Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Den dag jeg endelig blev 15.
Skete der ikke noget specielt.
Det var blot 8 år siden Megan kom. Jeg var ikke sur på hende, selvom hun havde tager Austin fra mig. Jeg var ikke sur på hende, selvom hun havde knust hans hjerte, blot for at komme igen senere. Jeg var ikke sur på hende, fordi hun fik Austin væk fra huset. Fra mig.
For jeg vidste godt, at hun ikke gjorder noget med vilje. At hun var naiv og godhjertet, og at hun ikke vidste bedre.
Og alt det var også godt for Austin.
Det var godt for alle.
Undtagen mig.
•••
8 år efter bogen sluttede.
LOLA HARRIS
"Hende der igen" griner Harlow over fra sit skab. Jeg knytter næverne for ikke at lade dem kollidere med hendes grimme Botox fjæs.
Hun er 15, og hun har alligevel mere makeup i fjæset end en elefant er grå.
Ikke fordi jeg dømmer eller noget.
Ja løgn.
Vi fucking dømmer allesammen, selvom vi siger det stik modsatte, fordi vi ikke selv vil dømmes, men når du er blevet dømt nok, bliver du ligeglad.
Jeg ignorere Harlow og går til time.
Jeg tager notater, men deltager ikke i timen. Jeg skal bare have det her overstået, og så skrider jeg væk fra det her hul. Flytter til England og bliver der. Måske kan Austin besøge mig? Så længe han altså vil bruge tiden med mig og ikke på at lege kaniner i paringstid med Megan.
Måske kan jeg give dem separerte værelser? Eller huse. Eller planeter.
For 7 og et halvt år siden kom Megan tilbage, og lige siden har Austin ikke sluppet hende. Hun boede i smug hos os i et halvt år, inden de flyttede ud. Jeg var hos dem 2/3 af tiden, men langsomt blev det til 1/3 og pludselig mindre og mindre.
Så rejste de et år, og pludselig var de forlovede, deres bryllup er lige om hjørnet.
Megan er et vrag - dobbelt så underlig som normalt. Og Austin er extra omsorgsfuld.
Det er faktisk kvalmende.
Ad...
Da klokken ringer, er jeg allerede ude, men jeg når ikke længere end rundt om hjørnet før jeg ramler ind i en eller anden. Jeg træder et skridt tilbage og kigger op. Oh god... Jason Wolf. Urgh. Kvalme.
