E N O G T R E D I V E

559 25 6
                                    

Rebekkas synsvinkel

Jeg fulgtes hjem med Marcus fra fodboldkampen. Mosjøen havde vundet, og Marcus strålede. Jeg var blevet overfaldet med kys, da de var færdige. Det var første gang, han havde kysset mig offentligt. Han var løbet direkte over til mig og havde trukket mig ind i et kys, han hurtigt havde udviklet til et kraftigt snav. Alle hans venner havde stået og stirret, men Marcus havde nydt opmærksomheden. Han havde sagt, at han kun var stolt over at kunne kysse den smukkeste pige foran alle. Da han havde sagt det, havde han kysset mig igen.

Jeg havde taget med hjem til Marcus efter kampen, men ud på aftenen var jeg taget hjem til mig selv. Han havde været så udmattet, at han var faldet i søvn på mit bryst med armene om livet på mig. Jeg havde kysset ham i håret og havde puttet ham. Han havde mumlet et 'godnat' og et 'jeg elsker dig', inden jeg var gået.

Da jeg kom hjem, så jeg Håkon sidde alene nede i stuen. Vores forældre var til en firmafest. De arbejdede i samme firma, det var der, de havde mødt hinanden. De kom kun hjem engang i nat og var sikkert banke hamrende fulde.

Håkon sad og spillede FIFA, mens han råbte af skærmen. Det var en af hans helt store hobbyer, ud over at spille fodbold selv. Det havde han gjort i mange år.

"KOM NU FOR HELVEDE!" råbte han, da jeg var nået hen til ham.

"Rolig nu, brormand, det er jo bare et spil," grinede jeg.

"Jamen, de her idioter løber den forkerte vej!"

"Det er jo, fordi du nok trykker på den forkerte knap!" Jeg skraldgrinede: "det er jo dig, der styrer dem, din klaphat!"

"Nåh nåh," sagde han og lagde kontrolleren fra sig: "vil du ikke sidde ned?"

Jeg satte mig ned, men sagde ikke mere. Jeg sad og overvejede, om jeg skulle sætte ham ind i den plan, jeg var ved at udarbejde i mit hoved. Planen, som skulle være min hævn over Noah. Måske var det godt, at han vidste det. Han kunne jo ikke fordrage ham og ville måske hjælpe mig med det.

"Håkon, jeg har tænkt mig at hævne mig på Noah," sagde jeg til sidst.

"Endeligt!" sagde han lettet.

"Endeligt?" spurgte jeg undrende: "du lyder næsten, som om du har ventet på det."

"Det har jeg også," svarede han: "jeg har ventet på, at du skulle indse, at han er et dumt svin, der kun har sin egen popularitet i hovedet. Du skulle bare vide, hvor glad jeg var for, at du slog op med ham."

"Håkon, jeg har fået nogle videoer af Noah," startede jeg: "fra nogle drenge i min klasse. Videoer, hvor han er mig utro. De er fra, da jeg stadig var sammen med ham. Der er både videoer, hvor han snaver piger, men der er også en, hvor han har sex med en pige, der hedder Linda."

"Linda?" spurgte han: "hun går i vores klasse. Hun er en af de rigtigt billige typer!"

"Ja, det kunne jeg godt have fortalt mig selv," svarede jeg: "det var også gennem hendes beskeder til ham, at jeg fandt ud af, at han var mig utro i første omgang."

"Hvad er din plan?" spurgte han: "du vil forhåbentligt bruge videoerne mod ham, eller hvad?"

"Det var i hvert fald min plan," sagde jeg: "men jeg er usikker på hvordan."

"Hvorfor gør du ikke mod ham, som han gjorde mod dig?"

"Det har jeg bestemt også tænkt mig, men jeg føler ikke, det er slemt nok i forhold til, hvad han har udsat mig for. Jeg vil ødelægge hans omdømme. Fratage ham hans popularitet, som han vedligeholder på et falskt grundlag."

"Har du tænkt over, hvordan du så vil gøre det?"

"Ja, jeg vil først poste videoerne, så alle ser dem," svarede jeg: "derefter vil jeg udlægge ham på selve gymnasiet. Verbalt. Han fortjener det! Det ved du også godt!"

"Jeg er bestemt ikke uenig med dig, men du er klar over konsekvenserne, ikke?"

"Jo, men jeg er villig til at tage dem!"

"Så synes jeg, du skal gøre det," sagde han: "jeg skal nok stå i skyggen. I tilfælde af, at han bliver fysisk og truer dig."

"Det har han allerede gjort," sukkede jeg: "han sagde, at hvis jeg afslørede ham, så ville han hævne sig på mig. Og Marcus. Han ville også komme til at bøde for det, hvilket skræmte mig. Jeg kan ikke klare, hvis der sker ham noget. Jeg elsker jo Marcus."

"Jeg vidste det!" smilede Håkon: "du elsker ham! Du elsker Marcus Gunnarsen!"

"Ja, det gør jeg. Af hele mit hjerte."

"Jeg så godt, han kyssede dig på fodboldbanen," sagde han: "jeg var nede og se kampen."

Jeg rødmede helt. Alle havde set os. Det gjorde mig helt nervøs at tænke på. Hvis det ikke var, fordi Noah var efter mig, ville jeg have nydt at blive kysset offentligt af Marcus, men frygten for at skade hans omdømme og karriere fyldte mit hoved.

"Jeg ved godt, at det bekymrer dig, men hvis du gør det her på den rigtige måde, så tror jeg ikke, du behøver være bange mere. Så vil hans omdømme være destrueret, før han kan nå at gøre hverken dig eller Marcus noget."

"Godt, så fortæl mig, hvordan jeg skal gøre det, så jeg ikke kommer galt afsted," sagde jeg.

*****

Hvad synes I om hendes plan?

Er det den rigtige beslutning?

Ville I have gjort det samme?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3

Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔Where stories live. Discover now