Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 42: "Jeg ved det ikke."

Avas synvinkel 

Stilhed.

Den opsluger os, mens han står der og stirrer på mig. Jeg ved ikke, om jeg bør sige noget eller om det bare vil gøre ham endnu mere sur, så jeg vælger at stirre tilbage på ham. Jeg kan se, at han er vred, men der er også noget andet galt. Han ser næsten såret ud.

Han kigger så intenst ind i mine øjne, at jeg er sikker på, han kan læse mine tanker. Jeg kigger endelige væk, bange for hvad han kan se i mine øjne.

"Du kan ikke gøre sådan noget." siger han endelig. "Du har ikke bare forsvinde sådan der."

"Harry, jeg forsvandt ikke bare. Jeg var sammen med Liam."

"Hvorfor?"

"Fordi han spurgte om jeg ville med ud og vandre med ham?" Jeg trækker på skuldrene, "Jeg kan virkelig ikke se, hvad problemet er her. Han spurgte om jeg ville med, det ville jeg gerne, så jeg tog med."

"Du kan ikke se hvad problemet er?" Han hæver stemmen.

"Nej, det kan jeg ikke. Liam er min ven. Jeg var ude og shoppe sammen med Zayn for et par dage siden. Det var du ligeglad med." siger jeg.

"Det er anderledes og du ved det."

"Hvordan er det anderledes?" Jeg hæver min stemme for at matche hans. Det her er absurd og jeg bliver mere og mere irriteret hver gang han åbner mund.

"Fordi Zayn ikke har fucking følelser for dig, derfor!"

"Laver du sjov lige nu, ikke?! Liam har ikke følelser for mig. Vi er bare venner!"

"Bullshit. Jeg kan se måden han kigger på dig på. Og nu vil han være alene sammen med dig?"

"Du er skør! Vi var bare ude og vandre!"

"Virkelig... bare vandre, det var det?" Han hiver sin telefon frem og giver den til mig.

Jeg tager den og ser, at den er åbnet på en 1D update Twitter side. Og der ser jeg dem. Billede efter billede af Liam og mig i dag. Et af os foran hotellet, hans hånd på min ryg. Et af os køre væk, hvor vi smiler til hinanden. Og det sidste er et af dem pigerne tog af os, mens han havde mig på ryggen, vi griner begge to.

"Er I ikke bare et sødt par?" spørger han.

"Er du seriøst sur over det her?" fnyser jeg.

"Selvfølgelig er jeg det!," spytter han. "Først har jeg ingen fucking anelse om, hvor du er. Jeg prøvede at ringe til dig, men du tog ikke din fucking mobil. Derefter får jeg fortalt, at Liam også er forsvundet. Og til at toppe den, får jeg en besked fra en fan med de her fucking billede af dig og ham!"

"De billeder er af mig og min VEN på vandretur! Jeg svarede dig ikke, fordi jeg ikke havde min telefon med mig! Og det gik først op for mig, da jeg ville skrive til dig, hvor jeg var! Du gør et stort nummer ud af ingenting!"

"Nej, jeg gør ej! Hvordan fuck skal jeg have det, når jeg ser min pige.."

Han stopper brat og ser ned på sine fødder.

Jeg dæmper min stemme, "Din hvad? Jeg er ikke din kæreste Harry."

"Har du følelser for ham?" siger han så blidt, at jeg næsten ikke høre ham.

"Hvad?"

"Har du følelser for ham?" Han kigger op og hans øjne er røde og blanke.

"Er det dét, det her handler om?" spørger jeg.

"Nej. Jeg vidste heller ikke, hvor du var. Du kan ikke bare gå sådan der... Jeg var så bekymret."

"Hvorfor?"