Babysitter|✓

Kapitel 28. Larry & morder på snowboard

"Hvorhen?" Chaufføren kigger tilbage på os, han skæver misbilligede til Larry, imens Austin giver ham placeringen, "han gør ikke noget, rotten er halv menneske", mumler Austin og læner sig tilbage, og så begynder køre turen. Austin smider en arm om mine skuldre og læner sig op ad mig, han sidder mellem mig og Lola. Jeg fik et vindue. Lola sidder med en iPad, Larry sover på gulvet, og nu ligger Austin op ad mig med lukkede øjne.

"Sov du ikke i flyet?" Vi fløj jo i nærmest 10 timer, eller noget, "jeg kan ikke lide følelsen af at flyve", tilstår han lavt, "du har fly..." "nej klovn, jeg kan bare ikke sove i et fly", afbryder han mig træt, "dårlig undskyldning" jeg sparker skubber mine sko af og smider mine ben hen over Austins ben, mine øjne glider langsomt i, inden jeg lukker mine øjne og falder hen.

Da jeg vågner igen, et stykke tid efter, sover Austin stadig. Lola er og så faldet i søvn, så nu er jeg 'alene' med en taxichauffør, "hej" hilser jeg akavet, "hm" han nikker til mig i spejlet og overhaler en bil, "sååå kan du sætte noget musik på?" Han nikker og tænder for radioen, lorte musik. Hver gang jeg kommer til udlandet, ikke sket så tit, har du hørt dårligt musik...

"Hvor længe har du været chauffør?" Spørg jeg og stryger Austin over håret, "siden jeg kom ud ad skole", svare han på dårligt engelsk, "hvad ville du være, som lille?" "Tror du ikke, at jeg ville være taxi chauffør? Hvad synes du om mit job?" ups.

Det næste stykke tid er stille, jeg sidder og leger med Austins hår, chaufføren er sur, og de andre sover. Sover. Dovne mennesker. Så må jeg sidde her og kede mig... "Austin, jeg keder mig", jeg prikker blidt til hans kind, Austin åbner med det samme øjnene og kigger hen på mig, "hvad?" "Jeg keder mig", mine kinder bluser op, og jeg kigger ned. Vækkede jeg lige idioten, fordi jeg kedede mig? "Undskyld" jeg bider mig i læben og kigger ud ad vinduet, Austin stønner lavt og trykker sig ind mod mig, "jeg havde den hedeste drøm", jeg fortryder virkelig, at jeg vækkede ham, virkelig. "Du var med", nu bliver det pludseligt spændene, "som mit sex le..." "ikke for at afbryder noget, men kunne i holde jeres private sex historier for jer selv", afbryder chaufføren Austin med en bestemt stemme, tak gud, tak for at sender mig denne irriterende taxa chauffør. "Voldsomt hot" mumler Austin mod mit øre og holder mig fast ind til sig. Dræb. Mig.

o-O-o

Vi er her endelig, endelig, og det er fantastisk. Lola og jeg deler værelse, jeg har en dobbeltseng, og hun har en mindre seng, Austin har værelse i den anden ende af huset. Der er to badeværelser, to toiletter, et badekar og en stue med køkken. Her er så fantastisk.

"oh my god, Austin Harris jeg elsker, hvad du kan gøre med dine forældres penge, åhhh" jeg kaster mig ned i sengen og smiler tilfreds, "jeg er såret Davis, elsker du mig ikke?" Han sender mig et trist blik og smider sig ned til mig, "nix" jeg griner og ruller ind til ham, "sårende" Austin lægger sig hoved på mit bryst og lukker sine øjne, "jeg håber det er okay?" Han skæver til mit ansigt, inden han kigger på det bryst han ikke masser, "mh" jeg lukker mine øjne, men springer så op. "Vi har glemt Larry i Taxa'en".

Efter at have fået fat i taxa'en og Larry, tager han på ski. Austin tager på ski med Larry, Lola og jeg, eller faktisk tager jeg Larry med, men hvad så.

"Ja en skiskole til 7 årige.... Lola Harris" Austin kigger opgivende hen på mig, damen der står bag skrænken er jo hjernedød, hun står og blinker og smiler, spørg hvad han skal i weekenden og så videre... Men hun lytter ikke til hvad han siger. 

Hvis jeg var lige så desperat efter sex med ham, som hun var, ville jeg lytte, til hvad han sagde, jeg ville være beroligende og venlig, om bum, så ville jeg give ham trøste sex. Det ville være smart.

Men nej, damen er dum som en gås, og gør intet ud af at dække, alle de klamme homoner der strømmer ud for hende. De skriger på sex. 

