Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 2: Hår eller tatoveringer

Lous synsvinkel

"Lou Teasdale?!"

Jeg hører en råbe bag mig og tøver med at vende mig om. Jeg er ikke i humør til at vise mit Happy face i aften. Han burde have været her nu. Jeg ville være blevet hjemme i aften, bruge min aften på at være låst væk i min lejlighed sammen med Tom og Lux. Men han tiggede og bad mig om at gå ud med ham i aften, han ville ikke være alene. Jeg gav efter og nu har jeg siddet her og ventet på ham i den sidste halve time. Jeg vender mig langsomt rundt og klistrer et smil på mit ansigt.

"Det ér dig! Darling, det er lang tid siden!"

Jeg hopper op af min stol da jeg opdager, at det er min bedste veninde fra mine universitets dage. Jeg slår mine arme om hende og giver hende et kram. "Freya Davies! Det er lang tid siden! Du ser godt ud!"

"Mig?! Du ser rigtig godt ud! Alt okay? Stadig travl travl travl? Lever det glamourøse liv! On the road? Åh, hvordan har din lille pige det? Lux, ikke? Sidste gang jeg så hende rendte hun stadig rundt i ble!!" Endelig stopper hun og trækker vejret. Jeg griner, glad for, at hun ikke har ændret sig. Hendes energi er fangende og mit humør er allerede blevet en del bedre.

"Jeg har det fantastisk! Jeg har været hjemme i nogle måneder nu, men vi skal snart af sted på tour igen. Ikke alt er glamourøst, men det er godt selskab. Og ja, det er Lux, hun har det godt."

"Fantastisk! Jeg købte en kopi af din bog til alle mine venner! Selvfølgelig har jeg sagt til dem, at jeg har lært dig alt hvad du ved!" griner Freya og blinker til mig.

"Jeg havde ikke forventet andet! Hvad har du rendt rundt og lavet de sidste par år?"

"Oh darling, hvad har jeg ikke lavet? Jeg designer for Louboutin nu. Han er fantastisk! Flyver mig rundt omkring i verden, får mig til at besøge de underligste lande, for at give mig inspiration! Jeg elsker det! Jeg er lige landet fra Dubai her til morgen. En af mine bedste venner skal synge her i aften. Det er første gang, at jeg har kunne være tilbage i tide til hendes optræden. Hun er genial, du vil elske hende!"

"Det vil jeg helt sikkert."

"Nå, jeg må hellere finde min gruppe, hun skal på lige om lidt. Jeg vil virkelig gerne indhente noget af den tid, vi ikke har set hinanden snart!"

"Også mig! Mit nummer er det samme. Ring til mig senere på ugen, så vi kan finde ud af noget."

"Fantastisk Darling! Jeg ringer til dig i morgen." Efter et hurtigt kram og et grin er hun væk, fejer gennem lokalet og giver en eller anden et kram.

Freya er indbegrebet af glamourøs. Og højlydt. Og jeg savner hende. Vi var så tætte da vi gik på universitetet. Jeg ville elske at se hende mere. Bare i små doser. Hendes energi er smittende indtil jeg føler mig fuldstændig udmattet, så meget at jeg ikke kan komme ud af sengen flere dage efter. Jeg griner for mig selv og tænker tilbage på dagene på universitetet.

Jeg er fanget i minderne fra gamle dage, lige indtil sædet ved siden af mig bliver taget. Jeg ser derover og med det samme forsvinder mit glade humør.

"Loouuu, jeg er ked af det."

Jeg gør et stort nummer ud af at sukke så højt som muligt. "Hvad skete der med 'Ingen kan lide folk der kommer for sent.'?" 

"Hold nu op Lou... Ledelsen ringede. Jeg blev nød til at tage den. Undskyld at jeg kommer så sent. Jeg skulle have skrevet til dig."

"Det skulle du. Jeg har også et liv. Jeg brude bruge aftenen på at være sammen med Tom og Lux." siger jeg mopset og gør mit bedste for at lyde sur. Jeg ved, at han ikke kan håndtere, at nogen er sure på ham.