Før og efter Magcon // Cameron Dallas

1. Vandalisering

👆 Alice og Cameron, 3½ år siden*

6 December 2019
Jeg kigger ud af vinduet. Den flyvetur var sku laaang! Jeg kom også til at tage en anden drengs kuffert! Han var SÅ køn! Men ikke kønnere end Cameron..... Cameron Dallas...

Jeg sidder lige nu og kigger ud af vinduet i toget, på vej hjem til de to mænd jeg elsker højest i mit liv. Cameron og Shawn. Jeg har ikke set dem i 2 hele år! Jeg savner dem mere end alfer der savner deres guld for enden af regnbuen! Jep, så meget.

De sidste 2½ år har jeg siddet i FÆNGSEL i Florida. Den første måned besøgte de mig hver dag, men så blev det 1 gang om ugen, og så 1 gang om måneden... nu har jeg ikke set dem i to hele år!

--Flashback--

3 Juni 2016
Jeg giver Shawn det bedste highfive ever! "Det var sku en god idé!" Udbryder Cameron og giver nu også Shawn et high five. Btw, ikke for at være et konkurrence menneske, meeeen... MIT high-five var 100 gange bedre en Cam's!

Før vi sætter os ind i bilen, kysser Cameron og jeg hinanden hurtigt på munden.
Shawn køre, jeg sidder også foran og Cameron sidder bagers. Det er det der sker når man ikke laver et ordentligt high-five... så ryger man bagi.

Vi er på vej til brugsen for at købe spraypaint. Rød, orange, gul, grøn, blå, lilla, lyserød, hvid og sort. Vi skal SÅ meget sparymale et eller andet. Jeg ved ikke hvad drengene har tænkt sig at spraymale, men jeg har tænkt mig at vandaliser' skolen, som man nu kalder det. Men jeg forbedre jo bare skolen lidt?!

Jeg går i 1.g, mens Cameron og Shawn går i 2.g. Vi går alle tre på Will-Beth Academy.

...

Cameron bærer mig op på hans skuldre, uden at advare mig eller noget, så jeg freakede en smule ud da han pludselig havde hoved mellem mine lår. Jeg fremskaffede et skrig, men det blev hurtigt til et grin, da jeg var lettet. Og så er det jo også totalt grineren at komme så højt op! Altså jeg er normalt virkelig høj (178 cm), men at komme op på en næsten 185 cm fyr, det er sku højt. Jeg er ikke godt til matematik, men jeg ved det er højt!

Jeg rystede dåsen, mens jeg lavede min sædvanlige tænke-lyd, mens jeg kører min pege-, og tommelfinger på min hage. Jeg begynder at skrive 2000, fordi det er det år jeg er født. Jeps ret let at huske ikk??

"Hey hvad med os???" Klynker Shawn og Cameron i kor. De kigger på hinanden og flækker af grin over de sagde det samme, på samme tid... ttts, drenge. "jaja" mumler jeg, og skriver så 1998, da de er født det år. Hvis i ikke har regnet det ud endnu er jeg 15 år, mens Shawn og Cameron er 17 år. Men jeg bliver altså 16 år om 12 dage, sååå D. 15 juni bliver jeg jo næsten vokseeeen!!!

Jeg sparymalede også en regnbue, en enhjørning og en del blomster. Jeg er kreativ, i know....!

Cameron satte mig ned, og vi alle tre kiggede på mesterværket. Shawn begyndte at tegne en detaljeret panda.

Imens gik jeg over og tegnede et halv-stort hjerte og skrev c+a inde i hjertet. Cameron plus Alice. Cameron kommer bagfra og krammer mig. Han læner sit hoved på min skulder og kysser mig op og ned af min hals. "Jeg elsker dig" får han mumlet imellem alle kyssende. Jeg vender mig om og giver ham et stort kys, som hurtigt bliver til et mindre snav. "Jeg elsker også dig" Svare jeg.

"Hey, se her" Siger Shawn og studere sit billede af en panda. En ratraderet panda, men dog stadig en panda. "Wow... den er... øhm." Begynder Cameron. "Jeg mangler ord" Siger jeg for at afslutte Camerons sætning.

Shawn kigger stolt på, det han kalder 'pandaen', og nikker tilfreds. Jeg kigger over på Cam, som allerede kiggede på mig. Vi skiftes i takt med at kigge på Shawn og 'pandaen'. Vi griner lydløst. Shawn kigger endelig på os igen, istedet for den lamme panda. "Så hvad gør vi nu?" Spørg han.

