O T T E O G T R E D I V E

505 31 10
                                    

Rebekkas synsvinkel

Marcus og jeg var stadig uvenner. Vi havde ikke snakket sammen i en hel uge nu. I skolen havde vi højest sendt hinanden et blik, og så ellers ignoreret hinanden resten af tiden. Det gjorde så utroligt ondt inden i. Jeg elskede ham så meget. Men jeg måtte bare acceptere, at han ikke gad have noget med mig at gøre.

Jeg havde i stedet brugt en hel del tiden sammen med Sebastian. Vi havde virkeligt fundet hinanden igen. Han havde erstattet noget af alt det savn, jeg havde, efter Marcus havde stoppet med at tale til mig. Sebastian og jeg havde mange ting til fælles, når det kom til stykket. Vores samvær havde kun været meget overfladisk under mit og Noahs forhold. Men efter at have været hjemme hos hinanden og hængt ud, havde vi dykket ned i dybden hos hinanden. Han havde endda været der for mig, da jeg havde fortalt ham om, at Marcus ikke ville snakke med mig. Han syntes, det var noget pjat, at han ikke støttede mig mere, når han nu havde sagt, at han elskede mig. Sebastian kendte Noah godt og vidste, at det eneste, der ville have fældet ham, havde været det, jeg havde gjort.

Jeg var nede og handle ind. Jeg skulle lave mad i aften, og jeg måtte selv bestemme, hvad menuen skulle stå på. Mens jeg stod og kiggede på noget kød, var der nogen, der prikkede mig på skulderen. Min første tanke var, at det måtte være Marcus, der endeligt havde lyst til at tale til mig igen. Jeg vendte mig derfor om med et smil, men det forsvandt lige så hurtigt, som det var kommet. Mine øjne havde ikke mødt Marcus' smilende ansigt, men Noahs angste blik.

"Rebekka," sagde han og bed sig i læben: "jeg ved godt, at jeg nok er den sidste, du har lyst til at se lige nu. Men må jeg ikke nok snakke med dig?"

"Hvad er det da, du vil?" spurgte jeg ligegyldigt.

"Der er bare noget, jeg er nødt til at snakke med dig om," blev han ved: "det er noget, der har meget stor personlig betydning for mig."

"Jamen, okay så. Du kan følges med mig rundt i butikken," sagde jeg: "og så kan du følge mig hjem. Er det nok tid?"

"Det er mere, end jeg fortjener," svarede han: "du er alt for god mod mig."

"Kom nu bare til sagen, Noah," sagde jeg, mens jeg lagde et par pakker kød ned i min kurv og gik videre mod æggene og smør. Noah trippede efter mig og skyndte sig op på siden af mig.

"Rebekka, jeg er virkeligt ked af, at jeg postede det nøgenbillede af dig og opførte mig, som jeg gjorde," begyndte han: "jeg har behandlet dig på en måde, der er så langt fra okay, som den kan være. Undskyld, Rebekka. Undskyld af hele mit hjerte."

Jeg stoppede alle bevægelser og stirrede på ham. Drengen, der aldrig sagde udtalt ordet 'undskyld', havde lige sagt det til mig for første gang. Jeg var helt i chok. Jeg måtte virkeligt have fået skovlen under ham.

"Siger du bare det her for, at jeg skal gå op til rektor og få dig tilbage ind på gymnasiet?" spurgte jeg mistroisk: "for det sker ikke!"

"Nej, slet ikke," svarede han: "jeg fortjener den bortvisning. Det gik kun op for mig, hvor slemt, det jeg gjorde mod dig, var, da du selv postede de videoer af mig. Især den, hvor jeg havde sex med Linda, slog specielt hårdt. Der er jeg jo helt nøgen."

"Jeg troede ikke, du havde noget problem med at være nøgen?"

"Det har jeg heller ikke," svarede han: "jeg ved godt, at jeg har en pænt trænet krop. Men jeg bryder mig heller ikke om, at alle og enhver ser mig nøgen. Jeg vil også selv bestemme, hvem der skal se den. Ligesom dig."

Jeg nikkede anerkendende. Jeg var glad for, han endeligt havde indset det. Hvordan det havde føltes at være mig. Han havde mistet sin popularitet fuldstændigt, efter jeg havde hængt ham ud.

Jeg gik op til kassen og lagde tingene på båndet. Noah hjalp mig bare af sig selv og begyndte at pakke varerne for mig. Da vi gik mod mit hus, bar han poserne for mig. Vi snakkede ret frit og grinede da også en del. Pludseligt blev han meget alvorlig.

"Der er også en anden ting," sagde han: "jeg er ked af, at jeg var dig utro. Du er og vil altid være det bedste, der er sket for mig. Jeg vil altid elske dig, men jeg er også godt klar over, vi ikke har en fremtid. Du skal være sammen med Marcus Gunnarsen. Han forsvarede dig, da ingen andre gjorde. Han er den eneste, der er dig værdig."

"Marcus og jeg er desværre uvenner lige for tiden," svarede jeg: "fordi jeg postede de videoer af dig. Han mener, jeg skulle have gjort det på en anden måde. Så jeg ikke var sunket ned på dit plan."

"Det er jeg ked af at høre," sagde Noah: "at det, jeg gjorde, har været med til at splitte jer ad."

"Det sjove er, at det både var med til at splitte os ad, men det var også det, der fik os sammen."

"Jeg håber, han indser, at han begår en fejl ved ikke at være sammen med dig," sagde han: "han har et valg. Det har jeg ikke. At smide en juvel ud som dig, er kun idioter, der gør det. Hvis du ikke havde gjort det mod mig, som du gjorde, havde jeg nok aldrig indset, hvor forkert det var, og som du ved, så er jeg jo typen, der skal have det serveret lige i hovedet."

Noah og jeg havde fået luften mellem os renset. Det var faktisk rart. Det, at jeg havde hævnet mig på ham, havde i sidste ende gjort ham til et bedre menneske. Og det var jeg på ingen måde ked af at se.

Da han havde fulgt mig op til hoveddøren, gav han mig et kram. Jeg gengældte det. Han havde brug for det. Han smilede til mig og gav mig et kys på kinden.

"Jeg har faktisk aldrig sagt undskyld til nogen før," sagde han: "du er den eneste i verden, der nogensinde vil kunne få mig til det. Der er ingen som dig."

"Venner?" spurgte jeg: "tror du, vi kunne være det?"

"Ja," smilede han: "hvis du vil?"

"Lad os forsøge at være det," sagde jeg: "du får en chance."

"Det er mere, end jeg fortjener," sagde han: "du har altid været en person med et stort hjerte. Jeg håber, du en dag kan tilgive mig min dumhed."

"Måske, men det kræver meget fra din side," svarede jeg.

"Så vil jeg gøre, hvad jeg kan," sagde han: "og så vil jeg håbe, at jeg kan forbedre mig så meget, at jeg er din tilgivelse værdig."

*****

Noah og Rebekka er halvt venner igen

Og Marcus ignorerer hende

Tror I, at Rebekka og Marcus har en fremtid?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3

Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔Kde žijí příběhy. Začni objevovat