Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

N I

Marcus' synsvinkel

Oppe på Rebekkas værelse, fik vi sat os godt til rette i den store dobbeltseng. Vi sad begge under hendes dyne og snakkede om alt muligt. Alt, bortset fra Noah. Jeg tog en dyb indånding. Dette var ret grænseoverskridende at skulle spørge hende om. Hendes private forhold til Noah. Vi var jo kun lige begyndt at lære hinanden rigtigt at kende, og jeg vidste ikke, om dette var at træde over hendes grænse.

"Rebekka?" sagde jeg, så hun vendte sin fulde opmærksomhed mod mig: "har det noget med Noah at gøre, at du er så trist i dag?"

"Er det så tydeligt?" spurgte hun ængsteligt. Jeg nikkede stille. Hun svarede mig ikke. I stedet krøb vandet langsomt ind i hendes øjne, og snart flød det ud af dem. Jeg satte hurtigt koppen fra mig på hendes natbord. Derefter gjorde jeg det samme med hendes. Da kopperne var ude af billedet, lagde jeg armene om hende og trak hende ind i et kram. Hun borede sit ansigt ind i mit bryst.

"Hvad foregår der mellem dig og Noah?" spurgte jeg forsigtigt: "siden han har hylet dig så meget ud af den."

"Vi har bare været oppe at skændes," hulkede hun: "fordi jeg ikke kan holde ud, at han er, som han er."

"Vil du fortælle mig, hvad der foregår?"

Hun løftede hovedet og kiggede på mig. Hendes øjne var helt røde og hævede. Ansigtet var dækket af tårer. Jeg kørte forsigtigt en hånd gennem hendes hår og nussede hende i nakken. Jeg ville have, at hun skulle have det godt. At hun skulle smile. Være glad igen. Det gjorde nærmest ondt at se hendes tårer.

"Der er mange, der tror, at mit og Noahs forhold er så rosenrødt," stammede hun: "men det er det slet ikke. Han render altid rundt og flirter med alle piger, han kommer nærheden af, og det irriterer mig. Jeg er hans kæreste. Så skal han ikke gå rundt og spille op til alle andre. Jeg føler mig ikke ligefrem speciel. Jeg er vel bare en, han knalder."

"Det lyder næsten, som om han synes, at hans ry er vigtigere end dig," sagde jeg bekymret.

"Ja, det er det åbenbart også," sukkede hun: "han elsker mig, men ikke nok."

Det var virkeligt forfærdeligt synd for Rebekka. Den idiot, der var hendes kæreste, behandlede hende på ingen måde med værdighed. Han elskede hende tydeligvis ikke, når hans eget ego var vigtigere end hendes velvære.

"Problemet er, at Noah jo er populær, og han ved, han kan få præcis den pige, han vil have. Og det spiller han på."

Jeg vidste næsten ikke, hvad jeg skulle sige. Hvis Rebekka havde været min kæreste, så havde jeg aldrig behandlet hende sådan. Jeg havde kun haft øjne for hende. På alle tænkelige punkter.

"Jeg snakkede med din bror," sagde jeg: "han sagde, at Noah havde været hans bedste ven engang?"

"Det er også sandt," svarede hun: "det var sådan, Noah og jeg mødte hinanden. Han kom tit her i huset, fordi han var sammen med min bror efter skole. Og vi fik så øjne for hinanden. Der skete efterfølgende et eller andet mellem dem, som jeg aldrig har fundet ud af, hvad var, og de stoppede med at tale."

"Har du nogensinde spurgt om en forklaring?"

"Ja, både min storebror og Noah, men begge har nægtet at sige noget."

Der blev stille. Ingen af os sagde mere. Rebekka lænede sig bare ind til mig, og jeg holdt hende tæt ind til mig. Jeg lagde mit hoved ned til hendes, og hun strammede grebet om mig.

"Hvad har du tænkt dig at gøre ved det med Noah?" hviskede jeg.

"Jeg ved det ikke endnu, men jeg har svært ved at se ham og mig blive ved med at være sammen."

Jeg nikkede bare. Selvom hun ikke kunne se det. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare.

"Han har en form for ejermanér over for mig," sagde hun.

"Det har jeg lagt mærke til. Det har alle drengene i klassen vist også."

Hun sukkede. Meget dybt. Hun kunne vist ikke så godt lide at føle sig ejet af en. Hun kiggede mig dybt ind i øjnene. Det var, som om der var et bånd mellem os. Men det var nok bare noget, jeg bildte mig ind. Det var jo også nogle meget private ting, hun sad og fortalte mig, hvilket kun tilføjede til intensiteten.

"Jeg tror desværre, hele skolen har lagt mærke til det," sagde hun: "det værste er næsten, at hvis der er nogen, der kommer tæt nok på mig, så banker han dem. Det var derfor, jeg ikke vidste, om jeg turde indgive mig i et venskab med dig."

"Har han nogensinde reelt banket nogen? Eller er det bare noget, han har sagt?"

"Der var engang en dreng, som snakkede til mig. Det er lidt over et halvt års tid siden. Noah følte sig truet af ham, så han bankede ham helt gul og blå."

"Du er vel godt klar over, det på ingen måde er i orden, at han behandler dig sådan?"

"Jo, det er jeg godt klar over. Især efter i går," svarede hun: "nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg skal gøre ved det." 

*****

Så kom der lige et nyt afsnit ;p

Håber, I kunne lide det ;)

Hvad synes I, Rebekka skal gøre ved det med Noah?

Glem ikke at stemme og kommentere!

- Mathilde <3