Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 28: "Vi har på en måde selskab."

Avas synsvinkel 

Der er gået tre dage.

Tre dage siden hændelsen ved poolen.

Tre dage siden Harry har snakket til mig.

De tre længste dage af mit liv.

Det æder mig op levende. Han forlader lokalet, når jeg kommer ind. Hvis han ikke kan, lades han bare som om, at jeg ikke eksisterer. Jeg prøver at overbevise mig selv om, at det her forbereder mig på, hvordan det bliver, når min kontrakt ophører. Jeg vil aldrig komme til at se ham efter det. Men der er kun gået et par dage og jeg er allerede ved at gå amok. Jeg kan ikke fatte, hvor forfærdeligt det bliver aldrig at se ham igen. Jeg tager mig selv i at grine af noget i løbet af dagen og tage min telefon frem for at ringe eller skrive til ham om det. For derefter at huske, at det kan jeg ikke.

Jeg prøver at sige til mig selv, at det er en god ting, jeg var ved at blive alt for tæt med ham. Jeg havde lyst til at dele alt med ham, bruge hvert minut med ham. Gud, jeg savner endda hans banke, banke på jokes lige nu.

Alle har tydeligvis opdaget, at der er en forandring mellem os. Harry har allerede fortalt det til drengene eller så ved de bare, at de ikke skal snakke om det emne. Jeg fortalte Lou det hele. Hun kom ud for at finde mig, efter Harry var stormet ind i garderoben. Hun fandt mig siddende på en bænk, gennemblødt og grædende. Hendes råd var at give ham lidt plads, at han ville komme over det efter noget tid.

Nu, tre dage senere, siger hun, at hun aldrig har oplevet Harry gøre noget som det her.

Jeg pakker min taske og går mod lobbyen. I dag er det fredag og starten på en tre dages weekend. Vi har alle sammen fri. Jeg har virkelig set frem til den her weekend. Niall har lejet et stort hus på Rhossili Bay, hvilket er omkring fire timer fra London. Poppy møder os der her til eftermiddag. Zayn og Perrie og Louis og Eleanor kommer lørdag og søndag. Liam bliver i London med sin familie og Lou. Harry havde planer om at tage med hele weekenden, men jeg var informeret om her til morgen, at han overhovedet ikke skulle med længere. Mit hjerte faldt nærmest ud af mit bryst, da Niall tøvende fortalte mig det. Jeg prøvede at ryste det af mig og fokusere på at se Poppy igen, men det er svært.

Jeg møder alle nedenunder og vi tager af sted mod lufthavnen. Vi tager et privat fly, som sætter mig og Niall af i Rhossili, før det tager alle andre med tilbage til London. Alle undtagen Harry, han er ikke en gang med på flyet. Wow, han kan virkelig ikke holde ud at være i samme rum som mig.

Da vi tager af sted, hører jeg Louis fortælle Niall, at Harry tog til Cheshire for at se sin familie. Selvom jeg er ked af, at han ikke kommer med i weekenden, er jeg glad for, at han kommer til at se sin familie. Jeg ved hvor meget de betyder for ham.

Tre timer senere vækker Niall mig og fortæller mig, at vi har nået vores destination. Efter vi har fundet vores bagage, siger vi farvel til alle sammen og forlader flyet. Vi behøver ikke en gang at gå ind i lufthavnen, bilen Niall har lånt til weekenden venter ude på flyve banen til os.

Køreturen er stille. Jeg stirrer ud af vinduet og ser landskabet passere forbi.

"Så..." Niall bryder stilheden, "Er du okay?"

"Ja, jeg har det fint." Jeg giver ham et smil.

"Fordi Harry fortalt os, hvad der skete og vi sagde til ham, at han tog den lidt langt ud. Det er åndssvagt."

Jeg nikker med hovedet, nu ved jeg, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.

"Jeg forstår godt hvorfor han er sur. Jeg kørte den for langt ud. Men du har ret, det er en smule åndssvagt."