Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Måske gav jeg virkelig for meget. For bare 24 timer siden, sad jeg i en bil og fortalte Kamille, at Austin var værd at give alt, så finder jeg ham med stoffer, finder ud af, at han har løget, holdt ting hemmelige... Måske skulle jeg have holdt igen, hvorfor var det, at jeg gav ham alt så hurtigt? Fordi jeg var liderlig? Nej, fordi jeg godt kan lide ham, fordi jeg havde lyst! Og du skal ikke fortryde det Megan, bare lære af det... Hvordan Megan? Tror du ærligt, at du bare kan glemme ham? Hvor længe var vi sammen 1 måned? Kendte vi hinanden i hvad, ca. et halvt år? I don't know, men fuck hvor gør det ondt.
"Er du klar over det Larry? Har du nogensinde prøvet at få knust dit hjerte? Det tror jeg, at jeg har... jeg føler mig tom, det var så sjovt, jeg grinte så meget, og lige pludselig er det hele flået væk. Fuldstændig væk. Han løg. Og nu græder jeg igen, gud hvor er jeg ynkelig Larry..." Døren til mit værelse glider op, "jeg har morgenmad," Austin smiler prøvende til mig, "har du ikke nogen stoffer, du skal have solgt?" Spørg jeg koldt og ignorere det faktum, at jeg kun ligger i underbukser, "Megan det-" "var bare en misforståelse blabla. Jeg har hørt den før, vil du høre hvornår? Da min fucking far prøvede at bortforklare, at han havde været utro overfor min mor! Du har også hørt den ikke? Fra din far, "bare et uheld at jeg slog dig lille Austin", men ved du hvad Austin?! Det fortsætter og fortsætter, hvis man ikke stopper det!" Udbryder jeg iltert, Austin stopper op, han sætter bakken ved mig, "du ved ikke, hvad du snakker om, det her er anderledes," hvisker han blidt, "ja right, fuck af Harris" lang tid siden jeg sidst brugte den sætning...
"Megan jeg vil godt forkl-" "men jeg vil ikke høre, gå, lad mig være" Austin sukker rækker ud efter mig, men stopper sig selv, og få sekunder senere smækker min dør.
Jeg skæver til fadet.
"Han gør virkelig alt Larsy," sukker jeg, pandkager, sirup, sukker, marmelade, is, frugt, æg, bacon, alt. "Hvornår fik han tid til det her? Stod han op klokken... åh klokken er allerede 13..." ups. "Larry jeg kan virkelig godt lide idioten," sukker jeg dybt, "jeg... jeg skulle aldrig have kysset ham, vel? Jeg skulle aldrig nogensinde have overvejet det. Gud hvor er jeg dum, det her er helt anderledes fra alt andet. Han kan også lide mig, men han var så dum, at have hemmeligheder for mig Larsy, det gør man ikke. Det minder mig om mor, når hun "godtog" fars undskyldninger, gang på gang. Jeg gik over stregen før, ik'? Jeg skulle ikke have nævnt det med hans far, vel? Nej, jeg er et forfærdeligt menneske Larsy... men det er vi allesammen, men stadig-" "Jeg tager gerne imod en undskyldning," Austin stikker sit hoved ind til mig, jeg møre irriteret en pude efter ham, "skrid løgner!" Austin bander, inden han forsvinder.
"Jeg fortryder ikke engang, at jeg havde sex med ham inden i, Larry, jeg er faktisk glad for det... det var rigtigt, han begik bare en fejl... men det betyder ikke, at jeg gå tilbage til ham forstå det..." jeg sukker og krammer ham, "tak for at lytte" mumler jeg og stryger ham over pelsen, "nu vil jeg æde," informere jeg ham om og giver ham et stykke bacon.
Jeg begynder at spise pandekagerne og isen, det skal jo ikke smelte og gå til spilde, vel? Kun derfor jeg spiser det, og frugten, og æggene, og alt det andet. Det skal ikke gå til spilde... men oh my god hvor er Austin god til at lave mad.
Der bliver banket forsigtigt på min dør en time senere, "mine forældre er her om en time, bare så du ved det," han skæver hurtigt til den tomme bakke, så til mig, "skal jeg tage den med ned?" "Jeg gider ikke snakke med dig," jeg ruller rundt og kigger hen på væggen, "jo du vil, Me-" "Stop med at presse og skrid" Austin stønner irriteret, jeg vil vædde med, at han køre sine hænder igennem sit hår lige nu, jeg kigger hurtigt hen på ham. Bingo, jeg havde ret, måske er det fordi, han altid gør det der, når du er i rummet Megan.
