Før og efter Magcon // Cameron Dallas

55. Hospitalet

Alice Synsvinkel:

"Du. Er. Gravid." siger han og prikker mig på skulderen mellem hvert ord, for at drille mig. "Shh!" Siger jeg lavt, ligger en hånd over hans mund, og kigger rundt. "Cam... ja, jeg er med stor sandsynlighed gravid... men det må de ikke vide. Okay" Siger jeg. Han slikker på min håndflade, "hvorfor?" Spørg han med det samme. "Ad" Siger jeg og tørrer min hånd af i den ellers dyre sofa.

"De aflyser turnéen... Jeg udgiver snart mit helt eget album, Cameron. Det her er altså vigtigt" Siger jeg. Da jeg vender mig om, og ser Shawn. Har han allerede sunget?? "Hvad er vigtigt?" Spørg han. 

Jeg går i chok, hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg sige??

"Det er vigtigt at ... der skal være flere grønne vindruer" Siger jeg og peger på den fyldte skål med vindruer. Oops, "Hun mener lilla... der skal være lilla vindruer" Tilføjer Cam. Jeg kigger over på Cam, "tak" mimer jeg med mine læber, hvorefter jeg smiler til ham.

Shawn ser mærkeligt på Cam og jeg, "okay..." Siger han, mistænksom. "Det skal jeg nok sige videre... vel" Siger han og går mod køkkenet, så han kan lægge en seddel til køkkenet og dem som skaffer os snacks. 

Jeg udånder højt, "Hvad gik det lige ud på?" Spørg Cam. "Shawn... han ved ik' noget" Siger jeg. "Og det skal han heller ikke" Siger jeg. "Hvorfor dog?" Spørg Cam. "Fordi.... det er ikke sikkert jeg skal være gravid... jeg ved han vil reagere positivt på det, præcis ligesom dig... han vil hjælpe... blande sig.... stoppe turnéen. Der er ingen grund til at sætte alt det igang" Siger jeg.

Vi snakker begge ret lavt, i tilfælde af at Shawn kommer ind i rummet, og hører os. 

"Så... det var også derfor jeg ikke måtte ringe til min mor og søster, og fortælle dem det?" Spørg han. "Ja" Svare jeg. 

Efter jeg fortalte ham at alle mine graviditets test var positive, var han helt vild efter at ringe til dem. Men jeg sagde nej... af samme grund som med Shawn. Vi skal ikke sætte alt mulig igang, som måske ikke engang er sikkert. 

•••

Det er idag. Om omkring 2 timer, ved jeg om jeg er gravid eller ej. 

Jeg sidder foran i bilen. Cameron kører... ja, han fik sin vilje. Mit hjerte banker, hele kørerturen. Jeg ved ikke hvad jeg vil have lægen svarer. Jeg ved ikke om det, at være gravid, er en god-, eller en dårlig ting for mig. 

At være gravid virker bare så.... voksent.

Jeg tror også det var derfor jeg freakede ud, da jeg troede jeg skulle flytte sammen med Cameron. Jeg er nok ikke klar til at være voksen.

Men jeg er voksen... forandringer er nødvendigt. Jeg blver 21 om 3 måneders tid.... jeg er teknisk set voksen... (Jep jeg har føzzdag d. 15 Juni)  bare med et barnligt sind. Jeg vil ikke have at jeg bliver tvunget til noget... eller skynder mig med at få ting gjort, som tager tid.

Et barn... det er jeg ikke klar til. Ikke endnu.

Bilen stopper, men jeg kigger bare lige ud i luften. Jeg kan mærke Cam kigger på mig. Han lægger sin hånd på min, "Er du klar?" Spørg han. Jeg nikker, og bliver siddende. "Er du okay, skat?" Spørg han, og prøver at være støttende og forstående. Men han forstår ikke...... det tror jeg ikke 1 sekund på. "Jeg bliver okay" Siger jeg, vender mit hoved mod Cam og smiler. Jeg læner mig frem og giver ham et hurtigt kys på munden, før vi stiger ud af bilen. 

Dørene smækkes og vi går mod indgangen. Jeg er overrasket over mit hjerte ikke er hoppet ud af mit bryst endnu... fordi det banker med 12345679 km/t lige nu. Min krop bliver varm, og jeg tror jeg begynder at hyblerventilere en smule. Mine øjne ser sløret. Mine ører hører ikke andet end mumlerig. Jeg tror det er en blanding af nervøsitet, sult og det at jeg er virkelig, virkelig bange.

Jeg tjekker ind, "Du kan tage plads i venteværelset" Siger damen bag skranken. Jeg nikker, "tak" og går mod venteværelset. Cameron sætter sig ved siden af mig. Han tager min hånd, "ik' vær' nervøs" Siger han og kysser mig på panden. Jeg smiler og lægger mig på hans skulder. Det gire mig faktisk lidt ned, da Cam sagde jeg ikke skulle være nervøs.

En dame stikker hoved in til venteværelset "Allison Collins" Råber hun højt. Cam og jeg rejser os op, "Må jeg gå med? Spørg han... "Du skal gå med" Svare jeg og tager fat i hans hånd, så vi går der ind sammen.

Jeg sætter mig på stolen... jeg har ingen idé om hvordan det her foregår. "Så. Allison..." Starter den kvindelige læge med, "Bare Alice... tak" Retter jeg hende. Det føles mærkeligt når folk kalder mig Allison. "Selvfølgelig. Alice" Siger hun og roder lidt ved sin computer. "Så... du tror du er gravid" Siger hun efter at have læst en smule tekst på computeren. "Jep" sukker jeg. "Har du taget en graviditets test?" Spørg hun. Dumt spørgsmål, hvordan tror hun jeg har fundet ud af at jeg er gravid??

"Ja et par stykker" Siger jeg. "Okay, og de var allesamen positive?" Spørg hun. Hendes accent og udseende fortæller mig at hun kommer fra afrika. "Jep" Svare jeg igen. "Okay, og du må være kæresten?" Spørg hun og kigger på Cam, "Det kan du tro" Svare han, sikkert med et smil. Jeg ved det ikke, fordi jeg ikke ser over på ham, men det kan godt ligne Cam at smile... hele tiden.

Jeg kan godt li' at lægerne her på stedet snakker med en... om alt muligt crap. På en eller anden måde glemmer man sine smerte og tanker.

 "Så først tager jeg en blodprøve... og om to ugers tid, når prøven er kommet tilbage med svaret, skal du til et ekstra tjek. Dér får du afvide om du er gravid eller ej. Hvis prøven er positiv, kan vi scanne din mave." Siger hun. 

Jeg nikker, "okay".

Hun tapper noget blod fra mig, og det var det. Ingen smerter.... men nervøsiteten er der stadig, selvom det er ovre... Det jeg er var mest nervøs for, var svaret... men det får jeg åbenbart først afvide om 2 ugers tid...

Vi kommer hurtigt ud derfra, "Jeg er sulten" Siger jeg og holder mig for maven. "Prinsessen skal nok få hvad hun vil have" Siger han med et grin. "Taktak. Det tænkte jeg nok" griner jeg tilbage.

•••

HEY F/N!
UHH! Om et par kapitler finder i ud af om Alice er gravid eller ej! Spændende much? xD
XOXO XOShadow <3 <3