1D

DØD!?

Hannah's synsvinkel.

Jeg bliv vækket af min storebror, som stod og råbte af min storesøster. Hvorfor skal du også altid være så sur!? råbte han. Hmm sjovt nok fordi du er så irriterende! svarede hun fornærmet tilbage. Jeg kunne høre min mor råbe, at de skulle stoppe og komme ned og får noget morgenmad. Jeg valgte så at stå op, og tage tøj på. Jeg fandt et par hvide bukser og en sort kortarmet trøje hvor der stod ONLY BLUE SKY.

Da jeg kom ned i køkkenet sad alle de andre og var i gang med at æde deres morgenmad. Godmorgen smukke sagde min mor, morgen svarede jeg bare. Min far sidder som altid og læser avisen. Og ja de andre sad bare i tavshed og spiste deres morgenmad.

Nå men jeg vil køre på arbejde sage min mor. Hun gik rundt og sagde farvel til os alle, også var hun den der var skredet!. Jeg tror også jeg køre nu sagde min far. Jaja sagde vi i munden på hinanden.

Da de andre var skredet begyndte jeg at vaske op, da jeg var halvvejs ringede min telefon. Jeg tog den op i hånden og så min mor ringede.

*Hannah=h mor=M*

H= Hej mor!

M= He... Hej skat!

Jeg kunne høre hun græd!

H= Mor hvad der sket!?

M= Din fa... Far er med i en bi...bilulykke!

Jeg begyndte og græde

H= Hva... Hvad er der sk.. sket!?

M= for... fortæller det nå d... du er kom... kommet he... hen til syge... sygehuset!

H= Okay mor jeg skynder mig!

M=  Ses om lid... lidt!

H= Ja ses!

Jeg faldt sammen i gråd!

Jeg kom op og stå, jeg kunne smage slat i min mund og mærke tåre fra mine øjne og ned over mine varme røde kinder. Jeg skyndte jeg og tage mine hvide Adidas sko på og løbe ud til min cykel. Da jeg var halvvejs så jeg mine to bedste veninder Malou og Julia, de sad på en bænk og snakkede med ryggen imod mig, så jeg skyndte mig bare at cykle vider, enden de opdaget mig, får jeg gad ikke rigtig at snakke med dem, jeg ville bare hen til min mor. Da jeg kom der hen skyndte jeg mig at finde et cykelstativ, så jeg kunne stille min cykel der.

Da jeg kom der hen og ind af indgangen, så jeg min mor stå og snakke med en af lægerne. MOAR!! råbet jeg i gennem hele rummet. Hun så op fra gulvet og hen på mig. Jeg kunne se hun havde grædt meget! jeg skyndte mig og løbe hen og omfavne hende. Jeg begyndte og græde virkelig meget, hendes trøje bliv helt  våd der hvor jeg havde mit hoved.

Mor hvad der sket!? spurgte jeg. Jeg var på vej til arbejde da min telefon ringede jeg tog den, og der var en mand der sagde at fa... far var med i en bil... bilulykke, også faldt hun sammen i gråd, og det samme gjorde jeg, vi sad bare der! ude på en f*****g gang! og viste ikke hvad vi skulle gøre med os selv!

Mor jeg ringer til de andre. ok... okay. jeg gik hen og tastede Daniels nummer ind, Danni du skal skynde dig og samle de andre og komme hen til sygehuset. Hvorfor!? han lyd meget bange! det er far han er med i en bil...bilulykke! HVAD!? råbte han jeg kommer om lidt!

De kommer om lidt sagde jeg til min mor, hun sad bare og nikkede. Nu der gået 15 min og du er her stadig ikke! Jeg tager min mobil frem og ringer til Danni.

* Hannah= h Daniel=*

H= Hvornår kommer i!? vi har siddet her i og ventet i snart 20 min på jer! sagde jeg lidt surt

D= Jeg ved det! undskyld! sagde han trist

H= Det er okay, bare skynd jer! sagde jeg

D= ses om ca 5 min

H= ja ses

Jeg gik tilbage til min mor, jeg kunne se hun græd. Mor de kommer om 5 min! sagde jeg, okay smukke. Vi sad bare der og ventede i tavshed på de andre skulle kommer. Nu jeg kan se dem! sagde jeg til min mor, hun fik et lille smil på læben, men det gik hurtigt væk igen da en af lægerne kom. Hej igen sagde lægen, hej sagde min mor. Jeg var lige løbet hen til de andre! og fladt sammen i gråd i Daniels arme!

Da vi kom hen til min mor, sad hun og græd, hvad så!? spurgte Daniel, jeg fik af vide at far ikke ville overleve, og at vi skulle gå ind og sige farvel nu! efter det faldt hun sammen i gråd!

Da lægen kom igen førte han os hen til vores næsten døde far, jeg tog Daniel i hånden i mens vi gik, det føltes som om vi gik og gik men kom aldrig nogle steder! da vi så kom der hen, sagde lægen at der ca var 10 min til at vi alle skulle nå og sige farvel i.

Da vi kommer der ind sætter jeg mig i en stol og venter på de andre har sagt farvel, først starter min mor, så Daniel, Mark, Sarah, Thomas, Anton også mig, jeg gik stille hen til sengen hvor min elskede far ligger, far? siger jeg stille, jeg kan mærke en tåre rende ned af min kind, je... jeg elsker di... dig! og det vil jeg alt... altid gøre, jeg kunne høre maskinen sagde bi bi bi bi bi, det kunne kun betyde en ting, han er død! jeg faldt sammen i gråd.

Jeg mærkede to stærke arme om mig, jeg kiggede op, det var Daniel, jeg omfavnede ham, han tog mig op så han kunne bære mig, jeg lukkede mine øjne og lage mit hoved ind til hans brystkasse. Og mere kan jeg ikke huske.