig dybt i øjnene. Han rakte ned og tog min hånd. Jeg kiggede bare underligt på ham og rynkede brynene. Hvad havde han dog gang i?

"Kan du tilgive mig?" spurgte han ømt: "skønneste dejligste Rebekka."

"Og hvorfor skulle jeg så det?" sagde jeg: "du har jo ikke gjort andet end at svine mig til."

"Jeg troede, du havde noget med ham Marcus, okay?" sagde han: "at du var gået bag min ryg."

"Så derfor spredte du en løgn ud om, at selvfølgelig havde jeg det, da jeg fandt ud af, at du havde været mig utro i flere måneder," svarede jeg: "fordi du var bange for, at jeg afslørede dit sande jeg og beviste, at du, den mest populære dreng på hele gymnasiet, var en utro skiderik!"

"Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det, okay? Jeg var bare ked af, at du slog op med mig," sagde han: "for fanden Rebekka, jeg elsker dig jo stadig. Det har jeg altid gjort."

"Hold op med at lyve mig op i mit åbne ansigt!" råbte jeg.

"Jeg lyver ikke, Rebekka," klynkede han: "jeg vil gøre hvad som helst for, at du tager mig tilbage. Jeg kan ikke undvære dig. Du er det bedste, der nogensinde er sket for mig."

"Hvad laver du her?" råbte Håkon, da han kom ned af trappen og fandt Noah i entréen. Jeg havde slet ikke hørt ham komme ned. Jeg havde været alt for oprevet over, at Noah stod midt i min entré, uden at jeg ønskede det. Han havde tvunget sig ind. Noah bed sig i læben. Han virkede skræmt. Var han bange for Håkon?

"Jeg snakker med Rebekka," svarede han: "det, troede jeg, var tydeligt."

"Nu skal du ikke være flabet!" truede Håkon: "ellers så skal jeg nok sørge for, at du ikke kan gå den næste uge."

"Håkon, for helvede," sagde han: "jeg elsker jo din søster."

Håkon blev helt rød i hovedet. Det var præcis det værste, Noah kunne have sagt til ham. Håkon tog fat i hans krave og tvang ham bagud. Op af væggen. Mens han stod helt oppe i hovedet på ham.

"Du skrider! Lige nu!" snærede Håkon: "og du kommer ikke tilbage! Du skal ikke snakke til min søster nogensinde igen."

Noah nåede slet ikke at sige noget, før Håkon havde åbnet hoveddøren og halet ham uden den. Jeg fulgte hen til hoveddøren og så Håkon trække Noah hele vejen ned af indkørslen. Han smed han på jorden og skreg noget ind i hovedet på ham. Jeg så Noah sige noget til ham, som endte med, at Håkon stak ham en knytnæve lige i øjet.

Noah tog hurtigt benene på nakken. Han fik meget travlt med at komme væk. Håkon, derimod, kom gående tilbage til huset helt roligt. Han smilede ligefrem, da han kom ind til mig igen.

"Er han bange for dig?" spurgte jeg.

"Det kan du tro," svarede Håkon: "jeg har allerede banket ham en gang før. Han endte på skadestuen, hvor han blev syet adskillige steder."

Jeg smilede for mig selv og gav Håkon et kæmpe kram. Han var virkeligt den bedste. En fantastisk bror. Han var min sammensvorne, og det satte jeg pris på. Selvom vores forældre aldrig var der, så var Håkon der, og vi holdt sammen.

"Og se så at føre din hævn ud i livet," sagde han og strammede grebet om mig.

Han havde ret. Det faktum, at Noah var dukket op foran min dør på denne måde, gjorde bare, at jeg havde endnu mere lyst til at hævne mig på ham. Han var så langt ude, at han fortjente at blive sat på plads med det samme. Jeg ville sætte planen i værks i morgen. Så skulle Noah mærke, hvordan det føltes at være et offer. For sin egen dumhed.

***** 

Så Noah siger stadig, han elsker Rebekka...

Og han er skide bange for Håkon cd

Hvordan tror I, Rebekkas hævn vil gå?

Vil det lykkedes hende?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3