Kapitel 41: Vandretur

1.1K 76 11
                                    

Avas synsvinkel 

Jeg lader mine taske falde til jorden og kaster mig selv op på sengen. En rigtig seng! Gud, jeg havde glemt, hvor fantastiske de er.

Vi har boet i bussen i otte dage i træk. Lavet et show og så videre. Vi kørte om natten for at nå til den næste arena til tiden. Det har været hektisk og jeg har ingen idé om, hvordan drengene kan holde til det. Jeg er fuldstændig udmattet og jeg tager en lur under alle koncerter.

Jeg hiver min telefon frem for at tjekke skemaet for de næste par dage. Vi har alle sammen fri i dag. I morgen er der et show og en fest, før det morgenen efter er tilbage til bussen. Tiden er gået så hurtigt, at jeg nu kun har lidt over en måned tilbage af min kontrakt. Jeg prøver på ikke at få mine forhåbninger for højt op, når det gælder om at forlænge den, men jeg håber virkelig, at de til den tid stadig gerne vil have mig om bord.

Jeg har indtil videre hjulpet dem med at skrive tolv sange. Fem af dem har de allerede indspillet på touren i en hjemmelavet lydboks på flere forskellige hotelværelser. Resten af dem regner de med at indspille i Los Angeles, når de har en uges fri efter Europa touren er slut. To af dem skal helt sikkert på det næste album, hvilket er virkelig vildt for mig.

Jeg har også solgt en af mine gamle sange til en kvindelig solist, som planlægger at frigive den som en single i næste måned.

Hun havde tilsyneladende set en YouTube video, som en eller anden havde lagt op af mig, da jeg sang sangen på baren og hun elskede den. Selvfølgelig vil det musikalske arrangement ændre sig, men teksten og melodien vil ikke. Jeg kan ikke vente til at høre, hvad hun har gjort ved den.

Jeg kan virkelig ikke begribe, hvordan mit liv har ændret sig de sidste par måneder.

Jeg er lige blevet færdig med en sang, som jeg selv har skrevet til drengene. Jeg har en plan om at spille den for dem en af de næste par dage. Jeg ville overraske dem med den, fordi den handler om noget, de aldrig ville bringe op selv.

Det har altid fascineret mig, hvor godt de håndterer had fra medierne og selv nogle fans, hvis de gør den mindste ting galt. Det er som om, at nogle mennesker bare venter på, at de skal gøre noget forkert, så de kan pille dem fra hinanden.

Men de klarer det altid med lethed og lader det aldrig røre dem. De formår stadig at være positive med den konstante strøm af kritik, der altid bliver kastet efter dem. Der er virker som om, at de er skudsikre.

Jeg sukker, ruller om på maven og prøver at beslutte mig for, hvad jeg skal lave resten af dagen. Da jeg går over mine muligheder, bipper min mobil.

1 Ny Tekstbesked

Leee-ummm

- Hey søde. Hvad skal du her til eftermiddag?

Til Leee-ummm: Jeg var lige i gang med at finde ud af det.

- Nå okay, hvad med, at du bruger din dag sammen med mig? Jeg tænkte på at tjekke noget ud uden for byen. Jeg har brug for en vandre buddy.

Til Leee-ummm: Yeah, det lyder fedt!

- Cool! Mød mig i lobbyen om tyve?

Til Leee-ummm: Vi ses der :)

Jeg slukker hurtigt min telefon og åbner min kuffert. Jeg finder et par blå jeans, en tank top og en ternet skjorte frem. Efter jeg har skiftet, tager jeg nogle store sokker på, et par sorte vandrestøvler og sætter mit hår op i en lav hestehale. Jeg har ikke lyst til at bære på en taske, så jeg finder bare mit ID og et betalings kort frem fra min pung.

Almost Lover (Danish/Dansk)Hikayelerin yaşadığı yer. Şimdi keşfedin