Før og efter Magcon // Cameron Dallas

58. Skænderiger

Cameron's Synsvinkel:

Da jeg forlader restauranten, kan jeg ikke tænke klart. Ikke engang en smule... 

Jeg ved ikke hvor jeg skal gå hen..... Hvor går man hen når man både er vred, skuffet og ked af det? 

Jeg troede jeg skulle være far. Være forældre....
Jeg troede virkelig at jeg ville få min egen familie.... Jeg har ét ønske, til når jeg skal have børn; At jeg er 100% sikker på, at jeg vil blive sammen med moren af min barn, til resten af mine dage... Sådan har jeg det med Alice.

Jeg elsker hende meget mere, end jeg nogensinde troede jeg kunne elske nogle... 

Alice's synsvinkel:

"Cam!" Råber jeg da jeg finder ham. Tænk at han bare stak af på den måde...

"Alice..." Siger han da jeg endelig kommer tæt nok på ham. "Cam.. Hvorfor gik du bare?" Spørg jeg, lidt forpustet... det er ekstra hård at løbe med høje hæle.

Natte himlen viser at klokken højest sandsynlig er omkring midnat. Den kolde vind suser både frem og tilbage, men hele tiden op i mit ansigt. "Hvorfor tror du?" Spørg han og ligger hænderne i sine forlommer i bukserne. Vinden blæser også gennem Cam's hår... han ligner en der fryser ret meget.

"Du sagde at du ville respektere mit valg. Uanset hvad jeg ville vælge..." Siger jeg og kan mærke at mine øjne er våde.... til dels på grund af den situation vi står i, men også fordi vinden blæser så kraftigt.

"Ja Alice, jeg ved hvad jeg sagde" Fortæller han, "Men..." Tilføjer han og løfter sin ene hånd opgivende. "Men hvad? Du skal ikke tørre det hele af på mig! Du fortalt dem at jeg er gravid!" Udbryder jeg.

Ingen ved med sikkerhed om jeg er gravid, men lad os være ærlige her... Jeg tog 5 prøver, som viste plus... Jeg er helt sikkert gravid.

"Men... jeg er ikke typen med hemmeligheder! Alice. Jeg plejer at dele alt med hele verdenen.... alt, så undskyld mig hvis jeg har været sådan en uduelig kæreste, jeg kunne bare ikke holde et for mig selv længere!" Udbryder han vredt tilbage, med store øjne.

Jeg tænkte lidt over hvad han sagde.... han har ret, måske bad jeg ham om en umulig opgave.

"Men... Cam, det er ikke kun derfor." Siger jeg. Han ser forvirret på mig. "Du løj for mig... Du løj! 'Ikke flere løgne' -det lovede du" Siger jeg og kan mærke en tårer trille ned af min kind... jeg kan mærke hvad det her føre hen til.

Fordi han ikke svare, føler jeg mig lidt tvunget til at sige noget mere, "Jeg... Cam, jeg tror vi skal tage en pause" Siger jeg... det er hårdt for mig... virkelig, virkelig hårdt. Men, det her skænderig Cam og jeg har lige nu, er kraftedeme også hårdt....

"Alice, jeg er så ked af det..... Men-" Jeg afbrød ham... ikke ved at sige noget, men ved at pille bag in nakke. "Hvad laver du?" Spørg han usikkert. "Jeg kan ikke mere" Siger jeg og tager min halskæde af, "Jeg..." Siger jeg og går tættere på ham. 

Det er den halskæde som jeg fik af Cameron, juleaften.

"Det kan du ik', Alice... please" Siger han med åben mund. Lige som mig selv, kan han ikke forstå det her er virkelighed.... at det her virkelig sker. "Det har jeg lige gjort" Siger jeg. Med tårer i øjnene kaster halskæden hen på ham, så han griber den.

•••

Nash Synsvinkel:

Grace's mobil siger hele tiden *pling* *pling* uden hun svare den person som så brændende ønsker at få fat på hende. Jeg kan se nede på hendes display at det er Francisco der vil i kontakt med hende. Jeg skynder mig at fjerne mit blik fra hendes telefon, jeg vil ikke lurer eller noget.

Jeg stoler på Grace.

Jeg elsker hende.

Grace's synsvinkel:

Francisco skriver hele tiden til mig, hvad vil han mig dog?!?! "Du kan bare svare, hvis det er" Siger Nash pludselig. Jeg nikker, og han begynder at snakke lidt med Shawn om hvorfor Cam og Alice skred. 

Tænk at Alice rent faktisk er gravid egentlig!

Francisco: Hved han det??
Francisco: Har du fortalt ham det endnu?
Francisco: Hvordan reagerede han?
Francisco: Hvor er du? Skal jeg hente dig!?
Francisco: Plz, jeg har brug for at snakke med dig om sidst....!!
Francisco: Grace?

Mit hjerte begynder at banke.... Jeg sukker dybt, og begynder at skrive til Francisco...

Grace: Slap af, Francisco....
Grace: Jeg siger det nu, stop med at skriv lige nu... okay?

Jeg ligger telefonen på bordet. Jeg tænker over det jeg skrev til Francisco... Selvfølgelig har jeg ikke tænkt mig at fortælle Nash at jeg var ham utro med Francisco! Jeg var fuld og ked af det, og som alle ved, er det ikke en god kombination.. Plus, det betød ikke noget... jeg savnede bare én.. jeg savnede Nash.

Nash kigger hen på mig, ved at vende sin krop mod min. Endnu engang biper min mobil... Men, min mobil ligger med skærmen øverst! 

Francisco: Okay god... Nash fortjener at vide det..

Jeg kigger skræmt på skærmen, "Fortjener at vide hvad?" Spørg Nash afslappet. Jeg fortæller ingenting -bliver jeg ved med at gentage inde i mit hoved.

"JeghavdesexmedFrancisco" Sagde jeg hurtigt. Alt for hurtigt, men Nash forstod ordene.... "Du hvad?" Spørg han... "Jeg ehm...." mumler jeg. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige... men det jeg prøver på at sige, kommer ikke ud som ord.

"Du hvad?! Grace!" Udbrød han, men denne gang rejste han sig op, med sådan en stor kraft, at stolen bag ham faldt til jorden. Det er ikke svært at tyde; Han er vred.. men også såret. "Undskyld..... jeg..." Når jeg lige at sige før han tager sine ting og skrider.

Jeg bliver siddende. I chok. 

Shawn kigger hen på mig, "Er du okay?" Spørg han. Jeg prøver at smile, for at dække mine tårer... Men, jeg ender bare med at rejse mig og gå... Shawn prøvede virkelig at være forstående... men lige nu har jeg bare brug for at være lidt alene... tror jeg.

Jeg har ingen idé om hvor Nash gik hen... men jeg stoler på Nash.

Jeg elsker ham.

Shawn's synsvinkel:

Så sidder jeg alene.... Well, der er fordele ved at være single - tænker jeg og tager en tår af mit glas vand. Vent... nu er jeg jo alene?!?! 

Jeg må finde mig en kæreste.... HAHAH.... srsly tho