Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Vi elsker og hader alle sammen igennem vores liv.
Nogle gange elsker vi, så tror vi det forsvinder, men så går det op for os, at vi stadig elsker dem, bare på en anden måde.
•••
Josh og Kamille.
"Josh. Josh Smith" mumler jeg, pigen nikker og går ind mellem pakkerne.
Kort tid efter kommer hun tilbage, "jeg kan virkelig ikke finde den, hvad er dens nummer?" Jeg svare hurtigt, utålmodig efter at komme væk.
Hvad laver Megan lige nu?
Diskutere med Harris?
Kysser ham?
Griner med ham?
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at han ikke gør hende glad, at han ikke er god for hende. Men det ville være løgn. Hun gør ham glad, og han gør hende glad. Jeg ville bare ønske, at det var mig der gjorder hende glad.
"Størrelse?" Spørg pigen, "der er to bøger i, så ca. på din underarms længde," hun nikker og går ind mellem hylderne igen.
Der går ikke lang tid, før hun kommer tilbage.
"Jeg kan ikke finde den, seriøst, jeg er ked af det, men jeg kan ikke finde den," beklager hun oprigtigt, "det okay, jeg kommer bare igen i morgen." Det først nu hvor hun står og kigger op på mig, at det går op for mig, hvor smukke øjne hun har. De trækker i en og beder en om at komme nærmere. Før jeg når at tænke mig om, har jeg grebet en touch og skrevet mit nummer på en seddel, "hvis du en dag keder dig, s-" jeg går i stå, og hun griner, "så ringet jeg, det skal jeg huske," hun stikker sedlen i lommen, og jeg trasker ud af butikken.
Hvad laver du Josh?
Du skal ikke prøve at erstatte Meg. Når du en dag får en kæreste, skal du slet ikke tænke på Megan.
Seriøst.
Jeg sætter mig ind i min bil og køre hjem af.
•••
Klokken 6 ringer min mobil fra ukendt nummer, jeg tager den uden at tænke videre over det. "Hej, det er hende fra posthuset, du har glemt din taske," åh fuck. "Jeg er på ve-" hun afbryder mig med en adresse, som jeg hurtigt skriver ned, inden jeg løber ud af døren og køre mod den. Hvordan kunne du glemme den Josh? Hun må tro, jeg gjorder det med vilje... Fuck hvor ville det være ynkeligt egentligt? Glemme sin taske med vilje? Det ville være at ramme bunden. Jeg går ud og sætter mig ind i bilen. Aria fjoller rundt med Jackson på sig værelse. Jeg ville ønske, at jeg kunne stoppe dem, men Aria er sin egen. Det har hun altid været. Hvis bare det ville gå op for hende, at han gør hende til sin, and han underminere hendes mening, at han ødelægger hende. Jeg har så mange andre, som ville være så meget bedre for hende.
