Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 82: En hemmelighed

OBS: Læs kapitel 81 først!!!!! 

Avas synsvinkel 

Jeg vågner op til lyden af knurren og gardinet der bliver trukket fra, så solen fylder værelset med lys.

"Luk de fucking gardiner!" knurrer Poppy fra hendes plads i sengen.

"Please!" beder Perrie, "Det er alt for tidligt og jeg har alt for mange tømmermænd."

"Klokken er et om eftermiddagen." siger Lou og trækker gardinerne helt fra. "Få nu jeres bagdele ud af sengen. Jeres drenge har prøvet at få mig til at vække jer."

Jeg sætter mig op i sengen og strækket mig. Jeg er glad for, at jeg ikke drak så meget i går aftes. Poppy og Perrie gjorde og de ligner begge to nogen, som ville foretrække døden frem for at skulle stå op.

Jeg må indrømme, at det var sjovt i går aftes. Vi snakkede og grinede hele natten. Men Harry var hele tiden til stede i mit baghoved, hvilket fik mig til at savne ham.

Jeg står ud af sengen og formår at finde min telefon på gulvet under flere stykker tøj. Jeg forventede at se en besked eller et opkald fra Harry, men jeg har kun en besked fra kjolebutikken, som skriver til mig, at min kjole er færdig.

"Op alle sammen!" siger Lou.

"Vi har stort set ikke tid til at spise frokost, før vi skal i gang med at gøre os klar til i aften."

"Vi?" spørger Perrie, "Jeg troede, at du ikke ville med."

"Det ville jeg ikke, men Louis tiggede mig om at tage sammen med ham derhen. El kunne ikke komme af en eller anden grund."

Ugh, stakkels Louis.

"Kan jeg tage et bad på dit værelse?" spørger jeg Lou. Jeg ved, at det er lige inde ved siden af.

Hun nikker og rækker mig hendes værelsesnøgle, mens Perrie og Poppy begynder at skændes om, hvem der skal tage et bad først.

Jeg ligger mine ting på badeværelset og finder min telefon frem, for at skrive en besked.

Til Harry: Godmorgen :)

Jeg får ikke en besked med det samme, så jeg smutter ind i badet og lader det varme vand få mine muskler til at slappe af. At sove i en seng med tre andre piger er ikke det mest behagelige. Og jeg er ikke en teenager mere.

Jeg træder ud af badet, tørrer mig hurtigt med håndklædet og beslutter mig for, at jeg bare har lyst til at have mit hår i en løs knold. Jeg skal have det sat op i dag alligevel, så jeg behøver ikke at bekymre mig om det. Jeg roder rundt i mit tøj og beslutter mig for en bluse og nogle mørke, stramme jeans.

Efter jeg har taget en smule make-up på, er jeg klar til at gå. Jeg er dødsulten. Jeg tjekker min telefon, mens jeg går tilbage til Perries værelse, men jeg bliver skuffet, da jeg stadig ikke har hørt tilbage fra Harry. Han må have travlt med et eller andet.

Det går op for mig, at jeg må have taget et meget længere bad end jeg troede, da jeg finder pigerne i gang med at tage sko på og klar til at gå ud af døren.

"Hvor skal vi hen og spise frokost?" spørger jeg, da vi går ned mod elevatoren.

"Ralph's Cafe." svarer Poppy mig efter hun har tjekket beskeden fra Niall.

"Det lyder ikke særlig fransk." griner Perrie.

"Jeg tror, at Ralph Lauren ejer den. Det var det, Niall sagde. Det er ikke ret langt væk, han har sendt mig adressen."