1D

46

Han hedder Niall Horan" siger min farmor "HVAD..!? det..det kan ik passe? Men hvordan?" spørg jeg "Niall måtte ik se jeres far for hans mor, fordi han gik fra hende.. Og hvis det helt rigtig så heder i også Horan, og det har i fra mig. Men da jeres far ikke måtte se ham, valgt han at vi ik skulle hedde Horan, få han ville ik fortælle jer at i havde en bror, så han tog jeres mors efternavn Hansen.. Men vi har besluttet vi tager Horan tilbage, også må i selv vælge om i vil" siger hun "vil du Danni?" spørg jeg "ja" svare han "jeg vil også" siger jeg "godt så onder jeg det" siger hun og tager sin mobil frem "jeg går op oven på" siger jeg "jaja" mumler de.

Jeg gå op og finder min mobil frem. Jeg vælger at ringe til Liam.

*Hannah=H Liam=L*

H= Hej Liam, kan du ik lige komme over?

L= Haha jo altid, komme om lidt

H= Tak og lad vær med at sige det til de andre

L= Oka, kommer om lidt, ses

H= Ja ses

Jeg vælger at sætte mig i min seng over alt det der er sket.

Min far er død.. Min mor slå og drikker.. Liam kommer på hospitalet.. Min mor er fucking tæt på at finde mig.. Zayn kommer på hospitalet.. Og nu er Niall Horan min bror og jeg er Hannah Horan, eller det er jeg snart.

"Hej Hannah, du ville have jeg skulle kommer?" kan jeg høre Liam sige "chok, ja jeg skal snakke med dig" griner jeg "haha ok" siger han og sætter sig ned i min seng "jeg.. Jeg har en bror til... Altså ud over Mark, Daniel, Thomas og Anton.. Og min anden bror kender du.." siger jeg " okay? Hvem er det?" spørg han "det..det Niall.. Niall er min bror.. Og hvis det rigtig skulle jeg ik hedde Hansen med Horan, så jeg skifter til Horan" fortæller jeg "det..det, fuck hvorfor har jeg aldrig lagt mærke til det.. I har jo samme hår farve og samme øjne.. Ved han det?" spørg han "nej.. Og samme hår farve?" griner jeg "ja.. Altså han afbleger jo sit hår" griner han " Nåå okay" siger jeg "nå men jeg skal hjem og pakke, ses" siger han og krammer mig "ja, ses" grine jeg.

Jeg vælger at sætte mig og skrive et brev.

"Hej Nailler, jeg er rigtig glad få at have mødt dig.. Og jeg ville ønske jeg havde det mange år før.. Nå men altså, lad os komme hvidere i teksten haha. Nå men kan du huske til jeres koncerter i Danmark?, der kom der en pige ind til jer med hendes far?.. Han græd vær gang han så dig, og du var hans yndlings.. Han snakkede hele tiden om hvor skønt det var at se dig optræde og hvor skønt det var at snakke med dig.. Den mand er nu død.. Og hans højeste ønske var at fortælle dig. At han var stolt over dig, han var stolt over at kunne klade dig hans søn.. Men din mor ville ik lade ham se dig, fordi han gik fra hende.. Han snakkede hele tiden om hvor fedt det kunne være at han kunne være sammen med dig i en dag.. Så ja jeg er altså din søster. Og nå du kommer hjem skal du møde din rigtige farmor og farfar, og dine halv søskende.. Nå men håber i for et godt halvt år.. Elsker dig bror<3 hilsen din lillesøster Hannah Horan<3<3

Jeg tager brevet ned i tasken og sætter mig tilbage på min seng."Må jeg komme ind?" spørg Daniel "haha, jada" griner jeg "haha, nå har du det bedrer?" spørg han "ja, altså er stadig ked af det, og er også lidt i chok" griner jeg "haha, kan jeg forstå, det er du dine bedstevenner" siger han og krammer mig "ja" siger jeg og en lille tåre forlader mit øje og jeg bedyder at smage salt i min mund "du må ik grade søs" siger han "det..det er svært" græder jeg "hey søs, tænk på hvor dejligt det så bliver nå i ses igen" griner han "ja" siger jeg.

.

.

.

.