Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

N I T T E N

Maraton 3/5

Marcus' synsvinkel

Rebekka var blevet til sent ud på aftenen. Hun havde også spist med. Vi havde fået tacos, og underligt nok var det også Rebekkas livret. Det var sjovt, at hun og jeg aldrig rigtigt havde snakket sammen før det med billedet, og vi havde så mange ting til fælles.

Hun havde siddet og snakket med Martinus, hvilket havde gjort mig en anelse jaloux. Jeg kunne ikke lide, hun sad og snakkede med andre drenge. Jeg var glad for, at hun kom godt ud af det med min bror. Det var slet ikke det. Men jeg vidste jo stadig ikke, om hun kunne lide mig på samme måde, som jeg kunne lide hende. Jeg var så bange for at miste hende til en anden dreng. Så smaskforelsket var jeg i hende.

Der var dog noget, som bekymrede mig. Vi havde fået snakket om, hvad Noah og hans slæng hele tiden gik og plagede hende med. Jeg havde lagt mærke til, at de tit omringede hende på gangen, og så var der gerne råben eller skubben. Jeg var blevet helt chokeret, da hun havde fortalt mig, hvad de generede hende med. Hvordan, de havde behandlet hende. Jeg kunne slet ikke tage det.

Jeg sad og gnaskede på noget rugbrød med syltetøj, mens jeg sad og overvejede, hvad jeg kunne gøre ved det med Rebekka. Så hun ikke blev generet mere.

"Rebekka er da en rigtigt sød pige," sagde Martinus glad, da han kom ned i køkkenet: "jeg kan godt forstå, at du kan lide hende."

"Martinus, hun er min," sagde jeg: "ikke din."

"Jeg kan da ikke se, der står dit navn på hende nogen steder."

"Du ved jo, jeg er forelsket i hende," sagde jeg desperat.

"Marcus, jeg laver sjov," sagde han med et grin: "jeg er kun interesseret i hende som en ven. Rolig nu. Jeg ved da godt, at hun er din."

*****

Jeg styrede direkte mod Noah og hans slæng. Rebekka var slet ikke mødt i skole i morges. Jeg havde spurgt Martinus, om hun havde været til spansk, men han havde heller ikke set skyggen af hende. Jeg var flintrende rasende. Jeg kunne slet ikke have, at Noah drev rundt med hende på den måde. Nu skulle han få!

Da jeg kom derhen, stod de alle og grinede over et eller andet. Men jeg hørte Rebekka blive nævnt.

"Dig!" sagde jeg til Noah: "hold dig fra Rebekka!"

"Det gør jeg da allerede," svarede han flabet: "det var da derfor, jeg slog op."

"Du slog op? Det var hende, der gjorde det! Du var hende utro," råbte jeg.

"Selvfølgelig tror du på hendes løgne. Hun har fyldt dig med dem," vrissede han: "men det er jo klart, når du knepper hende. Du førte hende i fordærv. Du kneppede hende bag min ryg."

"Jeg har ikke gjort noget som helst," svarede jeg: "jeg har bare været en god ven for hende."

"Jeg ville ikke kalde det 'gode venner', når man ligefrem ligger og knalder en andens kæreste."

Han var umulig at trænge ind til. Han var en total ignorant. Han havde hjernevasket alle med sine løgne. Det var kun muligt, fordi han var så populær på hele gymnasiet.

"Du delte det nøgenbillede af hende," råbte jeg: "hvilket menneske gør det? Andre end folk som dig!"

"Hvad er det, du antyder?" Noah var helt rød i hovedet. Han kogte. Jeg var næsten bange for, at der stod røg ud af ørene på ham om lidt. Eller at han gav mig en knytnæve i ansigtet.

"Du behandler hende med uværdighed. Som en bunke snavs. Sparker til hende, selvom hun allerede ligger ned," sagde jeg: "og nu skal du lade hende være!"

"Af hvad siger du min lille mide?" råbte han: "du skal ikke beskylde mig for noget som helst! Du skal i det hele taget slet ikke sige noget som helst til mig. Nok er du rig og en popstjerne, men det er mig, pigerne vil have."

"Pigerne vil kun have dig, fordi de ikke kender sandheden om dig!" sagde jeg.

Noah og hans venner udvekslede hurtigt nogle blikke, og så omringede de mig hurtigt, og Noah greb fat om mig. De slæbte mig udenfor, hvor der ingen mennesker var. Jeg var bange. Rebekka havde fortalt, at Noah havde banket andre, fordi de havde kigget på hende. Ville han nu også banke mig under falske forudsætninger?

Noah klyngede mig op mod muren. Hans hånd lå om min hals, og jeg kunne ikke få luft. Jeg prøvede at skubbe den væk, men forgæves.

"Du kiggede på hende," hvæsede han og strammede grebet yderligere: "snørede hende. Nu kommer du og beskylder mig for at være den, der er skyld i alt det her. Og nu skal du få betalt."

Han gav mig et ordentlig slag i maven, så jeg tabte vejret. Derefter fik jeg en knytnæve i ansigtet. Da Noah først havde givet mig de første par slag, meldte de andre sig også ind, og hele gruppen skiftevis sparkede og slog mig. Til sidst var jeg næsten ikke ved bevidsthed længere. Hele mit hoved drejede, og mit blik var blevet helt sløret.

Noah greb hårdt fat i mig igen og tvang mit ansigt til at kigge på ham. Jeg kunne næsten ikke fokusere.

"Aldrig kryds klinger med mig, ellers får det konsekvenser," sagde han lavmeldt.

Da han slap mig, sank jeg sammen på jorden. De forlod mig. Liggende sammenkrøllet som en lille kugle. Hele min krop gjorde ondt, og jeg kunne mærke, at der var noget, der flød ned over mit ansigt. Jeg kørte forsigtigt hånden hen over det og kiggede på mine fingre gennem mine halvtillukkende øjne. Det var blod. Jeg måtte have slået hovedet.

Jeg kunne ikke blive liggende her. Jeg var begyndt at fryse, og hvis jeg blev liggende, ville jeg blive syg. Jeg kravlede op på alle fire. Hele min krop gjorde ondt. Så meget, at jeg næsten aldrig var kommet op derfra. Men det lykkedes mig til sidst og på vaklende ben, stavrede jeg hele vejen hjem til Rebekka. Jeg turde ikke tage hjem. Mine forældre skulle ikke se mig sådan her. Der var heller ikke nogen hjemme på dette tidspunkt. Jeg bankede på Rebekkas dør. Jeg kunne næsten ikke stå op mere, og lige inden mine ben gav efter under mig, gik døren op, og Rebekka kom ud.

"Marcus!" udbrød hun chokeret og nåede lige at gribe fat i min arm, inden mine ben gav efter. 

*****

Uhadada, Marcus blev tævet...

Hvad tror I, Rebekka gør ved det?

Eller gør hun overhovedet noget?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3