Den hemmelige Familie

9. "you have 10 seconds to tell me, what is going on"

Døren åbner og Becka begynder at klemme min hånd, så den næsten bliver helt blå. Ja vi holder i hånden, og ja jeg fortryder det nu. Det er Niall der åbner. "Hey" siger han. "hej" siger Becka og mor i kor. Jeg står og prøver at kigge ind. Jeg kan se, der sidder nogen i sofaen, og er mega nysgerrig. "welcome" siger han og viser os ind. Der er kæmpe stort alle steder, rent og virkelig spicelt. Vi stiller vores sko på gulvet, og jeg går ind som den første.

Wow! Der sidder en kæmpe mand. Han ligner en kriminel med alle de muskler, tattoos, højde og især ansigt. "wow" tænker jeg lidt for højt. Jeg føre blikket videre hen gennem sofaen. Zayn! Ham der prøvede at voldtage mig, og endda næsten lykkedes med det. Hvad er chancen for det!? Jeg føre mit blik videre og ser ham, der ville tage min telefon til koncerten! Hvorfor er han her også? Jeg kigger videre og ser dem der var ved at køre mig ned i går! Hvorfor også dem!? Shit. "what?" spørger Niall. Jeg tænke lidt for højt igen. Hvad skal jeg gøre? Jeg har allermest bare lyst til at gå, men det kan jeg jo ikke. Det her er måske sidste gang jeg kommer til at snakke med min rigtige familie, og den skal jeg ikke smide væk.

"sit down" afbryder Naill mine tanker. Han peger mod et stort bord. Jeg tager Becka i hånden og sætter mig for enden, og giver Becka tegn til, at hun skal sætte sig ved siden af. Der står en masse mad jeg ikke har set før. Det er vist ikke så typisk dansk, for jeg har smagt næsten alt dansk mad. "so how are you?" spørger Niall. Han er den eneste der snakker til mig, hvilket faktisk også er helt fint. "ehmm I don't know actually" svare jeg ærligt. Jeg er glad for endelig at møde min rigtige familie, men at det lige er dem, har ødelagt glæden ved det. "I understand you. It's a wired situation" siger Niall, og jeg bliver lidt mere rolig. Jeg tager fast i Beckas hånd under bordet, og hun nusser den lidt. Hun kan sikkert mærke hvor nervøs jeg er, men hun beroliger mig ikke så meget. "um can I go to the toilet?" spørger jeg akavet. "um this way. Third door on the left" svare Niall og peger bag sig. "thank you" siger jeg og går ud på toilettet.

"fuck" hvisker jeg. Selvfølgelig skal jeg lige få mens nu. Den ene dag min telefon ikke virker, og jeg er sammen med en masse mennesker i et hus jeg ikke kender. De er kun drenge, og de har sikkert ingen bind i skabene. Jeg beslutter mig for at gå ud, og satse på at Becka eller mor har et bind jeg må låne.

"pss Becka. Har du et bind" hvisker jeg til hende. Jeg hvisker på dansk, så de andre ikke kan forstå mig. "ja selvfølgelig. Her" hvisker hun tilbage og sender det under bordet. Nu var det bare at skynde sig ud på toilettet igen, uden nogen så det. "thank you" siger ham den langhåret pludselig. Han rejser sig og går, og det samme gør alle andre. Det er nu eller aldrig. Jeg tager bindet under armhulen, og skynder mig ud på toilettet. "Hey Sofia! Hvad laver du!?" råber min mor. "mens!" råber jeg tilbage, og hun nikker. Godt det er min mor og søster der er her.

Da jeg kommer tilbage sidder alle i sofaen. Jeg kan ikke se mor og Becka nogle steder. Mærkeligt. "do you know where my mom and sister are?" spørger jeg ud i rummet. "shopping" var det eneste de sagde. "and what about me?" spørger jeg. De kunne jo ikke bare efterlade mig her. "oh you didn't know. You'll be staying here for the next 3 weeks" svarede Niall. Hvad! Jeg kan da ikke være sammen med dem i 3 uger. "do I have a room somewhere? Clothes? Toothbrush and things like that?" spørger jeg. Hvis de siger nej, flygter jeg. "I'll show you your room. We have another toothbrush and your mom gave me a bag with clothes" svare Niall og rejser sig.

