Den hemmelige Familie

24. Flashback og alt for mange mennekser

Han vil sikkert kun have mig med, på grund af det tideligere. Han er ligeglad med om det var mig eller en anden pige, bare der er hende der kyssede Niall. Jeg forstår ham godt. Det giver god mening, at han vil vide, hvor han har mig og hvad hele vores situation er. Jeg havde ikke gjort det samme med Anna, men det er vel bare en anden form for omsorg.

I bilen på vej hen til interviewet, sidder mig og Niall ved siden af hinanden, men ikke mere end det. Vi er nødt til at holde lav profil, selvom Zayn allerede kender sandheden. Harry køre, hvilket jeg bestemt ikke er tryg ved. Jeg husker tydeligt første gang jeg så ham køre, og det var trauma nok. Det var dengang han havde travlt med sluge Louis og så derfor ikke så, hvor han kørte.  Han var tæt på at køre mig ned, og jeg bliver både rasende og ked af det bare at tænke tilbage på det. Niall mærker at der er noget galt, og lægger stille sin hånd på mit lår. Han begynder at nusse det, men det hjælper overhovedet ikke. Det gør det tværtimod kun det hele endnu værre og jeg mærker en lang kø af tåre presse sig på. Jeg skynder mig at tage Nialls hånd af mit lår, eller jeg ender faktisk med at kyle den væk. Jeg har ikke lyst til at se hans teste ansigt, for det knuser bare mit hjerte endnu mere. Jeg kigger derfor ud af vinduet og prøver at holde alle de mange følelser inde. De andre skal ikke se det, for så vil de vide alle detaljerne og dem fortæller jeg ingen. Ikke engang Anna ved det, og drengene er ikke de første der skal komme så tæt på mig. Der går grænsen.

Min plan om at holde følelserne tilbage går ikke så godt. Jeg stor tuder og Niall er den første omkring mig. Han siger undskyld alt for mange gange, og prøver at finde ud af hvad der er galt. Jeg vil ikke fortælle ham det, men han giver ikke op så let. De andre står også om mig, mens Louis prøver at holde pressen og alle fansne væk. Han starter med at tale stille og roligt med at sige "Hey please go we have a little problem here" og "go away please" og nogengange siger han også "I would be happy if you get away and took a photo with us later. I'll be here tomorrow again and I will tell you one of my best stories", men ligemeget med, hvor meget der bliver prøvet hjælper det ikke. Der kommer tværtimod flere og flere mennekser, fordi vi har tiltrukket for meget opmærksomhed. Interviewet er om 10 minutter, og vi er en lille gåtur væk. Louis mister tålmodigheden og ender med at råbe ting som "okay enough is enough! Fuck off" og "this is not funny! Fuck off" og sommetider også "don't you understand that this is important and you can't watch!" Folk har åbenbart ret svært ved at forstå engelsk i dag, for det her hjælper da slet ikke.

Mine tåre er slet ikke færdige med at løbe, men siden der nu kun er 3 minutter til deres interview er det ret nødvendigt, at jeg får os videre herfra. Det kommer til at tage lang tid at komme forbi alle de mennekser, men vi må prøve så godt som mugligt. De andre prøver at skjule mit ansigt så godt som mugligt, men alle har set mig. Jeg skubber derfor deres arme væk og starter med at småløbe. Der er mennekser over alt og jeg kan kun lige akkurat se, hvor vi skal hen.

Vi får endelig alle sammen møffet os igennem alle de mange mennekser, og nu mangler vi kun at lave det der interview som vi egentlig var kommet for til at starte med. Jeg sætter mig ude backstage foran en af de mange skærme. Her er meget finere og ordentligt end til The Olivia show. Her er alle vægge hvide, der er planter overalt. I hvert vindue, men der er også få nips og billeder af de mest kendte ansigter, der har været her. Der er blandt andet et billede af Justin Bieber, Kim Larsen tror jeg nok og Ariana Grande. Billederne står på en bred og igen hvid vindueskarm med en masse småting rundt om. De har virkelig sørget for, at her blev fint inden vi kom. Gad vide om det ser sådan ud hele tiden eller om det kun er når der sker store events. Jeg gætter på det sidste, for ingen kan holde noget så pænt døgnet rundt. Hvis de kan er de i hvertfald superhelte eller bare alle sammen rengøringsdamer og designere.

"So what happened to Sofia today?" Bliver der pludselig spurgt. Ved de det allerede!? Troede ikke det gik så hurtigt at få nyheder spredt, men det gør det åbenbart. Det er altid de dårlige nyheder der kommer ud hurtigst, det burde jeg have vidst. Det er altid de nyheder man ikke vil have ud der kommer det. Sådan fungere verdens vidst bare, og der er intet at gøre ved det. Jeg er spændt på at høre deres svar. De har trukket den så lang tid de kunne, og nu er folk ved at blive utålmodige. Jeg skriver til Niall.

Sofia: say my dog died or something like that

Jeg kigger meget intenst på skærmen. Han tager ikke telefonen frem, så jeg skriver til de andre og håber de ser det.

Sofia: say my dog is dead or something like that

Ingen svar, men af en eller anden grund spørger intervieweren dem "should I find Sofia and ask her for the answer?" Jeg bliver helt målløs. Hvorfor skal jeg der ind? Jeg har jo sat mig herude af en grund. Jeg har ikke opsøgt at komme derind, og det kommer jeg heller ikke til. Drengene siger ikke noget. De kigger kun ned i skødet, hvilket irritere mig. De ved godt jeg hader at være i fokus, men det er åbenbart ligemeget nu.

Intervieweren kommer gående ud til mig. Hun kigger på mig med du-ved-hvad-du-skal blikket og jeg begynder at gå.

-------------------------------------------------------------------
Hejj!
Håber du kunne lide kapitlet og ellers så skriv til mig, hvad der skal gøres bedre. Er meget åben for feedback!

Hvad tror du der sker når Sofia går ind til de andre? Vil hun sige sandheden? Og hvorfor ville Zayn helt præcist have Sofia med?
Skriv hva du tror i kom og fortsæt god dag!!