Den hemmelige Familie

10. Den alt for træls hjemtur

Niall bor ret langt væk fra mig, og jeg aner ikke hvor jeg går hen. Jeg er midt inde i byen, og der er ikke noget spicelt at kigge på. Jo butikker selvfølgelig, men de er ikke så fede når man er den eneste. Hvor er Anna når man har brug for hende? Dumt spørgsmål for det ved jeg godt. Hun sidder derhjemme på sin seng, og ser One Direction videoer.

Det er ved at blive mørkt, og jeg skal nok tilbage snart. Niall lød bekymret der hjemme, så han bliver nok ikke så glad, hvis jeg ikke kommer hjem. Nu skal jeg bare finde ud af, hvor jeg kom fra. Jeg kan huske gaden han bor på, og hans kæmpe hus, men ikke vejen derhen.

"Sofia! Oh god come on" høre jeg en stemme sige bag mig. Jeg vender mig om og ser Zayn. "Zayn go away from me" siger jeg stille. Hele byen behøver ikke at høre, hvad han har gjort. "do you know how to get home?" spørger han stille. Jeg ryster på hovedet, men han skal ikke hjælpe mig. "okay just follow me" siger han. Jeg står helt stille. Sidste gang jeg var sammen med ham alene kunne han ikke styre sig, og jeg tager ikke chancen igen. "oh you think I would like to go alone, in the dark, just you and me on a street I don't know. Do you really think I'll do it?" spørger jeg, men jeg kender allerede svaret. Han kan godt droppe sin tanke om, at jeg tager med ham. "I'm so sorry. I was too drunk. Just do it for Niall, please" plager han. Jeg giver ham ret i, at han havde fået for meget at drikke, men det skal han ikke bruge som undskyldning. Desuden vil jeg ikke gå hjem med Zayn for Nialls skyld, ikke før jeg selv får noget godt ud af det. "and you think I'll do it for Niall? The boy who wouldn't tell me, we were siblings. The boy who acts like he loves me, the boy who has been famous for a couple of years, and haven't tried to find me. He could just tweet something about it, and I would know it one day later. I won't do anything for that guy" siger jeg, og råber det sidste. Zayn skal ikke komme her og tro, at han bare kan få mig hjem på første forsøg. "Niall haven't tried, becouse he is a very busy guy. He sing all over the world and when he walks on the street, everone knows him and some of them aks him for a picture, like your sister and friend. There are junalists everywhere, that want the perfect picture of him and the best story. He can't just take a break like you. He didn't had the time, but when he saw you he couldn't let you go" forklare Zayn. Jeg kan godt se hvad han mener, men han har haft 21 år! I de 21 år må der have været tid. Han har jo ikke været på job i 21 år uafbrudt.

"hey! What are you doing?" råber en stemme. Jeg kigger bag mig, og det er Liam. "we were just on our way home!" råber Zayn og går mod Liam. Jeg står helt stille. Jeg ved ikke, om jeg vil med. "come on!" råber Liam igen. "no I can't!" råber jeg tilbage. Både Liam og Zayn kigger mærkeligt på mig, som om jeg er blevet skør. "I can't go back. To Harry and Louis who were too close to kill me, Zayn that tried to have sex with me without my permission, Niall who was too busy to find his sister. I just want to go home!" Det sidste råber jeg. De nikker og Liam går hen mod mig. Han kommer helt tæt på, og jeg begynder at blive utryg. "you don't give me a chance" hvisker han I mit øre, og jeg bliver mega forvirret. Han tager på min ryg og mine ben. Han lufter mig op i luften, og nu hænger jeg i hans arme og spjetter med benene. "Liam! Liam stop it!" råber jeg lige ind i hans øre, men han ignorer mig. Jeg tager mine hænder op til hans hår, og jeg hiver så hårdt jeg kan. "what the fuck are you doing!" råber han ind i mit øre, men jeg er ligeglad. "don't thought me!" skriger jeg. Han slipper mig og jeg går med hastige skridt væk. Der er helt mørkt og jeg kan ikke se, hvor jeg går. "okay just go! Go home to that family you don't have. That one friend who loves me more than you!" råber Liam efter mig. Hans sidste sætning får mig til at stortude, for jeg ved han har ret. Anna elsker virkelig ham mere end mig, og jeg hader det. Jeg har aldrig været så sur og ked af det på samme tid før.

Pludselig mærker jeg et par arme tage fat i mig. Det er Zayn, den nar. "Zayn! Zayn stop it!" skriger jeg, men han ignorere mig. Jeg tager mine hænder op til hans hår, og jeg hiver så hårdt jeg kan. Jeg kan se på ham, at det gør ondt, men han slipper ikke. Jeg sparker, og rammer hans mave. Jeg kan se, at hans arme spænder helt vildt, men han kæmper imod. Jeg sparker igen, og hiver mere i hans hår.

Han sætter mig ned. "I'm just trying to help you!" råber han I hovedet på mig. Jeg bliver lidt bange for ham, men prøver at skjule det. "I don't need help. Just go home. Alone!" råber jeg tilbage. Han tager fat i mig igen og bær mig. Han løber denne gang, og jeg bliver ved med at kæmpe. Det er svært at blive ved, men nu har jeg fået bevist, at det hjælper. Jeg begynder at genkende gaden, og inden længe står Zayn og jeg Nialls hus.

Zayn står midt i stuen med mig i armene, og jeg ligger helt udmattet. Jeg niver ham i armen som det sidste, og han slipper mig med et brag. Av! Det gjorde ond at lande nede på gulvet. Jeg skynder mig op igen og træder på Zayns fod, da jeg går forbi ham som tak. Jeg skynder mig ind på mit værelse og smækker døren så hårdt, at jeg er bange for at noget gik i stykker.

Jeg falder grædende i søvn

-------------------------------------------------------------------
Wow hvor kan det være træls når alle vil gøre det bedste for en, især når man ikke selv kan se det... Hvad tror du Sofias sidste tanke er inden hun falder i søvn?