Kapitel 17. Blod & diss

2K 59 258
                                    

Jeg vågner op, ved at en eller anden idiot rusker i mig

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Jeg vågner op, ved at en eller anden idiot rusker i mig. "Hvad?" Mumler jeg træt og krammer min pude, "Davis, skole" ad Austin, "gå din vej klammo" grynter jeg lavt og krøller mig sammen om puden, "Davis come on, du har et job", sukker han irriteret.

Mandag.

"Fucking nej din tart!" Jeg slår overrasket hans hånd væk og sætter mig op.

Han havde troet, at jeg fucking ville lyve, om at vi havde krøllet lagner!! Som om jeg nogensinde ville rende rundt og lyve om sådan noget, ikke engang blære mig ville jeg. Om det så blev over mit lig. Ad!

"Øh skrid" jeg kigger koldt op på ham, "du har søvn i øjnene", kommentere han og lægger sig ved siden af mig, "Harris din forbandede idiot!" Jeg skubber irriteret til ham, "forstå en hentydning og skrid ad hel..." "Tsktsk Davis, snak ordentligt", han smiler, men hans øjne er ikke med i det. Det irriterer mig endnu mere, end alt det andet ved ham gør!! "Fuck nu af, din fu..." "Sproget".

Jeg. Kunne. Dræbe. Ham

"Du snakker sel..." Måske skulle du bare komme til sagen, "skrid ud af mit værelse" koldt og lige på, det er smukt Meg.

"Av... hvorfor så kold pludselig?" Austin lægger sit hoved på skrå og kigger spørgende op på mig, "fordi du er en fu..." Snak ordentligt Meg, "fordi dit ego er så stort, at man dør, hver gang du åbner munde", fortæller jeg ham koldt og går mod mit tøjskab, "hvad har jeg nu gjort? Sneg jeg mig ind i en af dine hede drømme?" Han vrikker drillende med øjenbrynene og modtager fingeren fra mig.

Meg din svag tisser? Pisser. Come on Meg, du gav Aus Fuck fingeren. Sådan, meget bedre. Du er ved at lære.

"Hvorfor bander du altid så meget?" Spørg han og kaster en pude efter mig, "oh god Austin, kan du ikke bare fucke ud?" Spørg jeg irriteret og kaster den tilbage, "hvad er der så galt?" Spørg han smilende, "nu tror alle, og jeg mener alle, at vi to har..." Kom så Meg "kneppet", jeg bannker fustreret panden ind i skabet, "av" mumler Austin sarkastisk og kaster puden i ryggen på mig, "Austin fucking Harris, forstår du ikke problemet?" Udbryder jeg højerøstet, han ryster på hovedet og smiler flabet.

"Folk tror jeg er ligeså billig som Avery!" Snære jeg koldt og møre puden mod ham, "jeg troede, du var ligeglad med folks meninger", han lægger hovedet på skrå og kigger udfordrende op på mig, "og jeg troede, at du ville af med mig. Men se hvem der klistre nu!" Jeg trækker irriteret en hoodie ud af skabet og et par bukser.

Det er ikke længere varmt, eller jo lidt, men ikke meget.

"Så nu dækker du dig til?" Spørg han hånende, jeg mærker nogle hænder lægger sig på mine hofter, og hans underlæbe mod min øreflip, "går du så meget op i det", jeg hader når han gør det der. Gør sin stemme hæs, forførende, hot.

"Jeg advarer dig, jeg slår dig, hvis du ikke skrider", fortæller jeg ham koldt, "hm" han griner lavt, og jeg ender med at vende mig om og skubbe ham væk, "Austin. Jeg mener det, jeg hader dig, virkelig voldsomt meget, så fuck af nu, eller også vil du fortryde det. Jeg kom ikke efter det her job, for at blive irriteret af dig, så skrid og lad mig være", jeg går rasende ud af mit værelse og smækker døren.

Babysitter|✓Where stories live. Discover now