Døren smækker og jeg hører Austin bande, av... jeg gør ham ondt, og mig selv ondt, men han startede. Går du i børnehave Megan?! Du ligger og sutter på din dyne, uden Netflix, imens du har Larry hos dig, og har ondt af dig selv, du har ikke engang Ben & Jerry, fordi du er for trist, til at hente det. Og du sidder og fokusere på at vinde?! Tabte mor mig da jeg var barn eller hvad?!
I bad. Nu.
Badet går hurtigt, det er varmt, jeg bruger en sjov shampoo, og barbere mine ben, "så bør i være glatte det næste minut... hvis jeg er heldig... jeg ville ønske, at hårene på hovedet voksede ligeså hurtigt som jer... men nejnej, i skal vokse irriterende hurtigt, og mit hår skal bare have samme længe resten af mig liv, fair nok... Der går aldrig mere end 24 timer, før de er ude igen... jeg hader det, især følelsen af det.
o-O-o
En time senere har jeg ryddet op, været i bad, hjulpet Lola med lektierne og slappet af... Austin har siddet på en stol og holdt øje med mig, han vil provokere mig, gøre mig vred, men den går ikke her. Ikke her.
Okay ærligt er jeg ved at flippe skråt på ham, men jeg holder det inde, bare til i aften, hvor jeg kan gå i seng.
"Lola" hviner Miss Harris, da hun træder ind i huset, Hr. Harris følger ind efter hende. "Hej Megan" hun smiler venligt til mig, "hej, haft en behagelig rejse?" Spørg jeg høfligt, de er mine arbejdsgivere, jeg kan ikke gøre noget. "Ja, meget fin... selvom tjeneren var håbløs" hun sukker og hænger sit overtøj på en knage, hun går med Lola ind, jeg venter på, at Hr. Harris også er gået, før jeg gå ind til dem.
Austin sidder stadig på stolen med et udfordrende smil, han nikker til mig og hilser på sin mor, faderen ignorerer ham blankt. Miss. Harris snakker med Lola, Hr. Harris står bare, "jeg vil lave noget arbejde," undskylder han sig, inden han forsvinder ind på sit kontor, "jaer arbejde" Austin fnyser og modtager et bebrejdende blik fra sin mor.
Jeg lister hurtigt ud af stuen, jeg ved ikke hvorfor, men jeg går mod Hr. Harris kontor, jeg skal bare se, om han virkelig arbejder.
Jeg åbner langsomt døren, men stopper op ved synet. Hr. Harris står lænet ind over en hvid linje, han kigger overrasket op. På få sekunder har han trukket mig ind og lukket døren.
"Du så intet!" Snære han koldt, jeg stirrer chokeret på ham, "du er jo idiot! Høre du efter?! Jeg siger, du så intet, og hvis du fortæller nogle, om det du ikke så-" hvorfor er jeg så dum? "-Så dræber jeg dig, og jeg snakker ikke bare om nu, nej, også om det tidligere med min søn! Forstået?!" Han presser mig op ad væggen. "Og jeg mener det, langsomt og smertefuldt, ikke engang min kone skal du nævne noget overfor! For så er det ovre!" Sprutter han, jeg anstrenger mig for ikke at tørre spyttet der flyver rundt om ham væk fra mit ansigt.
Hvordan kan han have skabt Austin? De ligner ikke engang hinanden.
Ham her har mørke øjne, mørkt hår, bred kropsbygning, Austin har en slank torso og bredt bryst, ikke bredt begge dele. Og deres personligheder er til at skrige over, ham her er jo sindssyg.
Jeg vil ikke selv sige, at jeg er en eller anden speciel diamant, som kan svare igen, når mit liv er på kanten, når en giga mand står foran mig og truer mig, nej, som en hver anden nikker jeg.
"Jeg sagde-" døren går hurtigt op, "bland hende uden om det her".
•••
Næste kapitel er fra Aus synsvinkel Jeg ved ikke, hvad jeg synes om det, men dkdld
Jeg er syg....
Så yay.
Også sagde en af drengene fra min klasse, at jeg ikke måtte sidde med spredte ben. Så nu ignorere jeg ham og sidder med spredte ben.
