Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Mig selv... det er, hvad jeg er nu. Jeg er ovre Aus, officielt, jeg har endt det, jeg har næsten smidt alle hans bluser ud af mit værelse... næsten... Men det er et bevis på, at jeg kan beholde hans tøj, uden at falde tilbage. Præcis. Og han dufter godt, det er også en god forklaring. Meget god.
"Megan please, jeg mener det, jeg beder ikke normalt, men please lad mig forklare det, bare en gang" tigger Austin fortvivlet, "øver du dig i at blive tigger?" Austin kigger såret ned på mig, inden han rejser sig fra sengen og forlader mit værelse.
Grovt Meg. For grovt.
Jeg slog op med ham for hvad, to minutter siden?
Grovt. Jeg får lyst til at undskylde, men jeg kan ikke, ikke lige i øjeblikket. Måske næste år?... taber Meg, taber. Drengen kommer og fortæller om sin ikke rigtige far, efter han blev tæsket af den ikke rigtige far, og så vælger du at slå op og være ond, jamen tillykke, du er nået kanten.
Måske er jeg faldet ud over den? Flyver jeg så? Det kunne være cool, sådan en en flyver, bruum bruum, og den kan være formet som Larry, miarrrv miarrv.
o-O-o
Morgen... Yes man, jeg flyver stadig i mit katte flyvende fly.
Jeg triller træt ned på gulvet - upsi, flyet landede, "av" grynter jeg og skubber mig op og sidde, Larry hopper ned til mig, "vil du være sød og dræbe mig?" Spørg jeg bedene, han puffer til mig med sin pote og går mod døren, "nej okay" jeg sukker og rejser mig, han er sur over, at vi landede, det er forklaringen, jeg lader ham komme ud og finder så en hoodie og nogle bukser i mit skab.
Hvad skal man overhovedet med den 9. december? Sove? Dø? Noget praktisk? Nej desværre, man skal i skole... med Austin... imens man har mens... Hvis jeg begynder at græde, er det min mens skyld...
Jeg sætter mit hår op i en lorte-knold der sikkert falder ud #StruggleMedFlyveHår
"Godmorgen" hilser jeg Lola ved morgenbordet, jeg ignorere Austin og tager et stykke brød, "jeg har frugt," hvisker han lavt, "jeg har brød," svare jeg koldt igen og går ovenpå, hvor er Larry nu henne? Fløj han uden mig?
Jeg æder mit klamme brød og børster tænder, ordner mine mens ting, og tager så Lola i hånden, vi sætter os ind i bilen, og jeg afleverer hende i skolen, "vi ses, okay?" Jeg smiler til hende, "ja" hun smiler glad og går ind.
Jeg bør læse op på den kommende matematikprøve om et par dage. Måske på en af mine fly ture?
Jeg køre mod skolen. Men da jeg når den, går jeg ikke ud, jeg sidder bare og stirre. Fuck man, det gør ondt. Du kan ikke knække her Megan, ikke her.
Jeg parkere og stier ud, "Meg!!" Ari krammer mig hårdt, "jeg slår op med Jackson i morgen," hvisker hun lavt, "jeg kan ikke mere, han er simpelthen for overbeskyttende, jeg kan ikke, jeg har brug for alene tid, han for mig til at føle mig svag," hun gyser og ryster på hovedet, "ikke mere" mumler hun lavt, "aw Ari... stakkel" jeg stryger hende over håret, "hvad med dig og Austin?" "Jeg slog op med ham i går... sådan for real, men jeg vil ikke snakke om det," jeg ryster på hovedet og tager en dyb indånding, "du er klar over, at du elsker ham, ik'?" "Man elsker ikke nogen, man kun har kendt i et halvt år..." mumler jeg afvisende, "jo, det kan man sagtens! Jeg elsker måske ikke Jackson, men du elsker Harris, jeg har aldrig set dig så nedtrygt før, aldrig, og da i var sammen, gud hvor var du irriterende glad hele tiden... Du smider noget seriøst væk Meg..." Ari klapper mig på skulderen og føre mig mod skole, "jeg vil ikke snakke om ham," mumler jeg og kigger ned i jorden, "og jeg elsker ham ikke," "hvis det får dig til at sove trygt om natten..."
