Den hemmelige Familie

20. Dagens overraskelse

"boys" siger jeg efter de er kommet hjem fra en masse interviews. Jeg kunne nok godt have startet denne her samtale på et bedre tidspunkt, men jeg kan ikke vente mere. Jeg vil vide, hvad jeg skal gøre. Jeg har siden i går skrevet lidt mere med Laura, men hun har aldrig skrevet hvad jeg har gjort galt. Hun prøvede at ringe til mig i morges, men jeg vil ikke snakke med hende. Det eneste jeg er kommet nærmere siden i går er, at jeg er mere hadet end jeg troede og nu har jeg mistet overblikket. Derfor tænker jeg at en snak med drengene vil hjælpe mig. De har flere forskellige perspektiver og det tror jeg ville være godt for mig at få ind i mine overvejelser.

Endelig svare de efter hvad der føles som 1000 år. De siger allesammen "yea" i kor og kigger på mig. Det jeg gør havde planlagt at sige er nu fløjet ud af vinduet. Jeg kan ikke huske hvad jeg skulle sige, så jeg bliver nødt til at improvisere. "You know my best friend right?" Er det første jeg siger. Jeg bliver nødt til at finde ud af, hvor jeg har dem. De nikker og jeg ser Louis åbne munden. Det ser ud til han fortryder og lukker igen. Jeg starter min forklaring. "Yesterday I got a message from my best friends friend and-" "your what!?" Spørger Harry undrende. "My best friends friend" siger jeg igen. Denne gang hurtigt, så han har endnu mindre chance for at forstå mig. Han kigger irriterede på mig og jeg forklare nu for tredje gang. "You know a best friend" starter jeg. "One of your best friends other friends" prøver jeg. Det ser ud til at virke og jeg bliver en smule stolt af mig selv. Jeg kigger rundt for at sikre mig, at alle forstår det. Det gør de heldigvis og jeg kan dermed fortsætte.

"Yea so yesterday she send me a message when she explained that my best friend Sofia hates me and dosen't want to be friends anymore. At first I thought it was a bad joke but then I found out it was real and I feel really really bad because I think it's my fault." Forklare jeg. Jeg kigger rundt og jeg ser, at ingen ved hvad de skal gøre. Jeg ved det heller ikke selv, så jeg kan sagtens forstå dem. Jeg giver dem lidt mere tid til at tænke, da jeg siger "and I don't know what to do. My mom would be angry at my best friend Sofia, but my dad would be mad at me, because it't her third daughter. My sister would be decappointed because she's like her second sister and they're so close because of you and-" Liam tager hånden op som Simon i x-factor. Jeg stopper med at snakke og han begynder "At first: It's not your fault. You couldn't know anything about this and when you didn't know you had no chance to change it. That's why she's an idiot and not you. Second: I don't believe what Sofias friend said and you shouldn't too. If it's real do you and Sofia know each too well to tell that stuff in a message from another phone number. I think you have to call the number and see what happens"

Jeg nikker af Liam ide. Hans perspektiv er noget helt andet end mit og jeg elsker det. Det er derfor man altid skal snakke med andre om tingene. Jeg har det også meget bedre ved at have fået det hele ud, så nu er næsten step bare at tage sig sammen til at ringe. Hvis at starte denne samtale var svær, så ved jeg ikke hvad man kalder det jeg går ind til nu. Jeg tager min telefon frem og begynder at ringe.

Duuuuuud... Duuuuuuuud... Duuuuuuuuuuuuuuuuuuud...
Lyden bliver længere og længere og det samme sker for ventetiden. Hun vil nok ikke snakke med mig. Hun er nok sur over, at jeg ikke ville ringe i morges og nu giver hun gengæld. Ret barnligt, men sådan er nogen mennekser vel bare. Den går på telefonsvarer og jeg banker i bordet af ret frustration. "Hvis du på noget tidspunkt hører denne besked, så vær sød at ringe tilbage. Jeg er ked af hvad end jeg har gjort og ringer egentlig bare for at sige undskyld og gøre det hele godt igen. Jeg vil gerne være okay, du vil gerne være okay og vores forældre vil især gerne have vi er okay igen. Derfor må du meget gerne ringe når du ser øhm jeg mener høre det her. Tak og elsker dig" siger jeg til telefonsvareren. Sofia ville aldrig høre den da vi var sammen, men jeg ved hun gjorde det da hun kom hjem. Jeg opdagede engang en hel mappe med telefonsvarer beskeder på hendes telefon og hørte da også nogle få af dem før hun opdagede det. Nu krydser jeg bare fingre for hun også kommer til at høre denne her.

"Maby it's bad timing, but you remember when I said my dad was coming and he didn't come right?" Spørger Niall. Jeg nikker og kigger rundt. De nikker også og har tydeligvis regnet ud hvad Niall vil sige. Så klog er jeg ikke endnu, så jeg venter i spænding. "He's coming for dinner today and I think you can choose what we are going to eat" forklare Niall, mens han kigger på mig. "Aarrghhhh!!" Skriger jeg. Det var dagens overraskelse og nu jeg bliver varm i hele kroppen og glæder mig kun til at han kommer.

Jeg går og venter hele dagen og ved ikke hvad jeg skal tage mig til. Min telefon er ikke underholdende nok og de andre spiller Fifa og alt mugligt andet. Jeg venter bare på i aften.

Tiden må gerne gå lidt hurtigere...
-------------------------------------------------------------------
Heii!
Sorry for jeg ikk overholdt det med at poste hver dag eller hver anden. Jeg prøver så godt jeg kan og ellers kommer kapitlerne når de kommer. Håber du kunne lide kapitlet og stadig gerne vil læse videre.
Til jer der har hørt Louis' album: hva synes i om det og hvilke sange kan i bedst lide?
Mine yndlings er klart "writing all over your face" og "suterdays"
Ses i næste kapitel!