Mit værelse er lige ved siden af toilettet i enden af gangen. God plads langt væk fra alt og alle. "hope you like it" siger Niall da han åbner døren. Han går ind i stuen til de andre igen, og jeg går ind på værelset. Det står en dobbeltseng midt i det hele, et skab i hjørnet og en ikeapose på gulvet. Det må være mit tøj. Jeg tager mit tøj ud og lægger ind i skabet. Mor har faktisk været god til sit job denne gang, selvom Becka nok også har været inde over. Jeg kaster mig i sengen og tager min telefon frem. Når nej den er jo smadret. Jeg smider den på gulvet og overvejer, om jeg skal gå ud til de andre igen. Jeg vil ikke være sammen med dem, men jeg kan heller ikke være her i 3 uger.

"hey" siger ham den langhåret og banker på pladsen ved siden af ham, men jeg skal ikke sidde ved siden af ham der kunne have dræbt mig. Jeg tager en stol fra spisebordet og sætter mig overfor sofaen, så de ikke kan nå mig. "okay" siger ham den langhåret, og jeg kigger på bordet. "what's wrong?" spørger Naill. Han aner ikke, hvad hans familie har gjort mod mig. "ask your family" siger jeg flabet. Han kigger på ham den langhåret med et spørgende blik. "um..." siger han. "okay I'll do it, if you are too weak" siger jeg. Det sidste var kun for at provokere ham. "your... Uum I don't know what he is for you-" siger jeg og kigger på Niall. "brother" siger han og jeg nikker. "I walked on the street on my way home one night, and out of nowhere a car-" jeg kan mærke en lille tåre presse mig på. Det minder mig om Caroline. Niall kigger over på han den langhåret og hans kæreste. "boys what did you do?" spørger han dem. De kigger på hinanden, og dereftee ned i gulvet. "the car-" prøver jeg at fortsætte, men det er for svært. "boys!" råber Niall til ham den langhåret og hans kæreste. Han lyder nærmest sur på dem. "can we just talk about it later?" spørger den laveste af dem. Ham med det brune hår, blå øjne der er ham den langhårets kæreste. "oh yea sure. Let's don't talk about it, course you don't care about it" mumler jeg surt. Jeg var helt rød i hovedet, både af gråd og vrede. "I didn't mean it that way" siger han, men jeg ruller bare øjne. Selvfølgelig mente han det på den måde, hvad skulle han ellers gøre? "I DI-" råber han og rejser sig. "sit down Harry!" afbryder ham den muskuløse, der ville have min telefon til koncerten. Han syntes nok ikke den er så interessant mere, men Harry skal jeg huske. Harry sætter sig ned i sofaen igen og surmuler.

"okay we haven't introduced us, soo..." afbryder Niall stilheden. "I know you, Zayn and Harrys name, soo who are you?" spørger jeg og kigger på ham den muskuløse med alle tatoveringerne, ham der ville have min telefon. "I'm Laim" svare han. "and you?" spørger jeg og kigger på Harrys kæreste. "Louis" siger han hurtigt og stille. "okay thank you. I'm outside if someone need me" siger jeg og rejser mig. De nikker og lader mig gå. "call me when you're on your way home" siger Niall og jeg nikker. Jeg går ind på mit nye værelse og finder min mobil. "I can't call you" siger jeg til Niall, da jeg kommer tilbage. Jeg rækker min telefon frem til ham, mens han kigger på mig. "what happened?" spørger han. "ask your brother and his boyfriend" er det eneste jeg svare, og jeg går. "wait! Zayn is going with you!" råber han. "no!" skriger jeg nærmest ad ham. Aldrig i livet. Sidste gang vi var alene sammen, var han ved at voldtage mig. "what's wrong with him?" spørger Niall. "aks him" siger jeg. "you have 10 seconds to tell me, what is going on!" er det sidste jeg høre, før jeg løber grædende ud af døren.

-------------------------------------------------------------------
Okay den nye familie er vidst både meget skidt og helt fantastisk (alt efter hvem man nu spørger). Kommer der nogensinde en løsning på alle deres problemer? Og kan deres fremtidige relation nå at ændre sig inden de skilles igen? Læs videre i næste kapitel!
(Sry for stavefejl)