I det øjeblik ser vi blinkende lys der kommer over ved skolens parkeringsplads. Lyset skiftes med at være rødt og blåt. Der er en høj lyd som fylder mine øre. "Shit, politiet!" Udbryder jeg. Cameron og Shawn vender sig om, og kigger igen tilbage på mig. "Vi må væk herfra" Siger Cam hurtigt og tager fat i min hånd.

Shawn førte an, fordi han kender skolen ud og ind. Han ved hvor vi er, og hvor vi skal hen. Cameron løber lige bag Shawn. Jeg har stadig Cameron i hånden. Det går hurtigere sådan, det er nærmest som om han trækker mig, men jeg kan stadig mærke at jeg selv løber.

Vi standser pludseligt. Der er et hegn. På den side vi er på; er skolen. og på den anden side: er der en kæmpe skov.

Blinklysende og sirenen bliver tydeligere og tydeligere. De haler ind på os. Shawn skynder sig over hegnet først. Derefter Cameron. Jeg prøver men jeg kan ikke komme over! "Kom så skat, du kan godt" Siger Cam. Hans øjne er våde. Han græder ikke, men hans øjne er bare helt blanke. Han ved sikkert hvad der kommer til at ske meget snart, hvis jeg ikke kommer over. "Cam, jeg kan ikke!" Siger jeg, og prøver at finde et sted for mig at komme hurtigere over.

Jeg tror godt jeg ville kunne komme over det hegn normalt. Men jeg er i panik og det er fuldstændig mørkt. Jeg kigger tilbage, og ser et stærk blikende lys. Jeg kigger tilbage mod Cam og Shawn, Cam er igang med at kravle over til min side. "Løb".

"Hvad?" Siger Cameron, han er vist ikke enig i hvad der bliver nødt til at ske. Han hopper ned fra hegnet og kigger på mig gennem hullerne. "ikke tale om" Lyder det fra Shawn. "Jeg mener det drenge..." Siger jeg. Jeg kigger bagud hvert 5 sekund, af refleks og panik. "Nej" Bliver Shawn ved med at mumle. Han går frem og tilbage. "Enten bliver jeg bosted, eller så bliver vi alle tre bosted.... I bliver nødt til at gå" Siger jeg.

Vi ser et glimt af politiet, og der bliver Shawn nok vildt bange. "Jeg elsker dig" Siger jeg til Cameron og går mod politiet. Jeg kan høre at Shawn hiver Cameron væk fra hegnet. En tårer glider ned fra mine kinder. Jeg tørre dem væk, og går med målrettede skidt hen mod politimanden, som har en mega skarp lommelygte i hånden. Han har også en pistol?? Vi malede med sparypaint? Det er jo ikke fordi vi har dræbt en klasse fyld med elever og en del lærer!!!?

"Hej Sir." siger jeg og holder mig op for øjnene af det skarpe lys. "Er det dig, der har vandaliseret skolen?" Spørg han undrende. Ja jeg er en pige! Men piger kan kraftedeme også være badass at du ved det... "Ja. Mig. Kun mig" Svare jeg. Han kigger undrende på hegnet "Men jeg så tre unge mennesker lige før..." Begynder han. Fuck. "Det var mig" Bliver jeg ved med at sige.

--Flashback Slut--

Men det er lang tid siden... 2½ år. Nu er jeg 19 år, og ikke den samme person... Det er drengene sikkert heller ikke... og de er jo 21 år nu!

Grunden til jeg fik Ca. 2 ½ år i fængsel var af forskellige årsager. Jeg fik rigtigt 8 år, men kom ud hurtigere med god opførelse. Grunden til at jeg blev straffet så hårdt var bl.a. også fordi jeg ikke udtalte mig om hvem de 'to mystiske drenge bag hegnet' var, OG at jeg prøvede at stikke af... Men de er min familie, jeg kan ikke lade dem i stikken... Jeg elsker dem, og ville aldrig gøre noget for at sårer dem. Aldrig.

"Toget kører ikke videre" Høre jeg en stemme sige. "Toget køre ikke videre" Sagde stemmen i højttalerene igen. Jeg tager mine ting og går ud af toget. Stedet ser ret meget ud som for 2 ½ år siden. Jeg plejede at elske, at leve i Californien.. men, jeg ved ikke med nu. Efter alt det der er sket, om jeg bare har lyst til at flytte væk og starte på en frisk. Men jeg vil som sagt ALDRIG lade min ven og min kæreste i stikken. ALDRIG!

Jeg sætter mig ind i en taxa, som bare stod og ventede på en at kører. Jeg får chaufføren til at kører over til vores lejlighed. Shawns, Camerons og min lejlighed.