10 reasons why I love you(AFSLUTTET)

Hjemtur

Jaloux? Hvorfor?
Fordi Marcus og dig klingede så godt, og det ville jeg også have.... men....jeg kigger hen mod pigerne de har fået øje på Martinus.
Han smiler og vinker til dem, Abbs vil du ikke godt give ham en chance?
Jeg kigger op på ham igen, en chance til hvad? Lad ham forklare sig... jeg ryster på hovedet, jeg gider ikke bruge mere tid på det, det er i orden han ikke gider være venner med mig.
han smiler men det er netop det han vil, han vil rigtig gerne men der er bare et problem...
et problem? Ja, vores far...
Jeres far? Ja han har forbudt Marcus at være sammen med dig, fordi han tror det vil forhindre ham i at passe sit arbejde.
Ej nu er det mig der står her og forklare dig alt muligt, lad ham selv. Martinus jeg gider ikke alt muligt unødigt drama i mit liv, hvis jeres far mener jeg er en forhindring for ham så skal jeg ikke komme og lave alt muligt rod. Det er bare sådan noget man må acceptere, nogen gange er de voksne dem der ved bedst.
Han smiler jeg kan godt se hvad Marcus mener med du er noget helt for dig selv.
Snak nu med ham, seriøst den der gamle mand skal bare lige se hvor glad Marcus er for dig, jeg mærker mine kinder blive røde.
Nå så blev du mundlam, jeg nikker. Undskyld jeg kan ikke det her Martinus, jeg går ind og Carrie kommer mod mig, nå der er du? Ja jeg trængte lige til lidt luft. Vi skal til og afsted, hun rækker mig min taske som jeg har efterladt i restauranten, bliv lige her så checker jeg lige ud osv.
jeg sætter mig i sofaen, Carrie går over til skranken og snakker med en dame.
Jeg fornemmer en kommer hen til mig, hej... jeg kigger op i hans brune øjne, han smiler hej mumler jeg.
må jeg sætte mig? Ja det er vel fint men vi er på vej afsted.
Abby... jeg vil gerne forklare min opførelse.... Martinus har fortalt mig det, han smiler ja selvfølelig har han det.
Men så forstår du vel også hvorfor jeg var sådan? Ja men jeg synes du skal høre efter din far, han ryster på hovedet. Nej hvorfor? Fordi jeg ikke...
Marcus... jeg kan ikke det her, kan du ikke bare glemme mig.
Carrie kommer hen til os, hej Marcus jeg tror vi ses i lufthavnen, Abbs har bare lige et job inden. Nej det gør vi ikke, siger jeg og går mod udgangen, jeg kan mærke tårnene presser på og blinker. Abbs vent lige, Carrie når hen til mig, hvad sker der?
Ingen ting kan vi ikke bare komme afsted? Jeg tørre mine øjne, hey du hvad sker der? Seriøst??? Gider du ikke bare få den bil frem så vi kan komme afsted?
Hun nikker, jo selvfølelig, hun tager sin mobil frem og ringer, ja hej Vi er klar nu. Jo vi er ude foran så i kan bare komme.
Hun slukker den igen og kommer hen til mig, noget du vil snakke om? Nej kan vi ikke bare glemme det og komme videre. Hun ligger armen om mig, Abbs du behøver altså ikke hele tiden være så stærk. Jeg kigger på hende med tåre i mine øjne, Carrie please kan vi ikke godt lade det være. Hun nikker og trækker mig ind til sig. Du ved jeg er lige her når du får lyst til at snakke.
Jeg nikker og snøfter lidt, kom så tager vi på job. Bilen køre op foran os og vi sætter os ind. Jeg kan se Marcus og Martinus snakker med deres fans ude foran hotellet. Han kigger hen på mig og smiler, jeg tørrer mine øjne og kigger væk.
Jeg må glemme alt om ham, han er bare en forhindring, og dem plejer jeg at undgå normalt.
————
Jeg tror aldrig min mobil har vibreret så meget som idag. Jeg ligger den i min taske for at få lidt fred for den. Marcus har sendt tusinde sms'er, men jeg gider ikke tale om det, hans far mener jeg er en forhindring for ham, så må vi acceptere det.
Vi har trods alt begge et arbejde vi skal klare, Abby læn dig lidt mod højre, ja tak hold den der.
Jeg er på foto shot, jeg er så træt og trænger bare til at komme hjem, helt hjem, hjem til min familie og mine venner. Jeg savner dem allesammen, savner Oslo og ikke mindst bare at være Abby.
Godt tak for nu, så har vi hvad vi skal bruge godt arbejde Abby.
Jeg går hen til mine ting, jeg fanger min mobil endnu en sms tikker ind,
Jeg sukker og åbner den.