Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 88: "Giv slip på mig."

Avas synsvinkel 

Jeg venter ikke et sekund med at banke på Harrys dør, da jeg står foran den.

I det sekund jeg gør det, ville jeg ønske, at jeg ikke bare var løbet så hurtigt fra mit hotel værelse. Jeg har stadig mine joggingbukser på, mit hår er et stort rod og jeg ved at mit ansigt ser forfærdelig ud, efter at jeg har grædt hele natten.

Jeg banker igen, men hører ikke en eneste lyd fra værelset. Måske har han sovet hos en af drengene i nat. Eller måske er han taget herfra.

Jeg banker en gang til og jeg sværger, at jeg kan høre lyde inde fra værelset.

"Harry. Please åben døren. Please." siger jeg og håber, at jeg ikke lyder for desperat. Oh hvem fanden tænker på det Ava! Måske er det på tide, at det er dig, som skal tigge om det her forhold.

Jeg hæver min hånd igen for at banke for fjerde gang, men døren bliver revet op og jeg bliver mødt af en meget overrasket Harry. Han har stadig sine bukser på fra i går aftes, men han har ingen bluse på og han ser en smule forvirret ud.

"Ava! Hvad laver du her?" spørger han, lugten af alkohol i hans ånde rammer mig.

"Jeg... jeg har brug for at snakke med dig."

Han går ud på gangen og lukker døren efter sig, hvilket får mig til at tage et skridt tilbage. En af drengene må have sovet sammen med ham, hvis han ikke vil lukke mig ind.

Han klør sig nervøst i nakken med sin hånd og venter på, at jeg skal sige noget.

Jeg prøver at få mig til at slappe af, ved at tage en dyb indånding, men det hjælper ikke. Bare fortæl ham, hvad du føler Ava!

"Du har ret. Jeg er bange. Følelserne jeg har for dig skræmmer livet af mig og får mig til at gøre nogle dumme ting. Et sekund har jeg lyst til at være sammen med dig og det næste er jeg så bange for, hvor meget du egentlig kan såre mig og så begynder jeg at skubbe dig væk. Men jeg er færdig med at skubbe og jeg er færdig med det her frem og tilbage halløj, vi har kørende. Jeg ved hvad jeg vil have. Jeg vil have dig. Jeg vil det her."

Ordene når nærmest ikke at forlade min mund, før han skubber mig op mod væggen på den anden side af gangen. Jeg kører mine hænder gennem hans hår, mens jeg åbner min mund, så hans tunge kan glide ind.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil kunne føle så meget lidenskab med en anden.

"Av, jeg elsker dig så meget." mumler han mod mine læber.

Han tager fat i mine ben og jeg slår dem om hans hofter, da han løfter mig op og holder mig i spænd mellem sig selv og væggen.

Vores læber kan ikke få nok af hinanden. Vi prøver begge to at få kontrollen, men vi er ligeglade med hvem der vinder eller taber.

"Hvor er dit værelse?" spørger han, da vi stopper for at få vejret.

"To etager oppe." svarer jeg, før jeg hiver hans ansigt mod mit igen.

Jeg har alle intentioner om at tage ham med derop, men lige nu kan jeg ikke få mig selv til at stoppe med at kysse ham. Hvis jeg bare kunne bruge resten af mit liv på at kysse den her mand, så ville jeg være fuldstændig tilpas og lykkelig.

"Nå, du hopper ret hurtigt videre til den næste, var?"

Harry fryser, da han hører ordene. Hele hans krop stivner. Jeg trækker mig væk for at kunne se forbi ham og jeg finder, hvad der lige så godt kunne være en kniv stukket lige ind i mit hjerte.

I hans døråbning står der en høj, smuk brunette.

I Harrys bluse.

Hans bluse fra i går aftes.

Hun smiler og krydser sine arme over sit bryst, mens hun læner sig mod dørkarmen. "Er du færdig med mig nu eller skal jeg blive, så vi kan gøre det en gang ting?"

Han siger ikke noget, mens jeg fortsætter med at stirre på hende. Jeg har ikke lyst til, at det her skal være virkeligt.

"Jeg er ked af at briste din lille boble søde, men jeg er bange for, at du bliver noget så skuffet." Hun smiler til mig. Hun tror helt sikkert, at jeg bare er ligesom hende. En eller anden tilfældig pige, som Harry Styles har "velsignet" med at gå i seng med.

Hun trækker på skuldrene, da ingen af os svarer og vender sig om, går tilbage ind i værelset og lader døren smække efter sig.

I det øjeblik vi er alene, begynder jeg at vride mig, så han kan sætte mig ned, men hans hænder holder kun endnu bedre fast i mine ben.

"Sæt mig ned." beordrer jeg, mens jeg kigger ned på gulvet.

"Lad mig forklare." Hans stemme knækker, "Please... please lad mig forklare."

Jeg vrider mig igen og skubber ham mere kraftigt væk, så han bliver nød til at sætte mig ned. Så snart mine fødder rører gulvet, er jeg bange for, at mine knæ vil bukke under.

"Jeg var pisse fuld Ava. Det var en fejltagelse. En forfærdelig fejltagelse. Please tro på mig. Det betød ingenting." siger han, hans stemme fuld af panik.

Jeg ryster på hovedet af ham, jeg kan mærke smerten i hver eneste celle i min krop. Jeg kan ikke forstå ham. Ikke nok med, at han har haft sex med en eller anden tilfældig pige, så ville han også have skjult det for mig og gået med mig op på mit værelse og gjort det samme med mig? Er det virkelig så lidt det betyder for ham? Er det virkelig så lidt jeg betyder for ham?

Jeg skubber mig forbi ham, men han tager fat i mit håndled, "Ava please... bare... bare snak med mig. Please fortæl mig hvad jeg skal gøre, for at gøre det her godt igen."

Jeg vender mig rundt og kigger ind i hans øjne. Alt jeg kan se er min egen smerte spejle sig i dem. Tåre triller ned af hans kinder, hvilket får mit hjerte til at gøre endnu mere ondt.

"Giv slip på mig." hoster jeg. Jeg kan ikke sige mere. Jeg nægter at græde en gang til foran ham. Og der er ikke andet at sige.

Det er slut. Det er ødelagt.

Han ser fuldstændig fortabt ud, da hans greb på mit håndled løsner sig og endelig lader den falde ned langs min side.

Jeg ser mig ikke tilbage, da jeg går hen til elevatoren, træder ind i den og efterlader alt det bag mig, som betød alt for mig i går, men som har ødelagt alt inden i mig i dag. 

Note: 

Husk at stemme og kommentere! 

Næste kapitel: Klokken 20. 

All the love, R.