Babysitter|✓

Kapitel 41. Bal & stemmer

"Mit hår er ødelagt, ik?" "På en skala fra et til ti. Ti" jeg griner og fjerner mig fra hende, jeg rejser mig op og kigger ned af mig selv, intet galt der, godt.

Ti minutter sernere er vi på vej ud, Aria bander som fanden selv, men ellers er der intet galt.

Kamille og Josh køre os, fordi Aria ikke vil køre hjem, Kamille plapre glad løs om alt og intet, lige indtil hun stopper op, "hvor gamle er du egentligt Megan?" Hun vender sig i sædet, "18, men bliver 19 til Januar" svare jeg smilende, jeg glæder mig til at se Austin i jakkesæt. Det klæder ham sikkert så godt, at jeg bliver ked af at flå det af ham i aften.

Just kidding, jeg gør det med glæde.

"Sex som 18..." "Du skal ikke dømme, det er den mest vidunderlige og intime ting, du kan dele med nogen!" "Agresivt" griner Aria, "nejnej det ikke det," er hun britisk? Hun lyder britisk. Eller dansk? Jeg mødte engang en dansker, han lød ligesom Kamille lyder, bare med mandestemme.

"Der hvor jeg kommer fra, er det bare noget, man først gør som gift," hun griner og ryster på hovedet, "totalt åndsvagt, hvis du spørg mig, her er i bare meget mere åbne om det," hun smiler og kigger hen på Josh, de er cute sammen.

"Så er vi her, vi ses senest klokken 3 Aria, og ellers skriver du, men kun hvis du sover ved Me..." "gør hun ikke, jeg har andre planer," "eller din åndsvage lorte kæreste," "jeg er så enig, han e..." "Stooop" Aria griner og går ud af bilen, "jeg skal nok skrive", lover hun Josh, inden vi begge går ind, "maske" Aria rækker mig min, vi tager dem begge på og går ind. 

Der er alerede mange, en der godt kunne ligne River står ved punch bowlen og hælder noget fra en lommelærke ned i den, nogle voksne står rundt omkring og gør alt for ikke at kigge på ham, ingen vil have en fest uden alkohol her. Heller ikke de voksne.

"Austin, Austin, Austin" hvisker jeg lavt og kigger rundt på alle maskerne, men ingen her har samme kropsbygning som ham. Eller hår, eller højde, nogle er højere, andre lavere.

Hvor er han? Måske er han bare lidt forsinket, det er jo Austin ikke min mor. Gud hun er altid så punktlig, jeg vil have hende her... så jeg kan snakke om Austin med hende, eller noget af ham, måske få ham til at lyde som en høflig gentelmand? Så skulle jeg bare lige slette min fars minder om ham, fjerne hans tatoveringer og hans piercing. Det er jo nemt nok.

"Meg kom, vi skal have noget punch," Ari trækker mig mod ham der uden tvivl er River, hvem skulle ellers kunne få alle lærerne til at kigge væk? River fedter for alt med en puls, han mener, at han kan bruge det senere, hvilket han jo også kan. Hvordan orker han?

De snakker og snakker, afbryder ens søvn, og så forventer de ovenikøbet at man svare? For langt ude.

"Riv" Aria prikker ham på skulderen, "ej, hvordan gættede du, at det var mig?" "Din hudfarve" "racist", Aria griner og tager noget af punchen, "det smager såå godt med alkohol," hvisker han, "mhhh" Aria griner og tager en kop, "Jackso-" "ik' nævn ham" hun ryster på hovedet og drikker hele glassets indhold, det ligner mig, når jeg vil glemme mine forældre, "okay okay, hvad med din fyr Meg?" "Forsinket... for håbentligt..." "Hm i er simpelthent så ynkelige, skal jeg ikke hjælpe jer? Jeg kender et perfekt sted vi kan være i fred," han blinker til os, inden han forsvinder ind i mængden af kjoler og jakkesæt, "fristende..." Aria sukker og tager endnu et glas.

o-O-o

Klokken er to i tolv, og gæt hvem der ikke er dukket op! Jeg smadre- "Og nu er det tid til at kåre vinderene..." blabla. Sådan fortsætter River, han begynder at læse op, selvfølgelig vinder Aria og Jackson "bedste ship", hvilket Avery bliver mere end vred over. Hun har dattet en Lacrosse spillere, faktisk kaptajnen i et par uge. Tænk at han kan holde hende ud.

Da klokken bliver kvart over, giver jeg op på Austin. Han er for langt ude, "Ar-" "vi ses," hun vifter mig væk og konsentere sig om Jackson. Som hun vil, de trænger til det.

Jeg prejer en taxi, og kort tid efter er jeg hjemme.

Hjemme... jeg har boet der i 4-5 måneder, hvor er det utroligt, jeg elsker det hus, mere end mit "rigtige" hjem.

Da jeg går ind, er der fuldstændig stille. Jeg går op ad trappen og ind på Austins værelse, han er her ikke, så jeg sætter mig i sengen og venter på ham.

Der går 5 minutter.

10 minutter.

15...

Stemmer afbryder nattestilheden, jeg går hen til vinduet og skubber det langsomt op, jeg kigger ned. 

En høj fyr med lyst hår... Aus... hvad laver han? Han står og snakker med en, men hvorfor? Hvad laver han? 

"Dick slap af, jeg har dem snart, jeg har bare brug for en måned eller to..." Austin bakker langsomt op mod slyngplanten der dækker huset fra den her side, "en uge Harris, en uge!" Dock slår ud efter ham, og han rammer, Austin grynter lavt, "næste gang slipper du ikke så let," Dock... manden der fik mig til at skrige som en idiot... forlader nabolaet hurtigt i en sort bil.

Austin vender sig om, jeg skynder mig hen i sengen. 

Kort tid efter ruller han ind af vinduet, en lille pose med hvidt fyld ligger ved siden af ham.

"Megan!" Han rejser sig overrasket op.

•••

DRAAAAMAAA

Cliffhangers er mit liv, elsk mig for det.

Jeg har skrevet Babysitter færdig - don't worry guys, Der er 50 kapitler + bonus kapitler.

Jeg er ved at score mig et Babysitter job, jeg arbejder på et bibliotek og alt er skønt.

Spørgsmål

Hvad synes du om cliffhangers?

Hvilken farve kan du ikke fordrage?

Har du et kæledyr?

Udgivet; 25/4-19