10 reasons why I love you(AFSLUTTET)

Venner.....

Biiiiiz biiiiz Ellas dørtelefon ringer, det kan kun være ham,
Bare kom op, jeg kan høre hun åbner døren og kommer ind i stuen.
Hun smiler så er loverboy på vej, jeg ryster på hovedet du sku skør Ella, men....

Jeg når ikke at sige mere da døren bliver lukket og man kan høre fodtrin komme imod os.
Han smiler da han kommer ind i stuen, Hej...
Ella giver ham et kram, nå så kan du endelig komme og besøge mig, ja du ved jeg har lidt travlt for tiden.
Mmh som om, men hyggeligt at se dig Marcus, jeg går lige ud og....

hun smiler ej fuck det jeg går lige en tur så i kan snakke sammen, der er kaffe i køkkenet Abbs du ved hvor og hvordan du laver det ik?
Jeg smiler jo Ella jeg kan godt selv lave kaffe, godt og prøv at lade være med at smadre min lejlighed, hun smiler og så efterlader hun os alene i lejligheden.

Der er sindssygt stille og man høre kun dørens smækken der stadig runger i lejligheden, han smiler, Hej..... jeg kigger ned...
så vi siger ikke hej mere eller hvad?
Jeg nikker jo men....
jeg fornemmer han kommer hen til mig, Hej Abby
Jeg kigger op i hans øjne og smiler,
Hej Marcus.
Nå se ja det er godt, jeg træder et skridt nærmere ham og skal til at lægge armene om ham men tøver.
I stedet for finder min hånd hans tshirt, jeg leger lidt med kanten på den.
Abbs hvad laver du? Jeg kigger op på ham, jeg.... jeg ved det ikke Marcus.
Hans smil bliver stører også lægger han sine arme om mig, jeg giver efter og lægger mine arme om ham.
Vi står lidt uden at sige noget, jeg har savnet det her, savnet at være i hans arme.
Han trækker sig, skulle vi snakke søde?
Jeg Nikker Ja, lad os det...
han trækker sig lidt fra mig, nå hvad vil du sige?
Jeg... jeg....

jeg kigger op på ham og sukker, han smiler har du mistet stemmen søde?
Nej men det er så svært at snakke om, bare spyt ud jeg bider ikke...
ihverfald ikke ret meget, han køre en hånd igennem hans hår.
Jeg er ked af det Marcus, undskyld
så du siger undskyld?
Jeg kan ikke se på ham samtidig med jeg snakker med ham, han gør mig så nervøs.
Ja undskyld jeg ikke troede på dig, det var.... jeg sukker forkert af mig.
Jeg kan høre hans smil, hey Abbs se lige på mig... jeg ryster på hovedet, nej jeg....jeg kan ikke....
Jeg mærker hans finger stille løfte min hage, vores øjne mødes, Jo se det går jo fint.
Nej men jeg... jeg sukker for det er som om jeg ikke kan tale, at hans tilstedeværelse totalt har lammet min krop. Han smiler du er lidt sød når du er speechless søde,
ja helt sikkert.
Så du ved godt at det ikke var mig, ja undskyld jeg skulle have, han nikker ja det skulle du men det er lige meget nu og vi må bare glemme det.
Mine hænder finder igen kanten på hans T-shirt, det er lidt underligt for det har altid givet mig ro at stå sådan her.
Hvad laver du Abbs? Jeg.... undskyld jeg skal nok stoppe, nej det okay jeg troede bare ikke.
Jeg kigger op på ham, hvad troede du ikke Marcus?
Han kærtegner min kind, det er lige meget Abbs vi har et job at fokusere på.
Han trækker sig og går lidt væk, hvordan gør vi det her bedst muligt?
Jeg mærker en knude i maven og et desperat håb om at han vil trække mig ind til ham igen, jeg har brug for hans arme rundt om mig til at berolige mig.

Abby?
Jeg kigger op, øh ja undskyld?
Han smiler hvad gør vi? Hvad mener du Marcus?
Skal vi bare sig okay vi laver jobbet og får det bedste ud af det eller skal vi droppe det og...
han går i stå og kigger ned i gulvet,
Kan vi ikke bare slå en streg over alt det her og.... han nikker og smiler sit tilpas søde smil, det der smil kan smelte selv det koldeste pigehjerte.