Babysitter|✓

Kapitel 39. Lige klamme & familie problemer

Jeg elsker den her del af New York. Der er en lille strand med boder, de færreste har åbent om vinteren, men nogle enkelte har. Om sommeren er det mit yndligs sted, sammen med min seng. De har boder, med små armbånd, øreringe, halskæder, alt, og når solen går ned, imens man bader, og vandet er stille... 

"Hvis du stopper med at svømme, dør du", råber Austin til mig fra breden, når ja. Efter et par svømmetag, når jeg stranden, hvor jeg udmattet lægger mig på ryggen. Austin forsvinder et par minutter, inden han kommer tilbage med et tæppe, jeg kravler op i hans skød, og sådan sidder vi i et stykke tid, halvfrysende, forelskede og glade. "Hvornår skulle Lola hentes?" "Klokken 8" "vil du lave mad i morgen? Så vi kan spise sammen alle tre", jeg læner hovedet tilbage og kigger op på ham, "jo" han placere et kys på min pande. Vi sidder i et par minutter endnu, inden vi rejser os og går tæt omslynget videre. 

"Kys" jeg kigger op på Austin, med øjne der tigger om kys, kys, kys, kys, min hjerne virker ikke.

Austin griner og bukker sig ned for at kysse mig, inden han stivner. "Hvad er der?" Jeg kigger mig forvirret rundt. Min far. "Au... Kan vi gå?" Spørg jeg bedene, men inden vi når at tage et skridt, råber min far på mig, han skynder sig mod os. Damit, hjælp.

"Megan kan vi ikke snakke?" Min far kigger bøndfaldene på mig, "nej" jeg ryster på hovedet og vender mig om for at gå, "men du er jo plaskvåd, Megan vær sød at lytte, du kan tage med hjem, skifte tøj, og så kan vi snakke", "Nej! Lad mig være" jeg bider mig hårdt i kinden for ikke at begynde at græde. Hvorfor gør han det her mod mig? Jeg vil ikke, ikke så længe han er sammen med det monster, "Me-" "Hun sagde nej", afbryder Austin ham, min far kigger overrasket op på Austin, "og hvad bilder du dig så ind at lave med min datter?" Min far kniber øjnene sammen og kigger på tæppet rundt om os, hvor tæt på står, og på vores sammenflettede hænder, "vil du så slippe hende", "far lad vær, gå okay? Stop med at gøre det værre, og du burde virkelig snakke med mor! Jeg fatter ikke, at du ikke har fortalt hende noget, men det mente du sikkert, var mit job, ik?!" Jeg blinker hurtigt med øjnene og styrter hjem af. Jeg masser mig ind mellem folk, skubber og puffer, for at komme igennem, og det hjælper skam. 

På et kvarter er jeg nået igennem, rystende, grædende og forvirret.

Jeg forstår ikke noget. Jeg forstår ikke, at min far ikke forstår noget, jeg forstår ikke, hvorfor alt altid skal gå galt. Jeg forstår intet, og jeg vil bare gerne have det tilbage til før, måske minus Austin, helt klart minus Austin. Men hvad ville du helst Meg? Have det som før eller som nu? 

"Megan" Austin krammer mig hårdt, så hårdt at mine knogler smuldre, "det er jeg ked af", han stryger mig blidt over håret og holder mig ind til sig endnu et par minutter, "helt klart nu" hvisker jeg lavt mod hans bryst, "nu hvad?" Austin trækker sig forvirret væk, "ikke noget" jeg ryster på hovedet, og vi følges hjem.

Men da jeg nogle timer senere ligger i min seng alene, tvivler jeg igen. Ensomheden omfavner mig sammen med min dyne, selvom Larry ligger op ad mig. 

Min far vil snakke, vil jeg også snakke? Skal jeg lade vær med at flygte fra problemerne? Men... ikke før han giver sig Megan, ikke et minut før.

"Lola er puttet nu", hvisker Austin og lægger sig ned til mig, "mhh" jeg snøfter og gemmer mit ansigt i Larrys pels, "er det stadig din far?" Austin glider ned ved siden af mig og snor en arm om mit liv, "undskyld jeg græder hele tiden", hvisker jeg grødet, "shhh Megan, shh, jeg er ligeglad, alle har deres øjeblikke", mumler han mod min hovedbund, "hvornår har du dine?" "Vi snakker om dig nu", "jamen det gør vi altid", "alle dårlige argumenter starter med "jamen"," god jeg hader ham, "kom nu bare" beder jeg, "to timer før jeg mødte dig for første gang, til den der fest, det var sidste gang", svare han opgivende, "og så kom jeg ind i dit liv som en evig solstråle, og aw hvor romantisk Austin", jeg griner og tørre tårerne væk fra mine kinder. Jeg vender mig om mod ham, Larry følger med og lægger sig imellem os, "mere som min evige ulidlige pinsel", mumler han og kysser mig, "løgner, du kunne lide mig fra første øjeblik", fnyser jeg foraget, "du kom hen til mig, og tilbød mig sex, i din venindes hus, hvordan skulle jeg kunne, kunne lide dig?" "jeg tilbød dig ikke sex! Jeg tilbød dig at møde Larry!" Udbryder jeg irriteret, "sex" "Larry" "Se-" "Lalalalalala" Austin ruller med øjnene over min barnlighed og venter på, at jeg holder kæft. 

"Er du færdig?" "Kun hvis du giver mig ret," "Hejhej" han gør mine til at rejse sig, men nej tak, "nej Aus, du kan ikke bare forlade mig..." jeg kigger bedene op på ham, "Netflix" lokker jeg, "du er den eneste her der kan bestikkes med Netflix", damit, damit, "kys?" "Jeg er på," Austin overfalder mig med et smil, "jeg sagde intet om sex", han ignorere mig og går igang med at kvæle mig.

Få minutter senere skriger han, og hans numse er gennemboret af Larrys klør.

•••

I'm a genius

Tusinde tak for alle kommentarerne på sidste kapitel!! Det er det mest kommenterede kapitel i hele bogen! Og det var enormt hyggeligt at snakke med jer, ehehe.

Jeg arbejder på at skrive Babysitter færdig, men jeg har bare andre bøger, jeg måske lidt hellere vil skrive på......

Spørgsmål

Hvad synes du om kapitlets slutning?

Hvad er dit yndlings sted i bogen?

Har du spist pizza i denne måned?

Hvilken sodavand er din yndlings? Og kan du overhovedet lide det?

Udgivet; 19/4-19