Jeg griner medfølende til ham, "hør her, hvis du gør det her nemt, så kan vi mødes uden foran denne butik i aften", knurre Austin irriteret, og så lytter hun pludselig, tillykke Austin, "tak" Austin vender sig om mod Lola, Larry og mig imens han skær ansigt. Så skal vi stå på ski, jeg har Larry og et par ski i armene, det er tungt, meget tungt, faktisk tror jeg, at jeg er ved at blive stærk, siden jeg kan bære alt dette. Vær stolt.

Austin tager sit snowboard og begynder at gå, "nej vent, det er tungt, hjælp" Lola griner og kigger op på mig, "Ausi" kalder hun med et smil, Austin vender sig mindre irriteret om, "Davis du tager Lolas ski, så skal jeg nok tage dine", han rækker ud efter mine, og jeg tager Lolas, meget bedre.

Austin stiller sig i kø med os til liften op til en bakke, hvor Lola skal mødes med nogle ski mennesker, det er utroligt, hvor meget jeg har nået i dag. Fløjet, kørt i bil, mistet Larry, fundet Larry, og nu på vej op for at stå på ski. Eller dø, det kan ende meget forskelligt.

"Såååå Aus, du forlader mig ikke deroppe, vel?" Jeg kigger skræmt op på ham, "jeg vidste, at du fandt mig for attraktiv til at forlade", "nej jeg forlader dig ikke", han griner lavt og går igennem bip tingen, vi sætter os ind i en lift sammen med nogle franskere. De begynder at snakke, både Lola og Austin kan svare, men jeg fatter hat, hvad betyder "jdjdfjgbnfr" måske? "Damen kaldte mig smuk", hvisker Lola glad, "nu siger hun, at Ausi er heldig at have fundet så smuk en kæreste som dig, og have så smuk en søster som mig", Lola griner og svare damen, "jeg er altså ikke sammen med Austin", hvordan fortæller jeg dem det? "Ich mefj jsskkd Austin" prøver jeg desperat, de griner og fortsætter deres snak, "nice try" Austin griner og lægger en arm om mine skuldre, "de tror, at vi er sammen", mumler jeg lavt, "fortæl dem at vi ikke er", "nej, det her er sjovt", han griner og fortæller franskerne noget, det eneste jeg fatter er mit navn "Megan", og så er jeg helt væk, "hvad sagde han?" Jeg kigger forvirret ned på Lola, "at du er 18, og at i har været sammen i et par år, men det stadig føles som at være ny forelsket, når han er med dig, hvad det nu end betyder", Lola snakker videre med franskerne, imens jeg tager hjelmen på, jeg  trækker handskerne på, og gør klar til at komme ud.

Austin og Lola siger farvel til franskerne, og vi kommer ud, de tager den videre op ad bjerget, jeg får fat i mine ski, uden at tabe Larry og slæber dem hen til sneen.

"Vi ses Lola" Austin smiler og vinker hende hen til den voksne med de andre børn, "hvordan vil du stå på ski med katten?" Spørg Austin og kigger hen på mig, imens jeg prøver at komme i skien, hvordan gør man? "Davis foden i den ene ski først", Austin sukker og ryster på hovedet, "i know" jeg lyver for meget. Jeg kommer endelig i skiene, "jeg har ham i mine arme...." jeg ender med at dræbe Larry, hvor er jeg dum. "Må jeg prøve?" Austin kigger bedene hen på mig, så bedene at jeg giver ham Larry, "pas på fister, en skramme og jeg skubber dig ud over en klippe", jeg peger seriøst på ham, inden jeg skæver til bjerget, jeg dør i dag. Austin griner og hopper i sit snow board, han lukker sine sko- som ser meget mere behagelige ud end de her lorte ski sko, og så køre han ned ad bjerget. 

Jeg må gøre det. Kom så Megan, i tv udsendelserne siger de, at man skal læne sig frem af, så det gør jeg, og pludselig køre jeg ned ad bjerget. Hurtigere og hurtigere uden nogen form for kontrol, Austin står ved en off pist ting og har sat Larry på et snow board! Sit snowboard! Han binder Larry fast! "Larry!" Jeg får på en eller anden måde drejet mine ski og køre mod Austin, Austin der lige når at skubbe Larry og snowboardet ned, inden jeg rammer ham, vi vælter ned ad den lille off pist, til sneen bliver for tyk, og vi standser.

Larry ligger ved siden af os.

Og græder.

•••

Upsi

Sådan Sani, her er dit kapitel, så se at få læst den bog!!
Og det er endda langt.

Heej folkens

Jeg keder mig, jeg har lige lavet en problemstilling, skal starte på en fysik rapport osv. Dræb mig #livetI8klasse det bliver sikkert værre i 9.... Men så er der efterskole efter, så det er okay.

Jeg glæder mig til at færdiggøre folkeskolen og komme videre.

Spørgsmål

Vil du helst have fri eller være i skole?

Har du prøvet at pjække?

Hvad har du som valgfag?

Hvad synes du om dagens kapitel?

Udgivet; 21/3-19