Babysitter|✓

Kapitel 47. Biltur & spist undertøj

Fuck det gør ondt, fuck, fuck, fuck. Jeg når den lille by kant med stranden, der hvor Austin smed mig ned i vandet.

"Megan!" Fuck. Min far. Fuck. Fuck. Fuck. Skyd mig I foden en eller anden, nu, dræb mig. "Megan!" Råber han igen og skynder sig mod mig. Syd, vest, nord, øst, hvor er de?! Huset, hvor?! Hvorfor står jeg bare?! Løb ben, løb. Men jeg løber ikke, min åndsbolle hjerne står bare og venter på at dø.

"Mega-" "ja nu har vi hørt det, hvis nogen var i tvivl om mit navn før, er de det i hvert fald ikke nu," snapper jeg vredt af ham, "undskyld! Jeg... jeg har aflyst med Marlene, jeg har endda prøvet at snakke med mor, vil du ikke nok komme tilbage? Jeg savner at have dig i huset..." tilstår han.

Onde katte dame dræber væk? Oh my god mit liv blev lige 30% bedre. Kan han gøre det 60% bedre ved at skride, og spole tiden tilbage til da jeg var med Austin?

"Jeg håber du har begravet hende i en sump," fnyser jeg koldt og krydser mine arme. "Du kan ikke bare skubbe mig væk, for så at komme tilbage! Du ødelagde alt! Alt!" Udbryder jeg lavt, "så lad mig være! Lad mor være! Og tænk lidt over det, du kan ikke bare kommer tilbage, og så tro, at alt er som det gamle!" Jeg burde køle lidt ned, "Megan hvor vil du så bo? Jeg ved, at dem du arbejder for, snart fyre dig" idiot, "jeg finder mit eget sted!" Jeg drejer om på hælen og skynder mig hjem af, men far følger dog med... "hvordan går det ellers? Du har fået en kæreste ikke?" Jeg ignorere ham, og snart giver han op og falder bagud. Endelig.

o-O-o

To timer siden jeg efterlod min far, og nu går jeg ved havnen med Larry. Samme sted som Austin smed mig i... stop med at tænke på ham Meg, stop, stop, stop.

Vi går ud på den lille gang, altså sådan en lille bro der går ud, som bliver brug til at hoppe i vandet om sommeren – eller brugt om vinteren af spader der ikke kan fryse. Hvem vil dog nogensinde udsætte sin krop for det? Ikke mig.

Larry går og stirre ned i vandet, han løber lidt frem, og stopper så. En fisk, Larry har set en fisk.

Han løber videre rundt, og pludselig ryger han ud over kanten.

Jeg lægger mig på maven og griber fat i hans plaskende krop, jeg trækker ham op i nakkepelsen.

Larry spræller lidt, da han står og ryster på træet, inden han spæner mod land. Han løber ind i en og falder tilbage, han rejser sig igen og styrter ind til sandet, hvor han graver sig ned i det.

En hale stikker op ad jorden, så han må være der.

Jeg skynder mig ind til ham og graver ham op. Og der ligger han skam. Våd, sandet, bange og... sovende...

Jeg bør aflevere ham der hjemme, inden jeg kigger på lejligheder? Ja det bør jeg, ellers ender det galt. Han er tydeligvis træt.

Jeg løfter ham op og bær ham hjem, "Lola kan du holde øje med Larry?" Jeg stikker hovedet ind og kigger på hende, "ja" hun smiler til mig og finder et håndklæde. "Husk, kun med hårene," hun nikker og smiler, jeg smiler anerkendende og går ud igen.

Det næste stykke tid render jeg rundt og kigger på lejligheder, de alle finde nok, men bare ikke mig.

Lige indtil jeg ser den. En lille hyggelig lejlighed, en stue, badeværelse, værelse og køkken. Det er så skønt! Jeg vil eje det, mauhahah.

Og så er det også hjem af, jeg skal se noget Netflix. Det er mere end 9 timer siden sidst.

Da jeg kommer hjem, leder jeg selvfølgelig efter Larry. Men som altid kan jeg ikke finde ham. Han er sikkert hos Austin... Men fuck nej, jeg tør ikke. Hvad hvis Austin er der? Fucking nej tak. Jeg kan ikke. Ikke lige nu i hvert fald.

Jeg sætter noget Friends på, men der går ikke mere end får minutter, før min dør bliver sparket op.

"Megan fucking Davis! Din lille lorte kat har fucking ædt mine underbukser!" En vred Austin kommer ind på værelset, længe siden han har set sådan ud. "Mine fucking sidste Calvin Klein?! Hvad gør du ved ham? Sulter ham, siden han bliver nød til at æde mit tøj?! Og ikke nok med fucki- Ey! Stop med det der! Du skal ikke begynde at tude, det holder jeg ikke til lige nu! Han har krasset min seng op! Fuldstændig gennem bollet det! Revet den i stykker, ædt mine puder!" Jeg græder ikke, jeg tuder af grin. "Lytter du?! Gennem bolet!" "Jaja" jeg griner og sætter Friends på pause, "du griner bare?! Hvor fuck skal jeg sove henne?! Og nej, jeg kommer fandme ikke til at sove med dig! Du ejer et monster! Et monstrum! Et forfærdeligt væsen!" Jeg bider et grin i mig.

"Men måske..." Austin kigger efter tænksomt ned på mig, "jeg fryser din kat ned," han griner bredt, inden han forsvinder ud ad døren. "Nej! Hvad snakker du om?!" Jeg flyver op fra sengen og ud efter ham, "Harris sæt ham ned!" Jeg kaster mig over Austin, så han vælter ned i sin total destrueret seng med mig over sig. Larry ryger hen på hovedpuderne.

"Dræber dig Harris!" "Endelig tilbage" Austin smiler og lægger sine hænder på min talje, "lige der hvor du høre til."

"Vent. Du ville ikke fryse ham ned?" Jeg hæver forvirret et øjenbryn, "nej, så ville jeg aldrig få en chance for at kunne kysse dig igen," vent... "Stop med det der!" Jeg springer væk fra ham, "du skal slet ikke prøve på noget!" Mine øjne er ikke længere våde, fordi det her er sjovt. Nej. Lige omvendt.

"Du- du ødelægger alt, er du godt klar over det?" Jeg giver ham fingeren, får fat i Larry og går. "Fuck dig Harris, fuck dig virkelig hårdt, fuck dig!" Snære jeg af ham og går tilbage til mit værelse.

Larry sover igen...

•••

Undskyld jeg ikke har svaret på jeres kommentarer.

Jeg er okay. Sådan fint nok i hvert fald.

Jeg vil prøve at besvare jeres beskeder, men det har bare ikke være nogle gode dage.

Spørgsmål

Hvem vil i gerne have bonus kapitler med?

Glæder i jer til bogens ende om 3 kapitler?

Hvordan var din weekend?

Udgivet; 13/5-19