Babysitter|✓

Kapitel 35. Slag & pervers Romeo

Lola sidder og stirre ud i luften, "kom her" jeg løfter hende op, for fat i hendes taske og bær hende ned ad trappen.

Forældrene står stadig paralyseret og kigger på mig, jeg skynder mig ud og smækker døren efter mig. Austin holder udenfor, han syder af raseri.

"Jeg køre", fortæller jeg ham og sætter Lola ind, "du er sur, du ender bare med at køre galt eller noget", fortæller jeg ham, "nej" knurre han lavt, "jo Austin, gør det ik' svære for Lola. Kan du ikke sætte dig ved hende? Trøste hende?", hvisker jeg lavt, "please" tilføjer jeg og rør ved hans flækkede læbe.

Han sukker og kravler hen til Lola, jeg smiler og sætter mig ind, jeg begynder langsomt at køre mod Lolas skole.

Lola og Austin sidder og sludre med hinanden hele turen, da jeg endelig stopper følger Austin hende ind.

Kort tid efter er han ude igen, "hey" han smider sig ind til mig.

Jeg kigger bekymret op på ham, også vender jeg bilen i en u-vening.

"Skal vi ikke i skole?" Spørg han forvirret og kigger ud ad vinduet, "nej" jeg ryster på hovedet, "det har du ikke godt af", tilføjer jeg, han fnyser kort og kigger så ud af vinduet.

Der er en dyb tavshed hele vejen, ingen af os siger noget. Vi tænker begge.

Austin blev slået af sin egen far.

Jeg synker en klump og stopper nogle meter fra mit hus. Mit rigtige hus. Der vil ikke være nogle der, de er på ferie. Han skrev det til Arias mor...

Jeg går ud på samme tid med Austin, jeg griber hans arm og trækker ham med mig mod huset.

"Hvad er det her?" Spørg Austin og fletter sine fingre ind mellem mine, "mit hus" mumler jeg lavt og går mod fordøren, "hvad skal vi her?" Spørg han forvirret, "her er ikke nogen", lover jeg, "det er det eneste sted, hvor vi kan snakke sammen i fred", jeg låser op og går ind, "som i hot sex stilhed?" Spørg han og vrikker med øjenbrynene, "hold kæft, du ved det godt", jeg sender ham et seriøst blik, "det altså virkelig ikke noget at snakke om", lyver han roligt, "jo det er", jeg smækker døren efter os og viser ham ind i stuen til sofaen.

"Aus" hvisker jeg lavt, "Aus?" Han rynker misbilligede på panden, "ja" jeg stryger ham blidt over kinden, følger den flækkede læbe, hen over piercingen og ned ad halsen.

"Inden vi snakker, kan vi så ikke lige..." Han presser ivrigt sine læber mod mine, "nej" jeg skubber ham væk.

"Vi skal snakke, ligesom du altid siger... Eller sagde i går" jeg trækker ham ned, så hans hoved lægger sig i mit skød.

"Din far slog dig", siger jeg lige ud, "godt set falk" mumler han sarkastisk og fanger min hånd, han kysser den blidt.

"Har han gjort det før?" Spørg jeg blidt, jeg klemmer blidt hans hånd, "et par gange... Men ikke imod Lola" svare han og lukker sine øjne.

"Hvad med din mor?" Spørg jeg lavt, "nej... Man slår kun på mænd... Det hans regel", svare han.

Sikke en gentleman...

"Hm" jeg klemmer frustreret hans hånd, "er vi færdige?" Spørg han og prøver at sætte sig op, jeg stopper ham og trækker ham ned igen.

"Jeg har brug for, at du fortæller mig alt", beder jeg ham stille, "fra første gang han slog dig" tilføjer jeg og stryger ham over kinden.

"Jeg tror min mund bløder, må jeg skylde det ud først?" Spørg han og kigger op på mig, nu hvor jeg kigger efter, kan jeg godt se det.

Jeg slipper ham modvilligt og peger på trappen, op ad den og så til højre.