Før og efter Magcon // Cameron Dallas

59. Irriterende Følelser

*Sæt musikken på*

Alice's Synsvinkel:

Jeg husker det nu...

Efter jeg slog op med Cameron løb jeg hjem. Jeg tog bilen.. Jeg håber ikke der var nogle som skulle have et lift. Men da jeg endelig kom hjem var mine tårer færdige. Jeg smed min jakke og sko i gangen.

Jeg søgte efter alkohol i alle skabe og skuffer i køkkenet. Jeg fandt faktisk en del mere end jeg havde regnet med. Jeg drak åbenbart også en del mere end hvad jeg havde regnet med.... fordi aftenen før er ret sløret for mig nu, selvom jeg stadig kan huske hvert sekund af Cam og min samtale sammen. Det var rædselsfuldt... Og det er rædselsfuldt at jeg kan huske det hele... jeg havde vist ikke drukket nok.

Jeg rejser mig op og kan se hvad jeg har på; Et par af mine sorte shorts og en af Cams grå hættetrøjer. Jeg får en trist fornemmelse, så da jeg rejste mig fra min seng, tager min dyne og hovedpude i hånden og finder vej hen til stuen. Jeg ved ikke hvor Shawn er, men det er ihvertfald ikke her. Jeg smider min dyne og hovedpude på sofaen og smider derefter mig selv. Først der mærker jeg en pludselig hovedpine og kvalme....

Jeg har det dobbeltelendigt... ingen kæreste og tømmermænd.... yay! Men jeg fortryder ikke jeg jeg drak så meget alene igår... fordi ellers tror jeg ikke jeg har kunne falde i søvn.

Det der med at konfrontere mine følelser, er ikke lige mig. Jeg har svært ved det, og vil helst undgå det. Så at drikke igår er nok en bedre løsning end bare at græde...

Det ringer på døren, "Alice" Lyder det. "Der er åbent" Råber jeg så højt jeg kan. Argh, det skulle jeg ikke havde gjort.... min hovedpine blev lige 1000 gange værre.

Shawn kommer ind, da jeg tager mig til hoved og putter mig ind i den varme dyne. "Alice? Er du okay?" Spørg han og kommer nærmere mod mig. "Jeg har det fint" Svare jeg med et smil, selvom det smil falmer ret hurtigt. "Alice, har du drukket!?!?" Spørg han chokeret.

"Hvordan kunne du dog gætte det..." Siger jeg ikke rigtig som et spørgsmål fordi jeg ved godt man kan lugte alkohol fra min mund. "Alice forhelvede, du er jo gravid!" Udbryder han. Jeg nikker, "Nårh ja, det ved du jo" Siger jeg. "Ja" Siger Shawn forstående. "Men det er no way at jeg skal være mor... især i sådan vigtigt tidspunkt i mit liv." Forklare jeg Shawn.

Vi snakker i noget tid, indtil Shawn kommer i tanke om hvor Cam er. "Vi slog op i går aftes" Svare jeg uden nogen reaktion. Jeg kigger bare blindt ind i væggen... helt følelsesløs. "Alice... je-" begynder han, "Shawn det er fint" Siger jeg men kan ikke finde flere ord frem. En tårer glider ned af min kind.

Shawn læner sig ind mod mig og krammer mig. Der begynder mine tårer at presse sig på, og før jeg ved af det tudbrøler jeg. "Det er ikke fint" Siger Shawn. "er det?" Spørg han. Jeg ryster på hovedet en del gange før jeg fremskaffer ordet "Nej". "Nej det er ikke fint" Siger jeg snøftende.

"Men jeg forstår ikke hvorfor i slog op. I havde det ellers så godt sammen" Siger han. "Ja. Men så blev jeg gravid... Cam og jeg vil ikke det samme i vores liv.... " Siger jeg og tænker over det.

Jeg kommer aldrig til at finde sammen med den fyr jeg elsker.

--

Shawn og jeg får set noget Family Guy på netflix, men jeg falder hurtigt i søvn efter jeg havde lagt mit hoved på hans skulder.

•••

Cameron's Synsvinkel:

"Godmorgen Cam" Siger Francisco da han ruller gardinerne for, så der bliver lyst inde i stuen. "hey mand" Svare jeg og kigger rundt. Det er mærkeligt at vågne op hos Francisco, og ikke hos Alice.

Det der skete igår var bare en fejl... Jeg må snakke med hende, fordi det her kan ikke varer ved. Jeg tror ikke på at den her pause Alice og jeg har er forevigt.

"Jeg havde alt igår.... nu har jeg intet" Tænker jeg. "Vær' du ik så depri igen" Siger Francisco. Sagde jeg lige det højt?!

Jeg kan huske i gåraftes. Da Francisco og jeg kom herhjem gik vi med det samme vær' til sit. Han gik ind på sit værelse mens jeg blev i stuen. Grace ville komme senere hen af aftenen, så jeg havde to valgmuligheder. Et værelse eller stuen, og Alice plejede at have det værelse, da hun boede hos Francisco. Det ville jeg ikke kunne sove i.

"Sorry" Svare jeg ham bare.

"Der er morgenmad om 10" Informere Francisco mig om. Jeg nikker og ser ham gå ud fra stuen.... Jeg lægger mærke til hvad der er oven på sofabordet; Alice halskæde.

• Flashback •

"Jeg har noget til dig" siger jeg og tager en lille æske frem. "Du ved godt at det først er imorgen tidlig man åbner gaver ik" spørg Alice med et lille fnis. "Ja, men det her er en før-julemorgen-gave fra mig... Din julegave får du imorgen" siger jeg og sætter mig i sengen ved siden af hende. Vi ligger begge i min seng. Klokken er 23:46, 24 december... så hun er nok lidt forvirret, fordi det er først julemorgen vi åbner gaverne.

Jeg tager hendes hånd, så vi rejser os op. "Jeg skal rejse mig op?" Spørg hun. "Vi skal et andet sted hen" Siger jeg med dæmpede stemmer, for resten i huset sover.Hun kigger mærkeligt på mig, "stoler du på mig?" Spørg jeg.

Hun nikker og jeg trækker hende gennem huset. Jeg stopper op midt i stuen, og trækker hende tæt til mig. Jeg begynder at kysse hende, "hvad sker der?" Spørg hun. "Det har været ret mærkeligt mellem os, siden vi kom her... Jeg ville bare gerne kunne nå at gøre i det mindste en ting rigtigt her i julen..." forklare jeg med et smil.

"Med det kys? Du kunne havde kysset mig hvor som helst" siger hun. Jeg kigger op, så hun gør det samme. "En mistelten" siger hun med et smil, og læner sig frem i et kram. "Åh, jeg glemte næsten din gave" siger jeg og viser den lille æske foran hende. Jeg åbner den for hende.

Det er en halskæde, med bogstaverne a og c på. "Alice og Cameron?" Spørg hun da hun ser den. Jeg nikker og tager den ud af boksen. Hun vender sig om og fjerner sit hår fra hendes hals. Jeg låser kæden om hendes hals. Hun vender sig om mod mig igen.

"Det kan også stå for Alice Collins" pointere jeg, "i tilfælde af at du forlader mig" siger jeg med et lille grin. "Jeg går ingen steder" siger hun og læner sig frem til et lidenskabeligt kys. Vi smiler begge, mens vores pander rør. "Mange tak" siger jeg. "Så lidt, jeg elsker dig". "Jeg elsker også dig".

• Flashback •