Den hemmelige Familie

16. De mærkeligste samtaler

Mig: Anna?

Mig: Anna er du der?

Mig: Du har ikke svaret hele dagen... Noget galt!?

Mig: Hvis du ikk snart svare ringer jeg altså til ambulancen!

Mig: Sværger!

Liam: I'm not comming home for dinner today

Mig: Okay!

Mig: Anna der er sket så fucking meget! Svar nu

Mig: Okay nu bliver jeg faktisk for real bekymret!

Mig: Dårlig joke

Jeg fatter ikke, hvorfor Anna ikke svare. Hun plejer at svare nærmest inden man overhovedet har send sin besked, men i dag er det åbenbart anderledes. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Gør man overhovedet noget? Drengene er ude og lave alt mugligt sjovt, så dem kan jeg ikke spørger til råds. Ikke fordi jeg havde gjort det uanset, men havde nok overvejet det. Hvad nu hvis Anna har fået et helt nyt liv nu hvor jeg har været væk. Hvis hun har fået en ny bedste veninde, som hun har det meget sjovere med. Eller hvad nu hvis hun har fået den kæreste, hun altid har drømt om. En høj, flot mand med mange tatoveringer og flotte armmuskler som vi altid gik og drømte om i de mindre klasser. Hvad nu hvis hun slet ikke har savnet mig i de dage jeg har været væk og stadig ikke gør det. Hvis hun er sammen med Becka og ser One Direction videoer, høre deres musik og hardcore fangirler over dem på Beckas værelse. Jeg håber ikke de har set The Olivia Show som jeg jo var med i i går, men det har de nok. De har set alt der handler om dem og også deres venner, familie og endda deres maneger. Det er ret uhyggeligt, men også sjovt. Hver gang der er kommet noget nyt kan de ikke lade vær med at fortælle om det. Alle detaljerne, alle teorierne som fansne har fundet på, alle mulige facts og det stråler ud af dem hver gang de bare så meget som tænker på One Direction, hvor meget de elsker dem. Derfor er det også ret sjovt, at det lige er mig der tilfældigvis er i familie med Niall. Hun er sikkert alt for misundelig til at ville snakke med mig. Det kan være Becka også er det, og det er derfor hun ikke svare mig.

Louis: Hey Sofia. Me and Harry are not comming home for dinner. We're busy ;)

Mig: That's okay!

Så bliver det vidst kun mig og Niall i aften, men det kan sikkert også blive hyggeligt. Nåår ja og selvfølgelig min rigtige far. Ham glæder jeg mig til at se og høre. Han skulle vidst komme i aften, så jeg har goood tid til at forebrede mig mentalt. Hvad skal jeg så lave mens jeg venter? Jeg er jo alene hjemme, så jeg kan gøre lige hvad jeg vil. Derfor sætter jeg så høj musik på, at man kan høre det helt ovre i Afrika og danser rundt som en vild, syg abe. Jeg skråler med på de alt for gode sange og æder en masse imens. Først et stykke franskbrød med chokolade, så mere chokolade uden franskbrød og tilsidst en pose vingummier. Wow det er lækkert! Det må jeg gøre noget oftere. Jeg flader mig ud i sofaen og tænder tv'et. Det første der kommer op er fifa. 2:0 til et holdt jeg ikke kender. Anyway! Jeg finder min ynglings serie frem og sidder og ser den. Jeg når lige til 3. Sæson inden Niall ringer.

"Hey Sofia" starter han
"Hey Niall" svare jeg tilbage
"You remember my uhm our dad is coming today right?" Spørger han
"Yea i remember" svare jeg
"Uhm my dad isn't coming..." Fortæller han
"Oh... Why?" Spørger jeg. Han har bare at have en god undskyldning.
Der bliver helt stille i telefonen. Hverken Niall eller jeg siger noget, og det begynder at blive lidt små akavet
"Niall? You there?" Spørger jeg igen
"Niall?" Fortsætter jeg
"Hallo?" For jeg sagt som det sidste inden jeg høre det berømte "bib bib bib", fordi han har lagt på.

Det er jordens mærkeligste samtale. Eller i hvertfald den mærkeligste jeg nogensinde har haft. Jeg ser vidre på min serie og finder et glas vand. Der er ikke noget så godt som et dejligt glas koldt vand, men lige som jeg sidder og nyder min vand, ringer telefonen igen. Det er ikke Niall, nej faktisk slet ikke nogen jeg kender. Nummeret er fra Danmark, så jeg føler mig sikker nok til at tage det.

"Hej" starter jeg
Der bliver ikke sagt noget til mig i den anden ende af røret. Det eneste jeg høre er en masse mumlen, hvisken og uklare sætninger.
"Uhm jeg tror I har ringet til den forkerte" prøver jeg, men heller ikke her kommer et svar. Måske har de slet ikke lagt mærke til, at de ringede.
"Hallo?" Prøver jeg for sidste gang. Hvis de ikke svarer nu giver jeg op.
"Uhm hi" siger en mand endelig. Jeg kender ham ikke, for har aldrig hørt hans stemme før. Jeg er ret god til stemmekendelse hvis jeg selv skulle sige det, og jeg ved, at jeg aldrig har hørt den stemme før.
"Hi" får jeg sagt
"Uhm I know it sounds wierd, but I think you're my daughter" siger manden. Jeg går i chok. Min far? Ham der ikke kommer i aften alligvel. Ham der bollede min mor og skred bag efter. Jeg ved ikke om jeg kan lide ham, men jeg bliver nødt til at sige et eller andet.
"It sounds wierd. Uhmm how did you get my number?" Spørger jeg efter en lang pause i telefonen.
"One of my sons gave me that. Uhm Niall" svare han. What the fuck is happening here!? Kan det virkelig være min rigtige far? Wow jeg har så mange spørgsmål.
"Uhm okay, but why did you want my number? You're not coming today anyway" spørger jeg. Han skal forstå, at han ikke bare kan lægge sig ud med mig.
"No i'm not coming today, but I still want to meet you. You're my daughter and I'm your dad and we have to meet someday. That day can't just be today, but another day could be great!" Siger han håbefuldt. Jeg ved ikke helt hvor meget jeg tror på ham, men jeg svare alligvel "okay" og lægger på.
-------------------------------------------------------------------
Undskyld for jeg ikk postede et kapitel i går. Har lektier for i alle fag: engelsk aflevering, dansk aflevering + bog, tysk, fysik kemi, geografi, matematik, samfundsfag og en sidste som jeg ikke lige kan huske. Derfor ved jeg ikke, hvor meget jeg får skrevet og dermed udgivet.
Skriv gerne i kommentarene og fortsæt god dag!
Byeeee