Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

F J O R T E N

Maraton 2/4

Marcus' synsvinkel

Jeg stod helt lammet, da Rebekka var gået. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Tårerne flød allerede ned af mine kinder. Hun troede, at jeg havde delt et nøgenbillede af hende... Vent... var billedet blevet delt? Havde jeg virkeligt hørt rigtigt? Det billede, hun havde sendt til mig?

Jeg tog benene på nakken og spænede op på mit værelse og rev computeren frem. Hurtigt gik jeg ind på Facebook. Martinus og jeg havde ikke personlige profiler. Det måtte vi ikke. Vi havde kun den officielle side, men jeg kunne stadig komme ind gennem der. Jeg skyndte mig ind på gymnasiets fællesside. Jeg havde i sinde at finde ud af, hvem der stod bag, at det billede var blevet lagt op i første omgang. Da jeg så det, tabte jeg underkæben. Jeg havde krydset fingre for, at det ikke passede. At hun havde set forkert. Men det havde hun ikke. På min skærm tonede det billede, hun ved en fejl havde sendt mig, frem. Jeg kiggede oppe i hjørnet og så det, der havde været min mistanke. Noah. Hendes fantastiske ex-kæreste.

Jeg klikkede ind på billedet og læste et par af kommentarerne. Jeg tabte fuldstændigt underkæben. Folk skrev de grimmeste ting om hende. Ud fra dem kunne jeg godt gætte, at hun og Noah havde slået op, og det her måtte så være hans hævn. Men sagde hun ikke, at hun kun havde sendt billedet til mig? Hun måtte på en eller anden måde have glemt, at hun også havde sendt det til ham. Jeg kunne ikke finde andre forklaringer. Jeg havde slettet det med det samme. Jeg var den eneste, der havde set det.

Igen, begyndte tårerne at falde ned af mine kinder. Tanken om, at hun troede, jeg havde gjort det her, knuste mig helt.

"Har du set, at der er et nøgenbillede af Rebekka, der er blevet delt på gymnasiets facebookside?" sagde en forpustet Martinus, der kom brasende ind af døren. Jeg svarede ham ikke. Jeg græd bare.

"Hvorfor sidder du og græder?" spurgte Martinus pludseligt, da han så mit ansigtsudtryk. Han kom hurtigt hen og lagde armene om mig.

"Rebekka tror, det er mig, der har delt nøgenbilledet," hulkede jeg.

"Dig? Hvorfor skulle hun dog tro det?"

"Fordi hun kom til at sende det til mig. Det var en fejl. Men det er hendes ex-kæreste, der har delt det. De har slået op, og nu hævner han sig tydeligvis på hende."

"Var det derfor, hun råbte sådan af dig før?" spurgte han, og jeg nikkede langsomt. Jeg lagde hovedet ind til ham og hulkede løs. Jeg kunne slet ikke tage mig sammen.

"Marcus?" sagde Martinus: "hvis jeg siger, at du godt kan lide Rebekka. Sådan rigtigt lide hende, har jeg så ret?"

"Jeg er så forelsket i hende, Martinus," svarede jeg med bævende stemme: "hun er den sødeste pige, jeg nogensinde har mødt. Hun er klog, og jeg elsker, hun har et svar på alt. Hun er den perfekte sammensvejsning af en pige. Køn og klog på en gang."

"Og nu er du ked af det, fordi pigen, du elsker, ikke vil snakke med dig, fordi hun tror, at du har stukket hende i ryggen og offentliggjort et billede, der aldrig var nogen, der skulle se," sagde Martinus.

"Ja, det er lige det, der er problemet," svarede jeg: "og jeg har intet gjort."

"Det er du jo så bare nødt til at overbevise hende om," sagde han: "har du beviser for det?"

"Det er Noahs profil, der har postet det, og de slog op tidligere i dag. Tror du, det er bevis nok?"

"Det er jeg sikker på, det er."

"Og jeg har tænkt mig at fortælle hende, at det slet ikke er muligt for os at poste på Facebook. At det er vores Team, der styrer det hele. Det må også tale til min fordel. Det er ubehageligt, at hun tror, at det er mig, der har gjort det."

*****

Da jeg lagde mig i sengen den aften, var mit hoved meget tungt. Opfyldt af tanker. Om Rebekka. Jeg lå og overvejede, hvordan hun egentligt havde det med, at jeg havde set hende uden tøj. På en måde var det ikke fair, at jeg havde set hende, men ikke omvendt. Det satte et skel mellem os. Jeg vidste noget om hende, som hun ikke vidste om mig.

Til sidst blev jeg så samvittighedstunget, at jeg tog min computer frem. Jeg satte mig til rette i sengen og gik på Facebook. Jeg var nødt til at finde ud af, hvordan jeg fik billedet slettet, så det aldrig kunne komme tilbage igen. Men inden jeg gjorde noget, tog jeg nogle screenshots af det hele. Billedet, kommentarerne og Noahs profil. Jeg var nødt til at have beviser for det, hvis der nu opstod nogle konflikter omkring det hele.

Jeg måtte hjælpe hende. Rebekka betød alt. Pigen, jeg tit bare havde siddet og kigget på, var jeg faldet pladask for. Og hun hadede mig.

Jeg var nødt til at tale med hende. Det var det første, jeg ville gøre i morgen. Når jeg havde fået billedet slettet. 

*****

Tror I, Marcus kan få hende overbevist om, at det ikke var ham, der havde postet det?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3