10 reasons why I love you(AFSLUTTET)

Abby 0.2

Marcus pov

Jeg lægger mig i sengen,
Abby er på toilettet og skifte, det er underligt at være sammen med hende igen, men det er også gået op for mig hvor meget jeg har savnet hende.
Døren går op og hun kommer ind, hun har taget elastikken ud af sit hår så det hænger ned i hovedet på hende og har favnen fuld af sit tøj.
Hun siger ingen ting, lægger sig bare under dynen,
Jeg går ud på toilettet og gør mig klar og børster tænder, jeg skynder mig ud og går over til sengen smider tøjet og hopper under dynen.
Hun siger stadig intet,
Abbs....?
Mmmh...?
Sover du? Nej jeg... hun går i stå, næsten..
okay, men måske vi kunne?
Hun vender sig, vi er bare venner ik Marcus? Jeg kigger undrende på hende, jo hvad så?
Lige meget, det kan være lige meget det hele.
Hey smukke hvad sker der?
Abby tak... kan du for fanden ik bare sige mit navn?
Okay hvad er der lige sket?
Abby hvad har jeg gjort?
Hun vender sig væk fra mig igen, ingen ting hvad skulle det da være?
Min mobil vibrer fra natbordet, jeg vender mig og tager den.
Alba står der over skærmen
Men jeg kan jo ikke snakke med hende når Abby er her, selvom jeg jo ikke er kærester med Alba så ville det virke lidt underligt.
Jeg skriver en hurtig besked til hende og lægger den på natbordet igen,
Abby hvad sker der? Hvorfor er du lige pludselig sådan her?
Hun vender sig, det er lige meget ik?
Nej det er det ikke,
Som du sagde til din far Du ér jo kommet videre så det kan være lige meget.....

Så forstår jeg bedre hun har hørt noget af hvad jeg snakkede med min far om?
Hey smukke se lige på mig, hun ryster på hovedet, jo søde vend dig lige om til mig så vi kan snakke sammen.
Hun vender sig og jeg kan se hendes øjne er fulde af tåre.
Hørte du hvad jeg snakkede med min far om?
Hun nikker, altså alt ? Nej det behøvede jeg jo ik, hvorfor?
Fordi hvis du havde hørt alt kunne du jo vide at jeg ikke er kommet videre på den måde, men..
jeg stopper kan jeg fortælle hende om det, eller vil det bare skræmme hende væk?
Jeg sukker og vælger at gøre det.
Abbs jeg har været rigtig langt nede i en periode og jeg overvejede om jeg gad mere, når jeg nu ikke kunne være sammen med dig kunne alt være så lige meget.
Jeg havde nogle tanker jeg ikke er glad for at have haft, og jeg endte en aften med at ville gøre noget ved det, heldigvis var der nogen der snakkede mig fra det.
Efterfølgende snakkede jeg meget med en psykolog som hjalp mig med at komme videre.
Det er det jeg mente med jeg er kommet videre og derfor min far spurgte om det nu også var klogt. Han var bange for at hvis vi sås igen og det ikke holdt at....

Hun blinker og lader tårene rende, hey smukke ikke græde.
Jeg har det bedre nu, hun ryster på hovedet men jeg kan ikke blive ved med at såre dig Marcus, vi kan ikke gøre det her.....
Jeg sætter mig tættere på hende og lægger armen om hende kom her smukke. Hun kravler ind i mine arme og jeg forsøger at trøste hende.
Efter lidt tid er hun stille, og den eneste lyd der er i rummet er de små hiks hun laver.
Jeg har savnet dig så meget Abby, og hver dag håbede jeg på jeg ville få dig at se igen.
Hun kigger på mig, hvorfor kontaktede du mig bare ik?
Måske jeg bare var for fej, jeg ville ikke risikere at blive såret hvis ikke du ville se mig mere.
Hun lægger en hånd på min kind og kærtegner mig, men jeg ville aldrig...
hun går i stå, kan du huske den aften på hotellet hvor jeg havde lavet koncert, jeg tror det var i Danmark hvis jeg husker rigtigt?
Du viste mig det der rum hvor vi så ud på byens lys, og du lærte mig hvordan man fik ro i kroppen igen? du husker Abby...
hun nikker og blinker endnu en tåre,
vores første kys..... visker hun...
Hjemme hos mig på mit nye værelse, jeg smiler ja og jeg havde forsøgt hele weekenden men vi blev afbrudt hele tiden.
Ja, Og Martinus der havde været sammen med Ellie hele dagen så vi kunne være alene.
Jeg tror nu han er faldet lidt for hende.
Seriøst?? Ja det tror jeg.