10 reasons why I love you(AFSLUTTET)

Undskyld

Marcus pov

Hvad mener du Abby?
Hun kigger så underligt på mig, jeg er ked af det, Marcus ik?
Jeg nikker, men jeg husker ikke hvem du er.
Er det her en eller anden syg joke eller hvad Abbs?
Hun ryster på hovedet og kigger ned, så jeg skal forstå det rigtigt du kan ikke huske hvem jeg er?
Øh ja, selvom jeg kan fornemme jeg burde vide det, hun smiler og min mave slår en koldbøtte. Hvordan kan hun ikke vide hvem jeg er? Hvad fanden er det der sker? Husker hun heller ikke noget andet?
Undskyld....
hvad? Ja jeg er ked af jeg ikke ved  hvem du er, så du er seriøs?
Ja hvorfor skulle jeg joke med det? Er det sådan noget jeg ville gøre eller?
Hun kigger spørgende på mig, nej måske ikke helt så voldsomt men du plejer at lave sjov.
Hun smiler, min far sagde vi var tætte? Jeg nikker ja det kan man vel godt sige, pånær vi vist nok var lidt uvenner.
Hun smiler, nå for den da men mon ikke vi kan glemme det nu? Altså jeg har jo glemt alt om det som du ser.
Jeg griner lidt af hendes bemærkning, for det er sku lidt tragikomisk, min egen kæreste ved ikke hvem jeg er.
Jeg sukker, husker du slet ikke noget? Jo altså min far, søster og... hun sukker min mor... jeg... hun tørrer en tåre væk fra øjenkrogen, hun er død...
jeg nikker jeg ved det Abbs, jeg tager hendes hånd og  denne gang trækker hun den ikke til sig igen.
Seriøst skal hun igennem endnu en sørge fase med sin mor, som om det ikke var nok første gang? Tak, Marcus... hun tager sin hånd og tørrer sine øjne, så vi er tætte? Jeg nikker, er vi familie? Jeg smiler nej ikke lige frem, så du er ikke min meget rige onkels søn? Haha nej dog ikke, nå bedste ven? Ja måske, hun smiler så vi går i skole sammen eller?
Jeg har afsluttet skolen Abby og du går slet ikke i skole på den måde jo.
Hvad mener du? Ja altså du er jo sanger og rejser meget så det er online skole, hvad? Så ingen venner eller stress over lektier eller? Han smiler jo selvfølelig har du venner og stress ja det er der vel også.
Hun sukker, okay jeg giver op hvem og hvad er du Marcus.
Jeg kigger på hende, mon ikke bare det er venner og den bedste af slagsen? Jeg har mest lyst til at sige til hende at vi jo var kærester, men jeg vil heller ikke gøre det akavet for hende, tænk hvis hun ikke ville se mig fordi det er underligt.

Så vi er bedste venner? Jeg nikker for det er jo ikke løgn, Abby er min bedste ven hun er den der kender mig aller bedst.
Ja eller kendte, jeg er glad for du er her Marcus... øh hvad?
Jeg kigger op på hende og hun smiler det der helt fantastiske Abby smil.
Jeg er glad for du er her, for jeg kunne godt bruge en ven lige nu, det hele er så forvirrende.
Jeg smiler jeg er her altid for dig Abbs, jeg kærtegner hendes kind med min tommelfinger, hun læner sig ind mod min hånd som hun plejer.
Tak Marcus, må jeg give dig et kram eller er det ikke noget vi plejer at gøre.
Jeg smiler til hende, det må du ihvertfald, hun lægger armen om min hals og trækker mig tættere på sig, jeg gengælder krammet, hvor er det længe siden jeg her haft hende i mine arme. Jeg her savnet det her, savnet hendes nærhed

