T I

543 28 6
                                    

Rebekkas synsvinkel

Samtalen med Marcus havde virkeligt fået mig til at tænke. Jeg havde faktisk ikke lavet andet hele natten. Det var jo rigtigt, hvad Marcus havde sagt. Det var på ingen måde i orden, at Noah behandlede mig, som han gjorde. Han sagde, han elskede mig, men jeg tvivlede på, at det egentligt passede. Måske troede han bare, han elskede mig. Jeg kunne jo godt sige mig selv, at det nok ikke var rigtigt, når han kunne flirte med alle andre omkring mig.

Tanken om, hvordan han behandlede mig, fik faktisk mit raseri i en kogende tilstand. Jeg havde ikke lyst til at finde mig i det mere. Men hvad skulle jeg stille op? Lige meget, hvor meget jeg vendte og drejede det spørgsmål i mit hoved, fandt jeg intet fornuftigt svar på dette spørgsmål.

Jeg var taget hjem til Noah, da jeg havde fri fra skole. Han havde været sukkersød mod mig, da han havde skrevet og spurgt, om jeg ikke kom forbi. Jeg vidste godt, han aldrig ville sige undskyld. Det var ikke et ord, der fandtes i hans ordforråd. Han plejede at nøjes med at udtrykke, at han var ked af, at tingene var gået, som de var. Og det var også, hvad jeg forventede denne gang. Selvom oprigtig anger og et 'undskyld' ville have tjent bedre. Men kun, hvis han oprigtigt mente det.

"Skat," sagde han, da jeg lå i hans arme på sengen: "det var ikke meningen, at vores samtale, skulle gå så vidt forleden dag. Jeg vil bare have, du skal vide, at jeg har tilgivet dig."

Jeg sukkede. HAN havde tilgivet MIG? Det gav ingen mening i min hjerne. Det var da ham, der havde lavet fejlen. Men sådan var det altid med Noah. Så jeg endte bare med at nikke som svar, og han gav mig et kys. Noget ved hans kærtegn føltes anderledes. Jeg gad dem egentligt ikke.

"Jeg skal lige på toilettet," sagde han smilende og rejste sig fra sengen.

Da Noah var gået ud, kunne jeg ikke lade være med at tage hans mobil. Jeg vidste godt, at det ikke var meningen, at jeg skulle tjekke min kærestes beskeder igennem. At jeg skulle stole blindt på ham. Men det gjorde jeg ikke. Jeg stolede faktisk slet ikke på ham mere.

Da jeg trykkede på knappen, så jeg en besked tone frem, jeg på ingen måde blev glad for at se.

Linda:

Kommer du over til mig, når du er færdig med Rebekka?

Linda? Hvem fanden var Linda? Jeg låste hurtigt hans mobil op. Jeg havde med vilje afluret hans kode, hvis sådanne ting skete. Man kunne aldrig være for forsigtig, når man datede skolens mest populære dreng, der havde seriøse problemer med at flirte med alle og enhver.

Jeg scrollede længere op gennem alle de tidligere beskeder. Og jeg tabte underkæben. Noah havde været mig utro. Tydeligvis. Desperat gik jeg ind under deres billeder. Der fandt jeg adskillige nøgenbilleder af hende der Linda. Jeg lukkede øjnene. Det her skete bare ikke.

Noah kom fløjtende tilbage og gav mig et stort smil, så man rigtigt kunne se hans hvide tænder, der lignede noget fra en colgate-reklame.

"Noah," sagde jeg og holdt hans mobil op: "hvad fanden er det her? Og hvem i helvede er Linda?"

"Hvorfor roder du i min telefon?" sagde han aggressivt: "det har du på ingen måde ret til."

Jeg ignorerede fuldstændigt det, han lige havde sagt. Jeg skulle bare have svar på det, jeg allerede godt vidste. Beviserne var klokkeklare.

"Har du været mig utro?" spurgte jeg på randen til at græde, men jeg holdt det inde. Han skulle ikke se mig være i knæ.

"Ja," svarede han simpelt, som om det ikke betød noget.

"Hvor længe?"

"Længe," indrømmede han: "det startede for tre måneder siden."

"Og er hun den eneste?" spurgte jeg anstrengt: "eller er hun bare en i rækken af mange piger, du har snøret?"

Han svarede ikke. Kiggede bare tomt på mig. Det havde vist ikke været meningen, jeg nogensinde skulle have fundet ud af det. Nu forstod jeg bedre, hvorfor han altid gemte sin telefon. Han havde været bange for, jeg skulle opdage noget af det, han gik og lavede bag min ryg.

"Hun er ikke den eneste," sagde han til sidst: "der har været en del."

Jeg var nu helt ude af den. Jeg kørte hånden gennem håret. Jeg tog min mobil, der lå på hans bord og begyndte at gå ud af hans værelse uden et eneste ord. Jeg skulle bare ud herfra.

"Rebekka!" kaldte han, mens han fulgte efter mig ned til entréen, hvor jeg allerede var ved at tage sko på. Jeg forblev dog stille, mens jeg iførte mig resten af mit overtøj.

"Svar mig dog!" råbte han til sidst.

"Jeg kan ikke se på dig lige nu," svarede jeg stille og gik ud af døren. Jeg satte kursen mod det sted, hvor jeg vidste, jeg ville blive mødt af forståelse. Et sted, hvor jeg følte mig speciel og noget værd. Jeg skulle hen til Marcus. 

*****

Så Noah var hende utro...

Hvor mange af jer havde set det komme?

Skriv det gerne i kommentaren :))

Og husk, at der fra i morgen og 10 dage frem er maraton på Another Chance ;))

Glem ikke at stemme og kommentere <3

- Mathilde <3

Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔Where stories live. Discover now