Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Austin har sine "venner" på besøg, mere Jackson hans måske ven, jeg er ikke helt sikker på, at de faktisk er venner, men de er okay, og de andre, Austin har jo intet til overs for dem. Men de larmer. Virkelig meget. Og så ville jeg rede Harris... "rede" ham er det samme som "knalde" ik? På det sidste har han været virkelig sød, især mod Larry, han har endda ladet ham komme ind på sit værelse.
Jeg banker ikke engang på, stikker bare hovedet ind. "Au..." og så skriger jeg. Jackson og hans sindssyge venner kaster rundt med Larry, imens Austin sidder og venter på, at de går. "Jackson jeg fucking dræber dig!" På få sekunder er jeg henne ved ham med Austins baseballbat og smadre den ned i hans fod, så han taber Larry. "Jeg dræber jer allesammen", hvæser jeg og piner Jacksons føder, indtil han hviner piget og fjerner sig.
"Måske er det på tiden at i går, så tager jeg mig af-" "Af hvad Harris? Af min kat som brækker sig på dit gulv? Af mig? Hvem Austin?!" Råber jeg rasende, "je-" "Næ nej du", jeg giver ham fingeren, venter på at Larry er færdig med at kaste op, inden jeg samler ham op og stamper ud. Jeg går ind på badeværelset, hvor jeg vasker Larry, børster hans tænder med Austins tandbørste, hvor jeg derefter stikker den i toilettet og sætter den tilbage.
Jeg hører nogle gå, inden jeg selv går ud og ind på mit værelse. Det er dejlige søndag. En søndag hvor Austin prøver at dræbe min kat.
Jeg kravler ned i min seng og starter Gilmore Girls, dejlig serie. "Så så Larry" jeg stryger ham over hovedet. "Megan nu har jeg tørret hans indvolde op fra gulvet, er jeg tilgivet?" Austin træder ind i mit værelse med et skævt smil. Jeg ignorerer ham koldt og ser videre, "Hallo, høre du?" Larry begynder langsomt at gå mod ham, jeg griber fat i ham og krammer ham. Larry skal ikke hen til den morder. "Megan?" "Babe?" "Hottie?" "Come on, snak til mig" beder han og sætter sig på kanten af min seng, "kom nu" beder han, nej idiot. "Hvad hvis jeg..." hans hænder kravler under dynen og griber fat i min fod, han smiler til mig – hvilket jeg ignorerer, selvom hans øjne glimter på den der særlige måde, når han virkelig er glad. Så sur er jeg på ham.
Han trækker roligt min strømpe af og kysser min klamme fod. Han fortsætter op ad mit ben, til han når mine shots, dem trækker han og så ned, han smider dem væk og kysser mig op ad låret. Han trækker ned i mine trusser, kigger spørgende op på ham, men selvom jeg har lyst til at reagere på det, han gør, gør jeg ikke. Vent, jeps, jeg har lige slået ham. "Av! Jeg kan kysse Larry, hvis du tilgiver mig", tilbyder han, "hm... godt" jeg rækker ham stakkels Larry, og han kysser ham, "godt nok?" Han kigger afventende op på mig, "der er andre ting, du kan gøre", fortæller jeg ham udfordrende, "jeg er tørstig", fortæller han mig med et glimt i øjet, "ah, se" jeg spreder benene, jeg er våd. Forræder krop.
Men jeg hørte engang, at man skal give sin krop, hvad den har lyst til, når den har lyst til det. Sååå....
"Kom nu" tigger han, "du tager bare", jeg smiler og skubber ned i mine trusser, "mhhh".
