Den hemmelige Familie

13. Fra fangeleg til grædetur

"Niall why are you crying?" Spørger jeg stille. Han er rykket over i køkkenet, men han laver ikke noget. Han står bare med sin telefon, og derfor var det den rigtige timing at spørger. Han reagere ikke, men jeg ved han har hørt det. "Niall why are you crying?" Spørger jeg igen. Stadig ingen reaktion, men jeg nægter at give op. Jeg kigger hen imod sofaen, hvor Liam, Louis og Harry sidder, men de ignorere mig også. Hvad sker der for mennesker i dag? Jeg går hen til Niall i køkkenet, for nu skal jeg have et svar. Jeg står over for ham og venter. Han er virkelig god til at ignorere folk, og det irritere mig virkelig. Hvorfor kan han ikke bare svare mig? Jeg får jordens bedste ide, så nu har det bare at virke.

Jeg løfter hånden, men Niall virker ikke til at føle sig truet, men det kommer han til at fortryde. Jeg er hurtigere end lynet, da jeg tager Nialls telefon. Han begynder at løbe efter mig, og jeg løber så hurtigt væk jeg kan. Niall er irriterende hurtig og får hurtigt fanget mig i sofaen. Jeg ligger med Niall oven på mig og prøver at få telefonen så langt fra ham som mugligt, men det går ikke så godt. Han får hurtigt fanget telefonen, men bliver siddende på mig. Liam, Louis og Harry har flyttet sig fra sofaen og Zayn kommer helt forvirret ind fra toilettet. Niall nægter at give slip på mig, og jeg kan mærke at jeg ikke behøver kæmpe mere imod. Han er for stærk, hvilket irritere mig helt vildt. Jeg er ældst og alligevel kan jeg ikke komme fri. Det begynder at blive pinligt og siger forpustet "Niall please get away from me", men han er ligeglad. Niall rykker lidt på sig, men flytter sig ikke. "Niall please" siger jeg, men ingen forandring. Han sidder bare og smiler og er stolt af sig selv. Han har lige vundet sin første fight med sin søster, men det bliver også den sidste han vinder. Næste gang har jeg større muller og kan løbe hurtigere. Jeg slår ud efter ham, men han holder mine hænder fast til sofaen. Jeg har ingen chance for at komme fri hvis jeg fortsætter sådan her, så jeg må skifte taktik.

"Niall tell me what's wrong" siger jeg og alle stivner. Den havde de ikke regnet med, hvilket er lidt mærkeligt. Jeg udnytter muligheden og får vrikket mig fri. Jeg sætter mig op foran Niall og drengene tør nu godt rykke op i sofaen igen. "There's nothing wrong" svare Niall dumt. "I'm not an idiot Niall. You cried and I want to help you. You're my brother and you have to accept that so please tell me" siger jeg så alle kan høre det. Alle bliver mundlamme og jeg elsker det. Alle er så generte og jeg elsker at gøre folk generte. Niall rykker lidt på sig, og han har nok mest lyst til at skride af helvedes til, men det får han ikke lov til. Han begynder at rejse sig op, men jeg får hurtigt fat i hans arm og tvinger ham ned igen. "Come on" får jeg sagt, og et millisekund efter sidder Niall og tømmer sine øjne for tåre. Han er helt rød i hele ansigtet og han ser på en eller anden måde lidt uhyggelig ud. Jeg har aldrig set en fyr græde, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Ingen af drengene gør noget, så jeg bliver nødt til at tage første skridt. Jeg rykker mig tættere på ham og tager armene om ham. Mit kram bliver hurtigt accepteret og nu skal jeg bare finde min allerbedste side frem. Intet må gå galt nu.

"And that's why you have to tell me" får jeg sagt. Jeg kan mærke Niall nikke. Han klemmer mig tættere og tættere ind til sig, så jeg gør det vidst godt nok indtil videre. Niall trækker sig stille og roligt fra krammet og jeg kigger lidt rundt på drengene. De ser ikke skuffet ud eller noget, så jeg tror jeg gjorde det godt nok. Niall kigger på mig med et sørgeligt blik. Jeg får virkelig ondt af ham, selvom jeg stadig ikke ved, hvad der er glat. "I-" starter han. Det er tydeligvis svært for ham at åbne op, hvilket jeg kender alt for godt. Derfor er det også ekstra vildt, at det er mig han vælger at fortælle sine problemer til. Vi har øjenkontakt længe, indtil han beslutter sig for at fortsætte. "I- I heard" prøver Niall at fortsætte, men i det han har sagt det, bryder han sammen igen. Jeg krammer ham igen og beder Liam om at tage noget fra køkkenet. "Go eat something. That helps me, when i'm sad" forklare jeg. Niall nikker og tager en af de kiks Liam har lagt på glas sofabordet med metalben. Da Niall har spist gør han sig klar til at fortsætte.

"I heard your conversation with Liam a-a-and" fortsætter Niall. Han begynder at blive helt rød i hovedet igen, hvilket er vildt for han ligner en tomat i forvejen. Han kan virkelig blive rød. Jeg kigger straks over på Liam, som prøver at kigge væk. Har de optaget vores samtale eller hvad sker der? Var det derfor Niall krammede mig til at starte med? Jeg har så mange spørgsmål. Jeg tager føre mine hænder ind i Nialls og han kigger ned med det samme. Jeg begynder at nusse hans hænder lidt, og nu kigger han op på mig igen. Han har endnu flere tåre og jeg får det også dårligt nu. "Niall... Niall I have to be honest with you" starter jeg. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal fortsætte, men jeg må finde en måde snart. "I don't know what to say, but I really really hate what you did" fortsætter jeg. Om noget tid fortryder jeg sikkert, det var sådan jeg sagde det, men det er godt nok for nu. Niall kigger forstående på mig, men jeg var en klar fornemmelse af, at det ikke er hele forklaringen.

-------------------------------------------------------------------
Okay hvad sker der her!? Hvordan ved Niall hvad Sofia har sagt? Og er der en større grund til, at Niall bryder sammen foran dem alle sammen? Bliver Sofias forhold til Liam og især Niall værre eller bedre af denne samtale? Og hvad tænker de andre? Vidste de noget?
Wow jeg glæder mig til næste kapitel!