Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Skal du med, eller skal du stå og beundre dine biceps resten af dagen?" Spørg Megan og trækker med besvær sine ski udenfor, "klap i" snære jeg af hende, hun har alt for meget energi, og hun er alt for glad...
Men med tiden er det blevet udholdelig. Måske ligefrem... Hold kæft Austin, måske finder du hende en smule attraktiv, okay virkelig attraktiv, men hun er skør, virkelig. Hvem kan elske en kat så meget? En person der kan elske...
Og hvem er ham Caleb? Hun er jo fuldstændig væk i ham, men der er noget sært ved ham, måden han kigger på mig, det minder mig om... om... jeg kan ikke sætte navn på det, det minder mig bare om en. Om noget.
"Kommer du snøvle?" Megan og Lola stikker hovedet ind, "nyt kælenavn? Jeg er beæret", "jeps, det minder mig om dig", hun smiler og vinker mig med sig. Jeg griber fat i snowboardet og følger med dem.
Hvis Megan køre ind i mig igen, smider jeg hende ud over klippen. Så slipper jeg og så for den her underlige sittren i min hud og trykket mod mit bryst. Som hun er skyld i.
Eller også fik jeg bare ikke nok sex...
Måske burde jeg bare forføre hende, og så ville den forsvinde? Det ville den... Austin du rev den af til hende igår, selvfølgelig ville det hjælpe. Men jeg vil ikke gøre det mod Lola, hun kan virkelig godt lide Megan, virkelig. Jeg vil ikke ødelægge det. Ikke ødelægge det igen. Drop det Austin, du ender med at ødelægge det, det gør du altid. Hvis hun bare falder lidt mere, lidt mere hen mod dig, så stopper du jo ikke dig selv, vel? Det ville være ren tortur.
"Hører du efter?" Megan skubber klodset til mig og snubler over sine ski, jeg griber fat i hendes jakke og trækker hende op og stå, hun er virkelig uduelig til det her...
"Okay så, hvad siger du? En off pist?" Er hun sindsyg? Hun har allerede kørt mig over flere gange, og nu vil hun ud på en off pist? Er hun ude på at dræbe mig? "Kom nu Aus" hun smiler et af sine brede store smil, hvor hendes øjne forstørres. Et af de der blikke, jeg hader. "Fint, men du kan lige vove på at køre ind i mig", "må jeg kalde dig gnavpot? For føj hvor er du sur", hun fnyser og sparker sine ski frem ad, "nej du må ikke rotte-elsker", svare jeg igen og går op til Lola. "Katte-elsker, katte-elsker Harris, stop med at lade som om, at du ikke ved det".
Ellers ville jeg ikke kunne få din opmærksomhed... Vent hvad?!
"Jeg glæder mig til at stå på ski", bekender Lola, bider sig intenst i læberne og holder bedre fat i sine ski, "hvordan er din lærer?" "Hun er sød, og så roser hun mit fransk hele tiden", Lola smiler større, hun smiler og smiler, så længe mor eller ham der ikke er hjemme...
Jeg ville gøre alt for hende. Men den her lille ting er ikke mulig, jeg hænger på idioten, til han dør, for jeg har ikke mine egne penge. Jeg arver. Desværre. Hvis altså ikke... Jeg har råd om lidt, først skal jeg bare skaffe de der ting til Dock, så skal jeg have lidt flere penge, og så er jeg skredet... Hvis det altså ikke havde været fordi, jeg ikke vil efterlade Lola i det helvede.