-og Nu er jeg ingen gang i hendes hukommelse mere, jeg mærker den samme følelse af afmagt og sorg bruse ind over mig igen.
Undskyld Abbs jeg bliver lige nød til at... jeg trækker mig fra hende og efterlader en uforstående Abbs da jeg går ud af stuen.
Jeg sukker, og tørrer mine øjne, hvordan kan det her ske?
Et er at miste hende fordi man går fra hinanden, men at miste hende og hun ikke husk noget som helst er jo totalt ødelæggende.
Hey er du okay?
Jeg kigger op på far, vidste du det godt?
Han nikker, ja men vi håbede det bare var.
Så i valgte ikke at fortælle mig at min kæreste ikke kan huske mig, men troede jeg var hendes fætter?
Han sukker ja set i bakspejlet var det nok ikke så klogt, nå så det synes du ikke?
Jeg vender mig mod døren til hendes stue, hvad er det der sker far?
Hun har fået hukommelsestab, ingen ved hvorfor men de tænker det er alt det stress hun har været igennem.
Men Måske man skulle have lyttet til hende da hun forsøgte at sige fra?
Hvad mener du Marcus?
Det lige meget det ændre jo ikke noget nu, hvad er planen?
Ja jeg ved det ikke måske bare at se an og håbe på det kommer tilbage igen?
Så vente og håbe? Han nikker ja jeg ved det er hårdt men, ej det tror jeg så ikke lige er det der beskriver det her.
Jeg sukker og går, Marcus hvad skal du? Jeg trænger lige til lidt luft.
Han siger ikke noget og jeg fortsætter uden for,
Fuck jeg har mest lyst til at løbe langt væk, eller vågne og håbe alt bare var en drøm.
Men det er det ikke, det er virkeligheden, og den sparker til mig imens jeg lægger ned.
Jeg sidder lidt uden for og beslutter så at gå ind igen, jeg kan høre der er snak på hendes stue.
Jeg banker forsigtigt på og går ind, Abby sidder i sin seng og min far sidder ved siden af,
Undskyld jeg... hun smiler det okay, det er svært for os alle det her. Ja det kan hun jo have ret i, nå er i sultne? Far kigger på mig, for ja jeg er lidt sulten vi har heller ikke fået mad i aften.
Ja jeg er faktisk lidt sulten smiler hun hende for sengen, man fristes næsten til at sige det er du jo altid Abbs, hendes smil forsvinder er jeg? Er det forkert eller, nej nej det er helt okay.
Far kigger på mig og hentyder til det ikke var så heldigt, men for fanden man ved jo ikke hvad der er okay at sige.
Skal jeg ikke køre ud og hente noget mad til os? Jo det super, så i klare jer eller?
Ja vi skal nok klare den ik Marcus? Hun smiler stort og forventnings fyldt til mig, jeg nikker jo jeg skal nok passe på Abby.
Far smiler, for jeg tror godt han kan se det er svært for mig det her.
Godt, vi ses om en halv time ca,
Han går også er vi igen alene, nå hvad skal vi lave Marcus? Det ved jeg sku ik lige, hvad plejer vi at lave?
Jeg synker klumpen der har samlet sig i min hals, øh vi plejer at se film og putte, eller... hun smiler, eller hvad? Ja drille Martinus og din søster, hvem er Martinus? Jeg smiler min tvillingebror, nå nå så du har en tvillingebror, er han sød? Jeg mærker hvordan min mave snørrer sig sammen, seriøs udspørger hun mig om Martinus? Det er sku lidt underligt, tja det er han vel men han er min bror så han er vel no go for dig.
Hun smiler, her vi regler for det?
Næ nok mere bare logisk at det er no go, jeg rejser mig og går hen til vinduet, alt kører videre derude som om intet er hændt.

Marcus... sagde jeg noget dumt?
Jeg smiler lidt for mig selv, for hun er jo totalt uviden om hvor upassende det var at spørge om.
Nej det er bare lidt svært det her, jeg sætter mig hen på sengen igen,
Skal vi se film? Hun smiler og nikker, jeg finder min macbook frem og går ind på Netflix, hvad vil du se Abbs?
Det ved jeg ikke, hvad plejer vi at se? Jeg smiler alt muligt dårligt tøse fnidder, eller friends.
Ja men hvad så med det der friends noget? Jeg kigger ned i skærmen og griner lidt for mig selv, selv friends har hun glemt.
Du må gerne få lidt plads her ved siden af mig, hun rykker sig og gør plads til mig, jeg smider mine sko og lægger mig op i sengen ved siden af hende.
Det er lidt underligt at lægge her ved siden af Abby og ikke kunne putte ordentligt med hende.
Det vare ikke længe inden hun sover, men sådan plejer det jo at være.
Hun lægger sig ind til mig som hun altid har gjort med hovedet hvilende på mit bryst og armen om mig.
Måske det ligger så dybt ind i hende at hun aller længst inde ikke helt har glemt at hun elsker mig , måske kan man vække det på en måde.
Jeg går lidt på Google og kigger
Hvordan kurrer man hukommelsestab

Der kommer bare mange dårlige artikler om at man skal søge læge og den slags ting,
Der må sku da være en måde at hjælpe hende til at huske igen.
Jeg lægger mobilen og rykker mig lidt så jeg kan se ned på hende.
Jeg kysser forsigtigt hende på hovedet, og rejser mig.
Jeg føler lidt det er forkert af mig at lade hende lægge så tæt på mig, for jeg er i tvivl om hvad hun vil tænke hvis hun vågnede.

Døren går op og far kommer ind med mad, jeg gør tegn til han skal være stille for Abby sover.
Han har købt pizza, seriøst har du valgt ananas på far?
Hvad er der med ananas på pizza? Øh alt? Abby kan heller ikke lide det, mon ikke hun har glemt det?
Jeg griner lidt af hans joke, ej far måske ikke helt passende at joke med.
Vi sætter os og spiser, Abbys far er her i morgen middag, før kunne han ikke komme så hvis du vil hen på hotellet og sove...
øh nej, jeg bliver her, men Marcus for Abby er du ikke...
han stopper, seriøst jeg går ingen steder så du kan godt spare dig, men jeg synes til gengæld du skulle tage hen til Martinus og sove, jeg skal nok passe på hende.
Han kigger på mig og smiler, nogen gange er du sku lige stædig nok.
....

Godt du har alt så du kan klare dig? Ja far i kommer igen i morgen, og sygeplejersken... ja hun kommer med en ekstra seng til mig.
Han smiler, godt du ringer hvis der er noget okay?
Jeps, han kigger hen mod Abby pas på hende.
Det skal jeg nok, han går og så er vi alene igen.
Jeg sætter mig i stolen ved siden af Abbys seng, hun har sovet i et par timer nu og sygeplejersken vil vække hende om  lidt så de kan lave prøver inden natten.
Jeg finder min mac frem og tænder for friends igen, det plejede vi altid at se når vi skulle slappe af, friends og hygge i sengen en hel dag min absolut fave ting og lave med Abby.
Jeg lukker mine øjne.....

Marcus.... Marcus... jeg åbner øjnene og ser hendes dejlige smil. Var det bare en drøm det hele? Jeg kigger rundt og til min store ærgrelse er jeg stadig på hospitals stuen.
Er du okay? Jeg smiler ja jeg... jeg er bare lidt træt, du ved en hård uge og meget arbejde.
Hun sætter sig på mit skød, og bliver lidt overrasket over det selv, jeg håber det er okay Marcus? Jeg nikker og lægger armen om hende.
Det er helt okay, jeg blev bare lidt overrasket, fordi...
jeg sukker, fordi hvad Marcus?
Du plejer at sidde sådan, og puttede dig ind til mig.
Jeg ved ikke helt hvorfor men jeg føler bare en connecting til dig.
Du er velkommen, så længe du selv siger fra hvis det bliver underligt okay.
Hvorfor skulle det blive underligt? Ja det ved jeg ikke men...
hun lægger sig ind til mig og vi sidder lidt uden at sige noget....